x

Guide: Her er decembers mest spændende koncerter

Guide: Her er decembers mest spændende koncerter

GAFFAs månedlige koncertguide er tilbage. Det er som bekendt stadig kun tilladt at afholde siddende koncerter med afstand, men dem er der trods alt også en del af i december. Her er de mest spændende.

Fribytterdrømme
Episk rockfest
I efteråret 2019 udgav Fribytterdrømme deres tredje album Skin. Stilen er stadig psykedelisk, om end årtiet har ændret sig fra 70’erne til 90’erne, hvor især Manchesters klubscene har været en inspirationskilde. Fribytterdrømme er gået fra det svajende og rockende til det mere dansende og ekstatiske.

Kan opleves her:
21/11 Train, Aarhus
28/11 Kulturmaskinen, Odense



Magtens Korridorer
”Det bliver helt igennem usædvanligt for os”
Humoren, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet, når Magtens Korridorer sætter trivialiteter under lup og smadrer derudad med hårdtslående rockrealisme. Men på deres 2020-tour foregår koncerterne akustisk. Rockkanonerne slår vejen forbi 11 danske byer med deres nye format.

Kan blandt andet opleves her:
20/11 Kulturcenter Limfjord, Skive
21/11 Mørkøv Hallen, Mørkøv
27/11 Fælleden, Skanderborg
28/11 Arena Næstved, Næstved

Freja Kirk
Frigørelsesanthems og selveksaminerende ballader
For at fange Freja Kirk må man først og fremmest forstå det: Hver gang hun bliver forsøgt defineret, undviger hun. Hun eksisterer i et landskab uden klare svar, uden klare identitetsmarkører. Det er en risiko, de færreste tør løbe, men for hende kan det ikke være anderledes. Nu afholder hun en række koncerter.

Kan opleves her:
25/11 Posten, Odense
26/11 Vega, København
28/11 Atlas, Aarhus


Hans Philip
Drager på Danmarksturné
Der er en direkte connection mellem musikken og kunstneren, når Hans Philip oscillerer mellem slørede og indadvendte dagbogsagtige brudstykker til beatede og fyldige produktioner med catchy opbygning og en udadvendt vibe. Nu kan du glæde dig til stjerneklare nætter i musikkens tegn, når Hans Philip drager på Danmarksturné.

Kan blandt andet opleves her:
25/11 MantziusLive, Birkerød
3/12 Posten, Odense
9/12 Train, Aarhus
12/12 Turbinen, Randers

Jesper Binzer
Går corona-solo

Jesper Binzer står ikke stille. Vi kender ham som den udfarende forsanger i D-A-D, og når bandet holder pause, er Jesper allerede i gang med noget nyt; idéerne og holdningerne står i kø, hånd i hånd for at komme ud. Så det er der kommet et spritnyt album ud af, hvorfor Binzer drager på turné.

Kan opleves her:
27/11 Skråen, Aalborg
3/12 Pumpehuset, København
4/12 Train, Aarhus
11/12 Posten, Odense

Love Shop 3
Quiet is the new loud
Under det motto er Love Shop-sanger og -sangskriver Jens Unmack to gange de seneste år taget på soloturnéer, hvor han – kun bevæbnet med stemme, guitar og ekko-maskine – har fortolket bandets sangkatalog. Nu inviterer han sine Love Shop-medsammensvorne Mikkel Damgaard og Mika Vandborg med på tour.

Kan blandt andet opleves her:
27/11 Turbinen, Randers
2/12 Skive Theater
24/11 Magasinet, Odense
4/12 Forbrændingen, Albertslund 
12/12 Bremen Teater, København (to gange)

The Blue Van
Back on track
Bandet er igen gået sammen om at spille koncerter og indspille ny musik. The Blue Van har uden tvivl – langsomt, men sikkert – arbejdet sig til stor succes og anerkendelse, som blandt andet skyldes bandets evne til gang på gang at skabe de vildeste rockfester.

Kan blandt andet opleves her:
25/11 Musikhuset Aarhus
27/11 Medborgerhuset, Taastrup
28/11 Tobakken, Esbjerg
12/12 Vega, København

The Sandmen
En kontinuerlig afsøgning af nye veje i musikken
The Sandmen har siden debuten i slut-80'erne markeret sig som et talentfuldt live-band, og nu er det blandt andet de nye Himmelstormer-sange, der står over for at få en tur gennem rockbandets velsmurte live-maskine og stå landevejenes prøve.

Kan blandt andet opleves her:
28/11 Fermaten, Herning
4/12 Posten, Odense
10/12 Train, Aarhus
11/12 Paletten, Viborg

Jung
Kommer tilbage
Ligesom flere andre af landets koncertaktuelle artister måtte Jung udskyde sin udsolgte forårsturné til efteråret 2020. Jung er lyden af dansk 80’er-poprock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende tekster, hvilket er i høj kurs hos danske musikfans.

Kan blandt andet opleves her:
28/11 Musikhuset Esbjerg
4/12 Arena Næstved, Næstved
10/12 + 11/12 Vega, København
17/12 Musikhuset Aarhus 

Velvet Volume
En selvsikker trio
Den fremadstormende danske rockgruppe, bestående af de tre danske søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi, forfører lytteren med rockudladninger og dramatisk attitude. Det fremstår i særdeleshed på deres nyeste album, Ego’s Need fra i år, og som nu kan opleves live i Vega.

Kan opleves her:
2/12 Vega, København

Alkymist
Progressive doom metal-eklektikere
Det danske progressive doom metal-orkester Alkymist bevæger sig ind i tomrummet mellem himmel og helvede med deres nye album Sanctuary. Nu tager Alkymist endnu engang på en rejse, der bringer dig hinsides denne verden og ind i bandets sære og knusende tunge domæne og dets brutale, men også smukke lydlandskaber.

Kan opleves her:
5/12 Posten, Odense
16/12 + 17/12 Alice Cph



Tessa
Fuld sjakalina
Roskilde, Tinderbox, Distortion og Smukfest var bare et udpluk af de festivaler, der kunne se frem til at lade Tessa tage ordet med sine beskidte punchlines og hudløst ærlige bekendelser. Mens landet blev lammet, gik Tessa i protest, tog kampen op og stablede sine hidtil største headliner-koncerter på benene i stedet.

Kan opleves her:
18/12 Train, Aarhus
19/12 Vega, København



Thomas Dybdahl

Fra melankoliker til funky fætter

Ingen dansk jul uden koncerter fra Thomas Dybdahl i hans andet hjemland Danmark. De sidste 10 år har Dybdahl været fast optrædende gæst i vores land i juletiden, og selv ikke corona sætter en stopper for det. I bagagen har han albummet Fever fra marts i år, hvor han skruer helt op for de funky vibes.

Kan opleves her:
15/12 Tobakken, Esbjerg
17/12 Vega, København
20/12 Musikhuset Aarhus

Bisse
Et originalt jeg blandet med lidt C. V. Jørgensen
Når julen klinger af, står Bisse parat til at lukke det herrens år 2020 ned. Med en stribe nye indiepopsange er Bisse på scenen i Store Vega den 29. december. Og den 27. november udgiver den produktive sangsmed sit nye album Tårefilm, så mon ikke publikum får fornøjelsen af det.

Kan opleves her:
29/12 Vega, København

LÆS OGSÅ: Redaktionen har talt: Her er årets 20 bedste danske album

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA