x

MINUS TIL PLUS: Den sidste måneds bedste og værste nyheder

MINUS TIL PLUS: Den sidste måneds bedste og værste nyheder

GAFFA giver dig en lynoversigt over musikverdenen lige nu

Plus:

+ For et par år siden brugte A$AP Rocky jo et par dage i et svensk fængsel – det eneste, han kan sige noget pænt om er… IKEA-møblerne.

+ Mere Sverige: ABBAs første album i 40 år er et værdigt comeback, synes de fleste anmeldere. Også GAFFAs.

+ Vi elsker bands, der gør noget for deres fans. Som amerikanske Waterparks, der har ændret navnet på en sang, så den matcher en fans forkert stavede tatovering af titlen!

+ Vi elsker også grupper, der tager et politisk standpunkt. Ellers opløste Sonic Youth udgiver liveplader i protest mod abortloven i Texas.

+ Billie Eilish er seneste stjerne, der besøger børneudsendelsen Sesame Street. Kan hun matche Feists legendariske tælle-optræden?!

Minus:

- Koncert-katastrofen til Travis Scott i Houston er en kæmpe tragedie – og af typen, der bare ikke må ske.

-  Lige så psyched vi var over ny musik fra Adele, lige så målløse er vi over priserne til hendes koncerter. Op til 5000 for EN billet?!!?

- Den unge svenske stjernerapper Einar blev den forgangne måned dræbt som offer i et tydeligt betændt svensk hiphop-miljø.

- Kanye West, der holder gudstjeneste sammen med Marilyn Manson – det ses ikke meget mere tåkrummende.

- Kommentatorikonet Kurt Thyboe er død, 81 år gammel. For ti år siden udgav han to fremragende spoken word-album med musik af blandt andre Mani Spinx. A true legend.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA