x

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

Hiphop-playlisten er tilbage – hør alle sangene nedenfor

2 Chainz - Feel A Way (Featuring Kanye West & Brent Faiyaz)

Noget af en trio! Brent Faiyaz kommer på banen med et virkelig fedt omkvæd, der sætter tonen for tracket, som har vers fra både 2 Chainz og selveste Kanye West. Uden tvivl et højdepunkt fra So Help Me God!

Giggs - I’m Workin (Featuring Jorja Smith)

Det er verdensklasse, det her. Giggs afslappede og mørke stemme, parret sammen med Jorja på omkvædet, med hendes krystalklare og smukke sangstemme. 

Russ - Who Wants What (Featuring Ab-Soul) 

Russ rammer plet på sin nye ep CHOMP, som fokuserer på lyrik og oldschool beats. Ham og Ab-Soul er brandvarme her! 

DJ Scheme - Soda (Featuring Cordae, Ski Mask The Slump God & Take A Daytrip)

Cordae og Ski Mask er en uventet, men velfungerende duo, som her spytter rim over DJ Scheme og Take A Daytrips produktion. 

U$O - V&V (Featuring Johnson) 

Jeg kan godt tillade mig at kalde U$O og Johnson for to danske rapveteraner. Jeg ved ikke med dig, men hold op hvor har jeg hørt meget Johnson! Fedt track fra de to. 

Megan Thee Stallion - Shots Fired

Megan skyder skarpt på intronummeret fra hendes nye album “Good News”. Efter at have blevet skudt i foden, formodentlig af rapperen Tory Lanez, svarer hun nu igen. Du kan læse mere om skudepisoden her.

Joey Fatts - It’s A Scene 

Rappere fra vestkysten har bare noget med at kunne holde deres musik ekstra autentisk. Sådan føler jeg, det altid har været, og det gælder også for Joey Fatts. “It’s A Scene” er et perfekt bevis på dette, både i form af produktion, tekst og musikvideo. 

J Stone - All or Nothin’ (Featuring Dave East) 

J Stone var en tæt ven af Nipsey Hussle. Han fører Hussle-ånden videre på hæderlig vis. “All or Nothin’” er seneste udgivelse, hvorpå Dave East også møder op. 

tobi lou - Okay (Featuring Dreezy)

tobi lou gearer op til udgivelsen af sit album, Parrish Blue. Hvis hele udgivelsen lyder lige så godt som “Okay”, så er han godt på vej! 

Loyle Carner - Yesterday 

Madlib står bag produktionen på Loyle Carners nye single “Yesterday”, som er hans første stykke musik i år. Den 26-årige rapper fra London detaljerer, hvordan han ser verden omkring sig. 

Masego - Mystery Lady (Featuring Don Toliver) 

“Mystery Lady” er et virkelig smukt og afbalanceret track fra Masego og Don Toliver. Jeg har lyttet rigtig meget til den her på det seneste! 

MadeinTYO - Coogi Shorts For The Summer (Featuring BJ The Chicago Kid) 

Man kan da ikke andet end at blive i godt humør, når man skruer op for “Coogi Shorts For The Summer”. Kæmpe nummer fra Never Forgotten

SAINt JHN - Freedom Is Priceless

Jeg er faktisk lidt skuffet over SAINt JHNs nye album While The World Was Burning. En udgivelse, som ikke virker lige så ambitiøs som tidligere projekter. Der er dog stadig nogle fede tracks at finde, blandt andet “Freedom Is Priceless”. 

King Von - Can’t Relate 

Hvil i fred, King Von. Han nåede lige præcis at få udgivet Welcome to O’Block før han blev skudt og dræbt i Atlanta den 6. november. Han havde virkelig noget at byde på med sin musik, og det er tragisk, at han er gået bort. 

Jeezy - Here We Go

Jeezy og Gucci Mane har set skævt til hinanden i over et årti. Men i den seneste Verzuz Battle, som er en online hitkonkurrence, mødtes de sammen på scenen. Et stort øjeblik. Jeezy fulgte også op med et nyt album, The Recession 2, som er efterfølgeren til The Recession fra 2008. Det nye album, og for den sags skyld også det gamle, er helt klart et lyt værd. 

DeJ Loaf - Bird Call 2

Der er noget over det her omkvæd, som bare brænder sig fast i ens hjerne. Virkelig fedt nummer fra Detroits egen DeJ Loaf. 

Hør playlisten på Spotify:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA