x

Ny rapport om musikbranchen: ”Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret”

Ny rapport om musikbranchen: ”Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret”

Billedet viser Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold fra arrangementet Black Voices – A Tribute i DR Koncerthuset den 18. september. Billedet er valgt, da den anmelderroste koncertrække hyldede sorte kvinder i musik – to grupper, der er særligt udsat for diskrimination inden for musikken ifølge nedenstående rapport. De afbildede kunstnere eller koncertrækken har dog intet at gøre med rapportens konklusioner, red.

Another Life er en forening, der arbejder for ligestilling og repræsentation i musikbranchen. Ifølge stifterne af foreningen er der ingen tidligere danske undersøgelser, der har givet et alsidigt blik på musikbranchens aktører. Nu har de udarbejdet en ny undersøgelse og rapport vedrørende repræsentation, der skal tilgodese alle.

Rosa Lois Balle Yahiya og Sofie Westh læser begge music management på Rytmisk Musikkonservatorium i København, arbejder i musikbranchen både som udøvende musikere og arrangører, og så er de begge medstiftere af Another Life, en forening, der arbejder for at øge og forbedre repræsentation i den danske musikbranche.

Another Life står bag en ny rapport om repræsentation i den danske musikbranche. Undersøgelsen blev besvaret af 1.115 respondenter. Rapportens metodeafsnit er citeret nederst i artiklen. I undersøgelsen er respondenter blevet stillet spørgsmål som "Hvor mange år har du været tilknyttet musikbranchen?", "Identificerer du dig som værende en del af en etnisk minoritet?" og "Har du overværet diskrimination imod andre i forbindelse med dit arbejde i musikbranchen inden for de sidste 12 måneder?"

Den primære konklusion er, at kvinder, ikke-ciskønnede og etniske og seksuelle minoriteter oplever markant mere diskrimination og psykisk belastning i musikbranchen end hvide, ciskønnede mænd gør. Rapporten viser for eksempel, at 43 procent af de adspurgte kvinder og 47 procent af de adspurgte ikke-ciskønnede har oplevet diskrimination, mens blot ni procent af de adspurgte mænd har oplevet diskrimination i den danske musikbranche. Rapporten viser også, at 50 procent af de etnisk minoriserede aktører i branchen har oplevet diskrimination indenfor det seneste år. 

GAFFA har talt med stifterne af Another Life, der forklarer, hvorfor en rapport om repræsentation er vigtig, og hvilke forventninger de har til fremtidige undersøgelser og rapporter.

- Vi har jo begge to været i musikbranchen i nogle år, så vi har også oplevet, at diskrimination og misrepræsentation fylder der. Og så var det faktisk i forbindelse med nogle opgaver, hvor vi skulle skrive noget om musikbranchen, at vi fandt ud af, at der faktisk ikke eksisterer noget data, der har kigget lige så bredt på repræsentation, ligesom vi har endt med at gøre i rapporten, fortæller medstifter Rosa Yahiya.

Og rapporten kommer da også vidt omkring. Ved at bruge spørgeskemaundersøgelser som grundlag for rapporten har Another Life-stifterne fundet overraskende mønstre, der viser sammenhænge mellem blandt andet kønsidentitet, alder, etnicitet, seksualitet, psykisk velbefindende og funktionsnedsættelse. 

- Vi er som sådan ikke overrasket over resultaterne, men det er overraskende at se dataet stå sort på hvidt. Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret i musikbranchen. Det er et utroligt højt antal folk, der bliver stresset i musikbranchen. Både for mennesker bagom og på scenen, fortæller Sofie Westh.

- Rapportens fokus er at lave en kortlægning af hele branchen, hvor spørgsmål om eksempelvis psykisk belastning og diskrimination giver et bredere indblik. Man kan sige, at psykisk velbefindende generelt er ret skævt i musikbranchen i forhold til stress for eksempel. Men rapporten har også vist, at psykisk belastning kan være en følge af diskrimination. Og man kan også se, at i de minoriserede grupper er den psykiske belastning højere end hos majoriteterne, forklarer Yahiya.

- Budskabet vi prøver at komme ud med er, at man skal tilgodese alle, uddyber Westh.

Fremtidige rapporter skal indeholde konkrete guidelines

Stifterne er begge entusiastiske omkring den rækkevidde, rapporten har haft og understreger vigtigheden i at inddrage fagpersoner i arbejdet med rapporten. Dog ligger de ikke skjul på, at det er deres første forsøg på at udarbejde et så stort projekt. 

- Vores vision er at viderebygge på arbejdet. Selvfølgelig er der nogle justeringer, vi gerne vil lave, men sådan er det jo tit med helt nystartede projekter. Vi ønsker både at udvide surveyet og at skabe nogle fokusområder, som vi kan gå mere i dybden med de næste kommende år, siger Westh.

- Ja, og udover det så vil vi også gerne arbejde på at lave nogle værktøjer eller guidelines til, hvordan man helt konkret kan forebygge mis- og underrepræsentation i sin organisation og i musikbranchen generelt, tilføjer Yahiya.

Det er jo jeres første undersøgelse og rapport om emnet. Der kan nemt opstå nogle faldgruber. Tror i, at der er nogle faldgruber, der har påvirket resultaterne, eller er resultaterne repræsentative nok?

- Vi mener, at man skal forholde sig til den her dataindsamling som den første af en længere række af slagsen. Derfor kan man ikke rigtig vurdere repræsentativiteten i den endnu, da ingen lignende undersøgelseer har spurgt ind til netop disse identitetsmarkører og forhold. De undersøgelser, der tidligere er blevet udarbejdet i den danske musikbranche, har hovedsageligt haft fokus på køn og den binære kønsforståelse, det vil sige mand/kvinde. Når man laver mand/kvinde-opdelingen, så risikerer man jo, at man ikke tilgodeser dem der er mindst privilegeret, forklarer Westh.

I vil udgive rapporter årligt. Er der nogle faste steder, I vil sende spørgeskemaerne ud i forhold til at få stabilitet i svarene, således rapporterne kan sammenlignes?

- Vi har sendt rapporten ud til forskellige store interesseorganisationer, genreorganisationer og store virksomheder i den danske musikbranche. Vi har også sendt den ud til samtlige musikskoler. Vi kunne se i besvarelserne, at der er kommet svar ind fra ret mange forskellige dele af musikbranchen, hvilket jo er rigtig positivt, fordi selvfølgelig kunne det jo være en risiko, at vi ikke nåede særligt langt ud. Men det gjorde vi i hvert fald i forhold til vores egne succeskriterier, forklarer Westh.

- Vi ønsker, at de minoriteter, der har skullet svare, er i trygge hænder. Jeg tror, det er vigtigt, at når man spørger ind til noget så følsomt som etnicitet, seksualitet og funktionsnedsættelse, at det bliver formuleret på en hensigtsmæssigt måde. Og så kan man sige, at folk jo også lige skal kende os og vide, hvad vi laver. Vi ser jo gerne, at det bliver en del af musikbranchens årshjul, at man skal svare på det her spørgeskema. Så kan vi få kortlagt, hvordan det ser ud løbende, fortsætter Yahiya.

Repræsentationsarbejde kræver eksperter

Rapporten viser grafer og tal på, hvordan det generelt står til i den danske musikbranche, men den giver også en række interviews og indlæg fra fagpersoner og aktører i musikbranchen. Rosa Yahiya og Sofie Westh fortæller, at det er vigtigt at inddrage aktører fra industrien i undersøgelserne, samt at indlæggene vil forblive en fast del af rapporterne fremover.

- Ud over at vi gerne vil skabe noget data, så vil vi også gerne fremme fokus på forskellige aktører i den danske musikindustri. Det gælder både udøvende artister og folk, der arbejder med musik. Det er ret vigtigt for os at give andre taletid. Vi er jo ikke nødvendigvis eksperter på det hele. Men så er der andre, der har ekstrem meget viden omkring rigtigt vigtige ting, som selvfølgelig skal til orde, understreger Westh.

- Vi er meget glade og stolte over, at rapporten er kommet ud, og at den starter de her samtaler, og får nogle mennesker til at tage det lidt mere alvorligt, afrunder Rosa Yahiya.

Rapporten har titlen Repræsentation i den danske musikbranche – på og bag scenen 2021 og er skabt med støtte fra Koda Kultur, Tuborgfondet og Rytmisk Musikkonservatorium. Rapporten kan findes på anotherlifecommunity.com, hvor du også kan læse mere om foreningens arbejde.

Det nedenstående tekststykke er et citat fra rapportens metodeafsnit:

“Kortlægningen er udarbejdet gennem data indsamlet ved udsendelse af et spørgeskema bestående af 25 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler deltagernes tilhørsforhold til musikbranchen samt kønsidentitet, etnicitet, seksualitet, funktionsnedsættelser, psykisk belastning og oplevet diskrimination. Ved spørgeskemaets offentliggørelse blev det delt via sociale medieplatforme, samt sendt ud til en række organisationer inden for den danske musikbranche herunder booking- bureauer, musikskoler og foreninger. Datasættets repræsentativitet i forhold til musikbranchen som helhed kan ikke vurderes, da der ikke foreligger andet data, som behandler musikbranchen af samme omfang. Vi mener, at man bør forholde sig til denne dataindsamling som den første kortlægning af den danske musikbranche. Foreningen Another Life vil fremover udsende et årligt spørgeskema, hvilket vil gøre det muligt at følge udviklingen i den danske musikbranche."

"Spørgeskemaet var åbent for besvarelser den 1.-28. juni 2021. I denne periode blev i alt 1115 besvarelser udfyldt af personer med tilknytning til den danske musikbranche. Hvor mange der har besvaret hvert enkelt spørgsmål varierer. For at belyse datagrundlaget er der lavet frekvenstabeller over alle, som har afgivet svar. Desuden er der udarbejdet krydstabeller for at vise fordelinger i den indsamlede data. Disse er lavet ud fra de respondenter, som har besvaret alle spørgsmål. Frekvenstabellerne er lavet ud fra alle besvarelser af de enkelte spørgsmål.”

Diskussioner om repræsentation, diskrimination og mental sundhed i musikbranchen er noget, GAFFA har haft øget fokus på i de senere år. Tilbage i august måned 2021 udgav GAFFA et Queer issue, hvor forsidehistorien var en samtale om, hvordan man er repræsentant for en hel befolkningsgruppe. 

LÆS OGSÅ: THE QUEER ISSUE: Hvordan er man repræsentant for en hel befolkningsgruppe?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA