x

The Broken Beats – murbrokker og melodier

The Broken Beats – murbrokker og melodier

Som alle andre musikere vil Kim Munk, 31, helst leve af musikken, men han er alligevel i godt humør sådan en tidlig mandag, hvor morgenmaden bliver smurt og indtaget på raske gåben mod arbejdspladsen. Det varer ikke mange minutter, efter at Kim er gået i gang med at fjerne murbrokker, før han oprigtigt udbryder et ”det er fandeme fedt at være i gang igen.”

Efter blot en lille times tid på byggepladsen bliver GAFFAs to udsendte bortvist af en knap så venlig sjæl, der påpeger, at deres forsikring altså ikke dækker, hvis sådan et par uvelkomne sjæle træder et søm op i vores alt andet end sikkerhedssko. Så meget for komfort og stil på en dansk byggeplads.

Efter en veloverstået første del af arbejdsdagen har Kim Munk tid til at passe anden del, bandet The Broken Beats, der er aktuelle med deres fjerde album You're Powerful, Beautiful And Extrodinary (ja, sådan staver han det, red.).

I The Broken Beats synes du at trives med tilfældigheder og kaos, men du risikerer jo at miste en arm, hvis du lader den slags råde i dette job. Så hvad er tiltrækningen?

– Jeg tror, at mange musikere ville have godt af sådan et arbejde. Efter at have kørt sådan en trillebør fyldt med skrot i otte timer, er man helt radbrækket, og det er fedt. Man er virkelig på, og på en helt anden måde, end man er på, når man står på en scene. Jeg har haft en milliard forskellige jobs, men jeg er altid begyndt at kede mig, fordi jeg har haft tid til at kede mig. Men det er farligt, hvis man keder sig, mens man laver det her. Hvis du bare er uopmærksom et splitsekund, så er du færdig, og jeg mener helt færdig.

At bygge op og rive ned
Får du en følelse af katarsis midt i al ravagen? Det er jo stik modsat af dit musikalske virke, hvor du bygger op og skal skabe noget smukt.

– Ja, helt klart, det er fantastisk at ødelægge ting, for det er det eneste, man aldrig har fået lov til. Der er meget filosofi i at bygge op og rive ned. På den her arbejdsplads har håndværkerne rendt i røven af os og bygget op dér, hvor vi har revet ned. Og jeg er sgu glad for, at det ikke er mig, der står med boremaskinen og skal ramme rigtigt. For jeg behøver ikke ramme rigtigt. Jeg har nok haft svært ved at få ting til at passe ind i de rammer, verden og omgivelserne har stillet op.

Er det en tilbagevendende følelse?
– Den er konstant, men mon ikke det er sådan for mange?

Har du overhovedet lyst til at passe ind i samfundet? Vil du gerne passe ind i mængden?
– Hvis succeskriteriet er at passe ind som alle de andre, så vil jeg jo ikke. Hvis du kigger på eliten, så tror jeg sgu, at det er nogle banditter; det er man nødt til at være for at nå til tops. Men mellemstadiet med et kontorarbejde er min største frygt. Selvom jeg havde tjent en million på min musik, så tror jeg stadig, jeg ville have mit job som nedbryder, for det er det første job, jeg har fundet, som jeg virkelig bryder mig om.

Hvilke andre jobs har du haft gennem tiderne?
– Jeg været væksthusgartner, vvs-arbejder, radiomontør, elektriker, tømrer, underviser i musik. Og så havde jeg engang et job, hvor jeg skulle rense en parkeringsplads foran en Kvickly. Det var hver anden morgen, og det fik jeg 2500,- for om måneden. Min husleje var på 500, og det var en fantastisk tid, for dér kunne man te sig, som man havde lyst. Men så fik jeg en kæreste, og så sker der altså et eller andet. Jeg tror egentlig, at vi kunne have haft det rigtig godt i den lille lejlighed med mit job på parkeringspladsen. Så skulle vi ikke have bedt om mere, men bare hygget os med det resten af livet.

Har gjort mange dumme ting
Hvad er du egentlig god til?
– Jeg ved, jeg er pissegod til at stå på ski; det er egentlig det eneste, jeg altid har vidst, jeg har været god til.

Er du god til at lave musik?
– Hvis man sammenligner med, hvad man ellers hører, så ja, men inden i mig selv har jeg ikke den følelse. Men jeg elsker at lave musik og sidde og drømme musik.

Du tror trods alt nok på det til at lade andre høre det?
– Jeg tror på alt, hvad jeg laver. Men jeg vil lade andre bedømme, om jeg er god til at lave musik.

Hvorfor har der været så mange udskiftninger i The Broken Beats? Du har tidligere fortalt mig, at I er oppe på omkring 50 tidligere medlemmer, og at man kunne lave et stamtræ, der førte ud til alle orkestre i Danmark?
– Det er nok fordi, jeg har været svær at arbejde sammen med. Og så har jeg ikke haft penge til at betale folk, så de har haft deres frie vilje til at gå. Men jeg har nok været for strid og diktatorisk, og der har ikke været klare linjer om, at det var mig, der bestemte, fordi jeg i starten ikke troede, at jeg ville bestemme. Jeg har altid været modstander af ”I gør, som jeg siger”, men det er dér, jeg står nu. Nu har jeg også lidt penge til at betale folk, så nu har jeg det ikke dårligt med at forlange noget af dem. Jeg tror, at alle dem, der har været i bandet, har lært noget af det. Jeg har i hvert fald lært masser, og jeg nægter at tro, at det kun gik én vej.

Er du en god chef?
– Ja, det synes jeg.

Er det nu, du er blevet det?
– Ja, det er jeg først blevet med den plade her.

Hvad har ændret sig?
– Det er sateme svært at svare på. Jeg har slået mig selv meget i hovedet og har syntes, at jeg har været åndssvag, men mange af de folk, jeg har arbejdet sammen med, har også været snotforvirrede, og det er da også blevet til slagsmål og det ene med det andet. Men jeg har fundet frem til, at jeg har været en dårlig chef, selvom jeg har altid prøvet at gøre det så godt som overhovedet muligt, men det er ikke altid, at det er nok. Jeg har gjort mange dumme ting som at have skrevet under på en dårlig pladekontrakt i en brandert, og det skadede jo ikke kun mig, men også resten af bandet. Men de blev jo af deres egen fri vilje, og det var jeg glad for. Men jeg har fået et større overblik med den her plade, og det har så sandelig hjulpet. Et band skal styres som et firma, hvor der er én, der tør at tage beslutningerne. Før i tiden kunne The Broken Beats nok betegnes som en børnehave, hvor vi nu er rykket op i skolen. Og med næste plade skal vi i gymnasium.

Danmarks hårdest arbejdende musiker kan omsider kalde det for fyraften og tage hjem til familien. Dagen efter skal han igen tidligt op og på noget så abstrakt som asbestkursus.

Chefen om Kim Munk:
Kims makker og chef i nedbrydningsfirmaet Tronier Nedbrydning, Richard Tronier om arbejdsmanden Kim Munk:

– Han er sgu en rigtig knokler og en fandens god fyr at arbejde sammen med. For hvor andre sikkert ville synes, at det her er et lortearbejde, så synes han, at det er fedt at arbejde med noget, hvor man ikke skal tænke. Men han kan godt være lidt distræt, når han har travlt med musikken.

Om musikeren Kim Munk:
– Jeg kan godt lide det nye musik, jeg har hørt, for dér synger han som en mand, i modsætning til den dér Essentials, hvor han synger som en tøs. Jeg gider sgu ikke høre på en mand, der lyder, som om han har fået klemt nosserne. Jeg kunne sgu godt unde ham, at han for alvor fik succes med musikken, for det er sgu uretfærdigt, at en mand, der knokler så hårdt, som Kim gør, ikke tjener mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA