x

KOMMENTAR: P3 lever ikke op til sin public service-forpligtelse

KOMMENTAR: P3 lever ikke op til sin public service-forpligtelse

Den seneste tids debat om sexisme har fået mig til at tænke tilbage på min tid som praktikant på P3’s musikredaktion i 2018. Her deltog jeg i de ugentlige playlisteudvalgsmøder sammen med den musikansvarlige, en musikredaktør samt to-tre radioværter – alle sammen mænd.

I begyndelsen af min praktik gennemgik jeg minutiøst musikken og noterede min mening om de sange, som den musikansvarlige sendte til mødedeltagerne forud for mødet. Der gik dog ikke lang tid, før det gik op for mig, at min mening intet betød.

Flere gange oplevede jeg at blive fuldkommen ignoreret til møderne. Hvis jeg havde kommentarer til sangene, blev det overhørt af de mandlige deltagere. Men hvis en af disse sagde præcis det samme 30 sekunder senere, blev det pludselig mødt med anerkendelse og skulderklap. Måske fordi jeg ”bare” var praktikant. Måske fordi jeg var kvinde. Det er svært at afgøre, men faktum er, at jeg følte mig usynlig, og det var både ubehageligt og demotiverende. Hvis ikke jeg havde været den eneste kvinde til alle møderne, var jeg nok mere tilbøjelig til at tænke, at det ikke omhandlede mit køn.

Som praktikant er man lavest i hierarkiet og må derfor forvente at skulle arbejde hårdere for at opnå anerkendelse og respekt. Det skal man i øvrigt også ofte som kvinde. Her tænker jeg eksempelvis også på kvindelige artister i musikbranchen. Til møderne lagde jeg mærke til, hvordan ny musik fra kvindelige artister ofte blev mødt med hårdere kritik og kommentarer end musikken fra mandlige artister. Nogle sangerinder blev fravalgt med begrundelser som ”for meget” eller ”for skingre”.

LÆS OGSÅ: TEMA-ARTIKEL: Kønsubalancen i musik er strukturel sexisme

Rent psykologisk har vi mennesker en tendens til at foretrække personer, der minder om os selv. Det er ganske enkelt ikke muligt at forholde sig hundrede procent objektivt som menneske. Vi har hver især personlige præferencer, hvilket gør det problematisk, at den musikansvarlige på P3 egenhændigt vælger, hvilke nye sange der skal i rotation på kanalen.

Når sange kommer i rotation, betyder det, at de bliver en del af playlisten, som danner fundament for musikken på tværs af alle programmerne på P3’s nuværende sendeflade. Ud over sangene på playlisten kan værterne på de enkelte programmer også selv tilvælge sange. Dog er dette mere udtalt i specifikke musikprogrammer.

Den musikansvarlige skriver selv i en artikel på dr.dk, at ”sangene til playlisten udvælges ugentligt af musikredaktionen, der samles og diskuterer ny musik og i fællesskab kommer frem til, hvilke numre der skal føjes til den kommende uges playliste.” Dette er dog ikke helt sandt. Det er den musikansvarlige, som alene beslutter, hvilke sange der er inde, og hvilke der er ude.

På et af møderne ønskede en radiovært, at vi skulle tage en fælles beslutning om, hvilke sange der skulle føjes til playlisten. Hertil svarede den musikansvarlige, at han havde brug for mere betænkningstid, og så ville han sende den endelige liste med de udvalgte sange den efterfølgende dag. Udvælgelsen af sange foregik altid på den måde. Jeg håber, det har ændret sig, siden jeg var i praktik.

LÆS OGSÅ: Pladeselskabernes talsmand: Overordnet på brancheniveau er der et problem

Kan det være rigtigt, at én person har magt til at afgøre, hvilken musik der primært spilles på en landsdækkende radiokanal med næsten 1,8 millioner ugentlige lyttere? Hvorfor skal én mand over 40 år agere dommer for, hvad de unge skal høre? Desuden er den musikansvarlige gatekeeper for ny musik på et public service-medie, og eneretten kan have konsekvenser for diversiteten og repræsentationen på den magtfulde kanal.

Eftersom vi mennesker er ude af stand til at være fuldkommen objektive i vores valg af eksempelvis musik, er det ret mærkværdigt, at man stort set kun har mænd ansat på magtfulde, musikrelaterede poster i Danmarks Radio. Den strategiske musikchef for DR’s radiokanaler er en mand, og dennes chef er også en mand.

Måske kan det være en af årsagerne til, at kønsfordelingen mellem danske kvindelige og mandlige musikere på DR’s radiokanaler er skæv. I 2019 udgjorde kvindelige artister 18,3 procent af den afspillede musik, mens mandlige artister udgjorde 63,7 procent. DRs radiokanaler – herunder især P3 – er en enorm magtfaktor i dansk musik, så det har stor betydning for branchen, når kønsfordelingen er så skæv.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er der så få kvinder, der griber guitar, bas og trommer?

Desuden er det problematisk, at DRs ledelse i dette tilfælde ikke afspejler det danske samfund, som de ellers forpligter sig til ifølge public service-kontrakten. Det kan være problematisk at afspejle det danske samfund, når man egentlig bare afspejler en mandsdomineret musikbranche. Det vigtige spørgsmål er dog, hvem der kan, og ikke mindst vil ændre på det.

DR bør som statsfinansieret medieinstitution være frontløber, når det gælder diversitet og inklusion. Private pladeselskaber og labels har ikke en statsfinansieret  forpligtelse til at være mere inkluderende, da deres primære formål er at tjene penge.

Når DR primært spiller mandlige artister, vil det hovedsageligt være disse, musikbranchen fokuserer på og kaster flest penge efter. Og sådan går det i ring år efter år, hvor ingen rigtigt tør eller er villige til at ændre på procedurerne. Ulig pladeselskaberne har DR intet at tabe ved at spille flere kvindelige artister. De har til gengæld meget at vinde.

Mere mangfoldighed i musik vil være en inspiration for fremtidige og nuværende musikere, som har været underrepræsenterede i evigheder. Hvis DR – og især P3 – tør at tage det første skridt, vil det givetvis få pladeselskaberne til at turde satse mere på eksempelvis kvindelige artister. Det kræver så også, at de mange magtfulde mænd hos pladeselskaberne er med på ideen, men det er en diskussion for sig.

Kommentarer som disse er udtryk for skribentens egen holdning.

Josephine Dahl Christensen har tidligere været i praktik på P3. Nu studerer hun film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Lige nu skriver hun speciale om sexisme i gaming.

Læs P3-musikchef Mathias Buch Jensens svar på kritikken her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA