x

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

I vores "Hold øje med"-sektion præsenterer vi dig for en række nye artister, som du med fordel kan tjekke ud. Alle upcoming artister har brug for så meget opmærksomhed som muligt i den her svære tid for den spirende kultur. 

Marcus.vaw 

”Vi stopper ikke, før vi er større end Thomas Helmig” står der efter sigende på 23-årige Marcus Bjerrings lår. Og hvis man kigger i krystalkuglen, vil det da heller ikke være utænkeligt, at han en dag vil spille NorthSide op på samme måde, som Helmig gjorde det i 2017.

Marcus laver nemlig musik, man kan danse til og synge med på. ”Depressionstechno” kalder han det selv. Altså musik med et elektronisk beat, som danser af sted på en måde, så man for sit indre blik nemt kan drømme om, hvordan det må se ud, når flere tusinde mennesker synger med på ”Happy Life” og ”Nogen steder” i solnedgangen.

Alt imens teksterne omfavner de svære sider af livet. Teksterne handler nemlig om alt fra ulykkelig kærlighed, angst og vold til selvmordstanker og euforiserende stoffer. Hvilket netop er derfor, musikken rammer dybere med sin balancegang mellem eufori og tristhed. Og hvem savner ikke at stå og græde lidt på et dansegulv? Her er Marcus.wav og hans depressionstechno din redningsperson.

Den unge musiker har netop vundet KarriereKanonen sammen med Pil.

Somewon 

Aleksander Demsitz har prøvet lidt af hvert i musikkens tegn. Han er opvokset med kirkekor og har brugt en del år i hiphop-miljøer. Særligt fik han opmærksomhed som den ene halvdel af duoen Broer, som han havde sammen med sin bror, Carlos, der er bedst kendt under kunstnernavnet Mund de Carlo. Efter de mange genrespring er Demsitz nu landet stærkt under kunstnernavnet Somewon.

Debutsinglen ”Happy Together” er en eksplosiv, elektronisk popsang med en stærk vokal. Det er fortællingen om et paradoks. At man ved, at man skal give slip på nogen, hvor man alligevel ender med at holde fast. Et universelt tema fortalt gennem velplacerede drops undervejs i nummeret og en fandenivoldsk queer-energi. Som et kærlighedsbarn mellem Troye Sivans poppede lydbillede og Lordes evne til at fortælle store historier gennem underspillede ord tyder det godt for Somewon.

Pauline 

Introens løbende trommeslag på debuten ”Ny og næ” sender straks tankerne mod Jung og den lyd, de har hærget det danske land med i et par år efterhånden. Men introen kommer fra Pauline. En 24-årig musiker, som har brugt det meste af sit liv på at gå og skrive digte og lege med ord. Nu har hun påbegyndt et samarbejde med producer Ole Brodersen Meyer, som rent faktisk også stod bag førnævnte Jungs debutalbum, og det er et solidt samarbejde.

”Ny og næ” handler om kærestesorg, og hvordan det er svært at glemme vedkommende, der engang fik pulsen til at stige. Alligevel føles den langt fra skrøbelig. Pauline præsenterer os nemlig for en ren og hårdtslående vokal, som ligger oven på en storladen, sfærisk blanding af spillede instrumenter og programmerede lyde. Det er en kraftudløsning af vrede og frustration, som er noget så nem og god at synge med på.

Barbro 

Nogle gange støder man på en artist, som har evnerne til at tage alle ubehagelige følelser af mindreværd, kærestesorg og et spir af håb ud af sin krop og putte dem alle ned i en sang. Barbro er den slags artist.

Elze Barbro Kuypers står som soloartist i skarp kontrast til den musik, der kom fra deres hånd, da de var medlem af den hedengangne trio Jenny. Lige så energisk Jennys rebelpop var, lige så inderlig og skrøbelig er Barbro i eget navn. Her synger de intime powerballader fulde af følelser i et minimalistisk setup. Guitaren er Barbros bedste ven på ”I’m Fine”, mens den får selskab af en kontrolleret violin på ”U Think I’m Strange??”. Begge numre er stemningsfulde som bare pokker og lige til at fortabe sig i. Det er den slags musik, som kan fremkalde både altoverskyggende tristhed og euforisk håbefuldhed på en og samme tid.

LÆS OGSÅ: Journey Fest klar med de første af årets navne


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA