x

AMERIKANSK OVERSÆTTER: Simon Kvamm lærte mig at tale dansk

AMERIKANSK OVERSÆTTER: Simon Kvamm lærte mig at tale dansk

Vi har modtaget følgende indlæg fra Samantha Darcy (f. 1986), der har en bachelorgrad i modedesign. Hun har arbejdet i herretøj i Tokyo, ledet et brødbageri og har været professionel illustrator og art director. Når hun bliver voksen, vil hun være dansk oversætter. Hun blev venner med nogle danske kvinder i et onlineforum om en scifi-roman – Terry Pratchett og Neil Gaimans Good Omens – og så fik hun lyst til at lære dansk på den måde. Hun taler japansk, spansk og efterhånden en anstændig mængde dansk. Samantha bor i Indianapolis sammen med sin mand, sin søn og deres kat Thomas. Hun er normalt træt, men entusiastisk. Kan findes på Twitter som @hold_kaeft

Det siges, at det bedste du kan gøre, når du skal lære et andet sprog, er at blive eksponeret så meget som muligt for det talte sprog for at tilegne sig den naturlige tone. Det kan være ved hjælp fra musik, podcasts, tv eller film. Det er min erfaring, at det særligt gælder dansk, som kan være vanskeligt at lære for udlændinge på grund af de ekstra vokaler (der er ni af dem, for fanden) og den særegne udtale, som er meget langt fra for eksempel engelsk. Dertil taler danskere hurtigt og udtaler ofte ikke alle stavelserne. Fælles for mange, der har lært dansk som andetsprog, inklusiv mig selv, er deres tendens til at udtale hele ordet, som det skrives. Mig selv inkluderet. Det er normalt en god indikator for, at nogen ikke er en indfødt dansk-taler, hvis de ikke lader stødtonen rulle af tungen eller ikke lykkes med at klare det uventet franske twist på ord som “jaloux”.

Da jeg begyndte at studere dansk, havde jeg derfor brug for noget at lytte til. Eftersom jeg er amerikaner og bor i en by, hvor der ikke bor mange udlændinge, og i hvert fald meget få danskere, havde jeg kun ringe muligheder for at høre dansk. Derfor fik jeg den idé at finde noget dansk at lytte til og kastede mig alt for ambitiøst over den første dansksprogede podcast, jeg fandt på Spotify.

Det var intet mindre end en katastrofe.

Det eneste, jeg opfattede, var et kontinuerligt virvar af lyde.

Trods mine gode intentioner var det en kæmpe fiasko; jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det var alt for tidligt i mine forsøg på at lære dansk til at tro, at jeg faktisk kunne være i stand til at høre de enkelte ord. Putting the cart before the horse, som vi siger herovre.

Okay så, tænkte jeg, jeg vil gå lidt langsommere frem.

Musik lod til at være det bedste sted at starte, så jeg søgte efter en playliste, hvor jeg kunne finde nogle danske sangere. Ligesom med poesi kan man opfatte en del om et lands kultur og værdier i sangtekster.

Jeg havde naturligvis intet tidligere kendskab til dansk musik, men jeg fandt en sød lille playliste kaldet ”Lær dansk”, titlen kombineret med nogle emojier af kaffe og det danske flag.

Playlisten var en eklektisk blanding af danske musikere. De første par sange var standard popballader. Der var ikke rigtig noget, der sagde mig noget før det dybe rungen af de første akkorder i Nephews sang Igen og Igen og fik mig til at spidse ører igen og igen

og

Det var DET.

Derefter slog jeg Nephew op på internettet og fandt hurtigt ud af, at jeg desværre fandt dem et par år for sent til at kunne nyde dem i deres storhedstid. Men det var helt fint. Jeg fortærede deres diskografi ufortrødent, lyttede til hvad jeg kunne finde, og slog nye ord og sætninger op, som jeg hørt. Jeg elskede Amsterdam så meget, at jeg oversatte den, og i processen forelskede jeg mig i det melankolske billede af en anden luft på en undergrundsstation. Jo mere jeg dykkede ned i Nephew, jo mere værdsatte jeg de mere smukke stykker af det danske sprog. Simon Kvamm blev min muse for at studere. Var der noget mere poetisk end “et andet lys på en regnvåd gade”?

Det viste sig at være en effektiv måde at studere på, fordi jeg havde interesse for det. Hver gang jeg søgte efter et ord, fandt jeg et halvt dusin flere ord, der fulgte med det. Sangen Amsterdams “regnvåd gade” fik mig til at spekulere på, hvilke andre ting kan være “-våd,” fører mig til pladdervåd, sjaskvåd, drivvåd, dyngvåd, gennemvåd og smaskvåd. Nysgerrigheden ved at dechifrere Nephews tekster udvidede mit ordforråd lidt efter lidt. At læse teksterne og lytte til sangene trænede mit øre i at høre dansk, som en dansker ville udtale det. (Ikke for at sige noget om min egen udtale.)

Heldigt for mig var Simon Kvamm produktiv. Fra Nephew kom jeg til De Eneste To, Kvamms soloforsøg Vandmand, og endelig til HUGORM. Jo mere jeg lyttede, jo mere kunne jeg “høre på dansk.” På det tidspunkt var jeg kommet langt nok med mit danske til, at da jeg stødte på titlen FOLK SKAL BARE HOLD DERES KÆFT, lo jeg højt.

Noget tid senere besluttede jeg mig at prøve en anden podcast. Jeg fandt tilfældigvis et interview med Simon Kvamm, der promoverede HUGORM og et par andre projekter. Denne gang kunne jeg nok forstå omkring firs procent af det, der blev sagt. Der var masser af ord, der stadig ikke var så klare, men jeg kunne fange det meste af betydningen, endda følge et par vittigheder. Det var yderst tilfredsstillende at have en håndgribelig måling af mine fremskridt i at forstå talt dansk.

Selvfølgelig vil mine skrive-, læse- og lytteevner sandsynligvis altid være bedre end min udtale, især da jeg ikke bor i et område med mange danskere, men hvis jeg nogensinde er så heldig at komme til Danmark, og hvis jeg nu skulle være så usandsynligt heldig at møde Simon Kvamm og kunne takke ham for, at han (ubevidst) har hjulpet mig med at udvikle mit danske, så vil jeg håbe, at han vil tilgive mig, når jeg udtaler hver eneste stavelse.

LÆS OGSÅ: Hvilken dansk sangskriver har det største ordforråd?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA