x

Stort BAEST-interview: Det er ikke nogen leg

Stort BAEST-interview: Det er ikke nogen leg

Stort interview med BAEST om fremtidsplaner, turnéliv med mere

Den arhusianske dødsmetalband BAEST er netop i gang med en stor Danmarksturné efter deres nyeste udgivelse Necro Sapiens udkom i marts. Efter den store Danmarksturné går rejsen videre ud i Europa til foråret. GAFFA har mødt hele bandet backstage inden dets optræden på Tobakkens store sal i Esbjerg. Alle fem tager godt imod mig, og samtalen kommer hurtigt godt i gang.

Hvordan er turnéen gået indtil nu? 

Sebastian Abildsten, trommeslager (SA): Det er gået rigtig godt. Vi er halvvejs med turneen nu.

Svend Engsig Karlsson, guitar (SEK): 15 koncerter på denne turné og så to ekstra på Metal Cruise med Live Nation.

Lasse Revsbech, guitar (LR): Og derudover har vi også et ekstrashow på Skråen i Aalborg til december…

SEK: … og derudover vores egen Necro Sapiens festival i Amager Bio, som også er til december.

SA: Det er sindssygt fedt at være ude og spille igen. Der er mange mennesker, der dukker op, selvom vi havde hørt, at det skulle være svært at få folk til at komme. Men der kommer faktisk ret mange mennesker.

SEK: Vi havde eksempelvis mange i Randers, og det er faktisk svært at få mange billetter solgt i Randers. Og der var også mange i Herning, som vi faktisk heller ikke havde regnet med.

Ja, eller hvis vi tager Tobakken, hvor jeg anmeldte jer på lille sal  i februar 2020. Og i dag spiller I så på Danmarks største indendørs klubscene, Tobakkens store sal...

SEK: Det er faktisk sygt nok. Vi har solgt et pænt antal billetter til koncerten i Esbjerg i aften. Det er rigtig fedt.

LR: Det er vi faktisk stolte af. Der har været meget "oplands-koncerter" indtil videre, og vi har været meget overraskede over, hvor mange folk der rent faktisk kom. 

Hvordan ville I beskrive en typisk BAEST-koncert? Hvad ville I sige til en, som slet ikke kender jeres musik? Hvad ville vedkommende kunne forvente? Hvad skal jeg sige min kammerat for at overbevise ham om at købe en billet?

SEK: Hvad er BAEST? Jeg vil faktisk vove pelsen og sige, at det er det mest energiske metalshow i Danmark lige nu. Der bliver sprintet og spurtet rundt i alle retninger, samtidigt med at det er tight. Derudover engagerer vi publikum ret meget. Vi er ude blandt folk og de er meget med. 

LR: Hele oplevelsen af at se en metalkoncert, hvis du eksempelvis kun har set Thomas Helmig-koncerter i dit liv indtil videre, er ret overvældende. 

SEK: Vi får tit at vide ”I har så meget energi, og der sker så meget.”. Der er gang i den. Det er et ærligt show.

Simon Olsen, vokal (SO): Meget interaktion med publikum.

Balanceakt

Hvordan håndterer I balancen mellem jeres to forskellige hverdage, hvor I har det "normale" liv med job, familie og så videre, og så "BAEST-livet"?

SA: Vi spiller som regel Danmarks-showene torsdag, fredag, lørdag, da man sjældent sælger mange billetter til søndage, mandage tirsdage eller onsdage. Vi har sat os ind i nogle situationer, hvor vi har mulighed for at få fri i længere tid. Eller rettere sagt er vi heldige, at vi er i den situation.

SEK: Præmissen er, at du skal have mulighed for at kunne smutte i en måneds tid, og der må man kunne gøre arbejdet hjemmefra, så både familie og arbejdsgiver er tilfredse. Baglandet skal være i orden. Det skal der være tid og rum til.

LR: Det er et stort arbejde. 

SEK: Muddi (Mattias Melchiorsen, bassist, red.) og Lasse har børn, for eksempel, og for dem er det et stort arbejde at være af sted syv weekender i streg, hvor de ikke kan hjælpe med noget som helst derhjemme, så er man træt søndag, når man er hjemme igen og skal øve mandag. Vi prøver derfor at hjælpe hinanden så godt, vi kan. Vi er en stor familie, og vi er sådan set i familie med hinanden alle samen. Alle skal hjælpe til, for at det hele kan køre.

LR: Vi har altid været gode til fællesskabet i bandet, ja.

SO: Også til at give plads til hinanden.

SEK: Lasse havde sin kone og barn med i Randers, og jeg glemmer aldrig hans lille knægt, der stod ved scenesiden og var helt opslugt af at se far og fars venner spille. Dér kom det lige op på et højere niveau at spille koncert. 

Det vil jeg netop spørge endnu mere ind til. I min artikel om metallens og hård-rockens fremtid siger eksempelvis Stefan Gejsing fra Roskilde Festival, at han mener, at ofrene, der skal tages for at nå rigtig langt tit er for store for de danske bands. Hvad mener I om det?

SEK: Vi har alle sammen læst din artikel, og ud fra dit spørgsmål vil jeg sige, at vi i hvert fald har vist, at vi kan spille de der næsten 100 shows om året uden problemer. Vi var af sted med eksempelvis Entombed, og der har vi vist, at vi godt kan være af sted på sådan en lang turné med de store bands. Det kan vi sagtens gøre noget mere af. Det mangler jeg faktisk lidt at se fra andre danske bands. Et band som VOLA har næsten ikke spillet live i Danmark. Det er netop dét, der udgør metal – du skal ud og spille live. Vi tjener også kun på merchandise, vi får jo ikke et honorar som popmusikere.  

LR: Vi kan også godt lide at bombardere folk med liveshows. Og folk kommer jo til vores koncerter.

SEK: Det er selvfølgelig også pisse hårdt at være så meget på landevejen. Næste år kommer vi formentligt til at spille 80 udenlandske koncerter, og dertil kommer en del danske shows også. 

Når udlandet er det næste naturlige skridt for jer, kigger I formentligt på de to oplagte markeder, det vil sige Tyskland og Storbritannien?

SEK: Helt klart. Til april spiller vi vores første og helt egen headlinerturné i Tyskland. Næsten 35 dage. Vi mangler sådan set at se, hvordan alle i BAEST-familien har det, når vi har spillet de der 80 udenlandske koncerter til næste år. Det bliver spændende at se. Har vi derefter overskud til at gøre det 30 dage mere, indspille en ny plade og generelt være sammen i så lang tid? Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har vi. For hvis en af os har behov for en pause, så løfter vi det i flok. Eksempelvis var Lasse ikke med til nogle koncerter, da han blev far. Så hev vi en anden med i stedet. Det fungerede.

SA: Men det ville nok blive svært, hvis det var Simon (forsanger, red). 

SEK: Det ville det nok… eller ej, så synger jeg da bare….(Alle griner, red.)

LR: Jeg ville faktisk vende den om og spørge, hvis Simon var forhindret: ”Er det så nødvendigt at tage af sted, eller kan vi gøre det på et senere tidspunkt?”. Vi har tit de her samtaler, og der skal man opveje og se på, hvad man ofrer ved at tage af sted, og hvad man ofrer ved at ikke tage af sted. 

SEK: Indtil videre har vi ikke rigtigt været udsat for det. Vi kan ikke rigtig sige noget om det, men jeg er sikker på, at vi alle sammen er klare til at løse det, når det kommer til stykket. 

Fremtidsperspektiver

Hvor ser I jer og BAEST om tre-fem år?

SEK: Om tre år har vi udgivet næste plade, og så har vi heftigt turneret med den i udlandet i Europa, og jeg tror faktisk også, at vi om tre år har fået vores første gig USA. Vi har fået tilbuddet om at tage til USA allerede, men det takkede vi nej til, da kalenderen ikke gik op. 

LR: Og så var der også Corona….

SEK: Vi skal nok komme til USA. Vi forbedrer hele tiden vores organisation og sørger for, at vores udstyr og hinanden har det godt. Vi er klar til det.

LR: Vi har gjort meget ud af at gøre vores band bæredygtigt med familien og økonomien. 

SEK: Netop. Vi lavede en gang en 10-dages-tur i en sprinterbil, og det var forfærdeligt. Det var pisse hårdt, vi blev uvenner og havde det ikke godt. Det gider vi sgu ikke at gøre igen. Vi sørger for, at vi har det godt, når vi er af sted. 

LR: Derfor blev jeg måske også en smule provokeret af Stefan Gejsings udsagn i din artikel, med mottoet ”du skal ofre alt!”. 

SEK: Der er tit gamle metalbands, der siger ”Vi har spillet så og så mange koncerter…” – men så har I gjort det uden at stille et eneste spørgsmål til turen, til hyren og så havde I formentlig ikke overhovedet styr på, hvad I lavede. Vi har forhandlet den op, og vi har fået styr på at sørge for at komme hjem fra en tur uden at være uvenner eller have det dårligt. 

Handler det om "janteloven" i et vist omfang?

SO: Denne diskussion har alle bands... 

SEK: Jeg tror sgu ikke, at det er janteloven. Jeg tror, at det går for meget op i bajere. Vi kan sagtens drikke 500 øl på en aften. Vi har bare sørget for, at der er en chauffør og sørget for, at der er en plan for, hvad der skal ske. Jeg tror, at førhen har bands bare gjort en masse ting uden rent faktisk at tænke over, hvad der skal ske. Efter mottoet "nu udgiver vi en plade", men pr-arbejdet er ikke i orden. 

SA: Det er ikke nogen leg, det her. Det skal være seriøst.

LR: Jeg synes faktisk, selvom Stefan Gejsings udsagn prikkede lidt til os, at hans take på emnet og artiklen vildt spændende at læse. Vi er dog next generation og læner os ikke tilbage og venter ikke bare på en pladekontrakt, der betaler det hele. Det skal være bæredygtigt fra start.

Hvad gør I anderledes end eksempelvis Mnemic, så I ikke "ender" som dem, der har holdt pause siden 2013?

SEK: Vi ser på, hvad der sker. Du kan også tage et band som Hatesphere for eksempel. De er et fedt band, men jeg tror ikke, at de har taget sig af hinanden nok i det. Man skal passe på hinanden og tænke den videre tanke og lave planer. Hvad gør vi, når vi har været på tur i seks uger? Man er nødt til at vurdere og spørge ”Giver det her mening for os at spille denne turné?”. 

LR: Det er mange ting, du spørger om på en gang. Hvis du tager det økonomiske aspekt i det, så findes der nogle bands, hvor enkelte medlemmer siger ”jeg skal have løn for det her.”. Fint nok, så betaler man løn til sig selv. Når man så skal på turné, får man dog at vide, at man skal betale turbussen ud af egen lomme. DERFOR er det så vigtigt, at man har en dygtig manager og opbygger det hele bæredygtigt. 

SEK: Vi har det mål for øje, at bandet skal fortsætte altid, og vi skal altid kunne have det godt med det. 90 procent af vores tid går faktisk med at tænke over disse ting og 10 procent går på at spille. For at få lov til at lave fede plader og indspille i fede studier, er man nødt til at tænke tingene igennem. 

SO: Få en advokat til at kigge tingene igennem og sørg med den viden for at få forhandlet en endnu bedre kontrakt hjem. Det er sådan noget, vi har valgt at gøre. Det er penge, som er godt investeret. Vi tog ned til Dortmund til Century Media Records og forhandlede med dem. 

Gode rammer

Er en af jeres taktikker derudover også at være så aktive på de sociale medier, som I nu en gang er?

SEK: Vi gør faktisk dét, som vi ønskede vores yndlingsband ville gøre.  

Hvordan fandt I på ideen ”Nu danner vi et dødsmetalband”?

SEK: Vi snakkede sammen og sagde til hinanden, at hvis vi starter med at spille musik, skal det være "rigtigt". Jeg gider ikke at øve en gang om ugen, og så sker der ikke noget. Det var det catch for os alle sammen.

LR: Det er vigtigt med gode rammer. Vores teknikere og folk rundt om bandet skal, ligesom os, være seriøse, og økonomien skal også kunne bære det. Vi skal have det pissesjovt, men rammerne skal være der. Ellers kan du heller ikke være kreativ.

SEK: Vi er mange voksne mænd, der bruger hinandens tid, og derfor skal man også respektere hinandens tid. Hvis der bare er én, der pisser rundt og er ligeglad, duer det ikke. 

Har I nogle ritualer, når I er på turné?

SA: Vi varmer alle sammen op.

LR: Vi har nogle faste håndtryk.

SA: Vi ser hinanden i øjnene og er klar – nu skal vi have det sjovt!

Hvordan sørger I for, at det med at spille live ikke bliver en dag på kontoret for jer?

LR: Jeg ville faktisk vende den rundt. Nu er vi på en ny tur med en ny plade, og man kan godt mærke, at man ikke er så "fri" i de nye sange endnu. Men det kommer. Vi spiller faktisk hele den nye plade på denne turné. Siden vi ved, at vi skal spille disse numre i utrolig mange år, skal vi også være mega tight, når vi spiller dem. 

SEK: Jeg så, at du lavede vindmøllen med håret, mens du tappede under ”Abattoir”. Jeg prøvede i 10 sekunder, men droppede det så. 

LR: Jeg får faktisk nogle gange fansene på første række til at tappe for mig. Jeg viser dem lige, hvorhen de skal trykke og så kører den derfra. 

SO: Jeg prøver alle mulige nye stemmer, som jeg kan finde i dunken. Jeg prøver, at variere det lidt.

LR: Nårh ja… både og. Du prøver altid at stå nye steder på scenen, hvor man ikke kan stå.
Alle griner.

SEK: Du prøver både nye stemmer, men også nye tekster af hele tiden (Alle griner rigtig meget, red.) 

SO: Det er edermane nogle dumme tekststeder, hvor jeg ikke kan teksterne endnu. Det har egentlig kun noget at gøre med, at jeg sætter mig ned, lytter til sangen sammen med teksten og lærer det. 

SA: Vi er også ret gode til at være efter hinanden, når vi laver nogle fejl. Når Simon glemmer sine tekster, så snakker vi om det i en halv time bagefter. 

LR: Det er en kærlig konkurrence.

SEK: Når der sker noget på trommerne…

SA: … så gider jeg ikke se på jer. Så kigger jeg op i loftet. F*** jer – det var med vilje (Alle griner, red.)

Øde ø

Det første af de to sidste spørgsmål: De fem ting, I ville tage med på en øde ø? Ingen regler og en velfungerende ø...

LR: Som én ting: kone og barn, guitar, bandet, kvalitetsalkohol og et lille hus.

SA: Jeg skal have god vin med, min kammerat Kåge, min PlayStation, mine smøger og en regnjakke.

SEK: Mælk, kaffe, lille mor, en radio og en god bog.

SO: Noget snor, en lille saks, tandpasta, men ingen tandbørste, jeg ved det ikke. Jeg havde nok glemt det hele derhjemme alligevel. Et lille håndklæde og en drikkedunk.

Mattias Melchiorsen (MM): Kæreste og barn, en kæmpestor skærm til at se fodbold, en rigtig lækker seng, en bar og en fodbold.

Og, afslutningsvis, jeres top 3 BAEST-sange hver især. Skal vi starte med dig, Mattias?

MM: "Goregasm", "Genesis" og "As Above So Below".

SO: "Genesis", "Purification Through Mutilation" og "As Above So Below".

SEK: "Goregasm, "Rape The Blessed" og "Meathook Massacre".

SA: "Meathook Massacre", "Genesis" og "Marks Of The Undead".

LR: "Nihil", "Towers Of Suffocation" og "Crosswhore".

Tak for jeres tid!

BAEST: Selv tak.

LÆS OGSÅ: Copenhells Metal Cruise er klar med de første fem navne


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA