x

SXSW 2009-dagbog, kapitel 3

SXSW 2009-dagbog, kapitel 3

Fredag 20. marts
Den voldsomme trafik var skyld i, at jeg gik glip af Handsome Furs på The Fort, så det var et gensyn med Janelle Monae, der mødte mig, da jeg kom indenfor. Den diminutive sangerinde gjorde et bedre indtryk på den mindre scene, og hendes OutKast-inspirerede musik blandet med en lidt Eartha Kitt-agtig stil var faktisk ganske cool.

Hun blev fulgt op af den hypede duo Amazing Baby, der på grund af en fælles college-baggrund med MGMT ofte sættes i samme bås. Der var dog ikke skyggen af hverken keyboards eller psykedelia her, men derimod en langt mere fokuseret omgang guitarrock, der formodentlig vil vinde ved nogle flere gennemlytninger.

Der er et computerrum i The Fort, der bliver ivrigt benyttet, specielt til at skrive på websiden Twitter. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt dette nye webfænomen er populært, så bliver den tvivl fjernet på minutter herovre. Alle skriver og læser på telefoner og computer hele tiden, og nogle steder kan man endda se de såkaldte Tweets på storskærme. Bedste tweet? "Boy, I'm glad I'm not going to the sea of douche, that is SXSW".

Så hip er jeg alligevel ikke, at jeg tweeter til højre og venstre. Men en Facebook-status skaffede mig en invitation til et arrangement arrangeret af online distributionsfirmaet The Orchard på det fashionable Driskill Hotel, hvor der endnu engang var mulighed for at forsyne sig med gratis øl.

Efterfølgende kom så et af de nederlag, der er ekstra frustrerende, når man nu har bevæget sig tværs gennem byen for at tjekke et nyt, spændende navn ud. Lady Boots spillede på Lamberts, der ligger langt fra hovedgaden, og der var dukket så mange op, at de kun lukkede folk ind, når der gik folk ud, og de lukkede kun folk ind, der stod på gæstelisten.

Det er uden tvivl det mest frustrerende ved SXSW. Der er rigtig mange begivenheder og arrangementer, man er afskåret fra, hvis man ikke har tilmeldt sig hjemmefra. Det er dog intet imod, hvordan det er om aftenen for folk, der ikke har et pressearmbånd. Her var køen til Emo's eksempelvis så lang, at de slet ikke lukkede ”almindelige” mennesker ind, men kun folk med akkrediteringer, og vi skulle også vente et godt stykke tid for at komme ind.

Der er også et eller andet vanvittigt i at stå i kø i tyve minutter for at se No Age spille tyve minutter, som de gjorde på Radio Room. Til gengæld var det højt og hurtigt, så det var da ventetiden værd. Ikke mindst fordi bandet umiddelbart efter at have sagt tak for i aften fik sat et 90'er-miks på anlægget med bidder af musik fra Vengaboys og Haddaway.

Inden da havde aftenen budt på en steak på størrelse med Møn samt en vaskeægte Carlsberg tappet fra fad på den irske pub Fadó, og så var man ellers klar til en maratonaften, hvor man vidste, at man ville gå glip af langt mere, end man ville få set.

En hurtig rundtur inkluderede koncerter med en gruppe, der viste sig ikke at være Vivian Girls (de er sgu heller ikke for gode til at få kommunikeret programændringer ud eller for den sags skyld, hvem der spiller, når man står på spillestedet), Wild Beasts (der spillede til en NME-showcase) samt  Laura Gibson fra Portland, inden jeg kunne stille mig klar til aftenens højdepunkt – The Thermals.

Gruppen udsender til april albummet ”Now We Can See”, der er en opfølger til den forrygende ”The Body, The Blood, The Machine” fra 2006, og en overfladisk gennemlytning samt aftenens koncert indikerer, at bandet holder stilen og niveauet. Desværre havde bandet dog store problemer med basanlægget, så frontmanden Hutch Harris, der minder en del om Stephen Malkmus, måtte gentagne gange træde vande.

Han tilbød undervejs som pauseunderholdning at præsentere os for sit 45 minutter lange spoken word-show, der ifølge bassisten er ”all about his balls”. Det benægtede Harris dog. Det er kun de første 15 minutter, og derefter handler det om Jesus, for som han sagde, ”Jesus had balls, too”.

Men problemerne blev overvundet, og når musikken spillede, så var det forrygende. Sange som ”Here's Your Future”, ”Returning To The Fold” og ”A Pillar Of Salt” fra ”The Body...” og ”No Culture Icons” fra debutpladen var klare favoritter, og gode sange, et velspillende band og lidt sjov og spas mellem numrene var med til at gøre dette til aftenens bedste show.

Turen fortsatte til Beauty Bar, hvor Juiceboxxx leverede et show, der mindede om det, man kender fra The Wong Boys, og et sample af trommerne fra EMF's udødelige ”Unbelievable” var med til at gøre et af numrene til en publikumsfavorit.

Sidste stop var Emo's, hvor køen var lang for at høre de hypede Passion Pit. Det var dog ventetiden værd, og det er klart et band, man skal holde øje med. Det var der også en repræsentant fra Roskilde Festival, der mente, så måske dukker de op i Danmark senere i år. Musikken er festlig og særdeles poppet, og fungerede på den måde som en fin optakt til den afsluttende koncert med Peter, Bjorn And John.

Svenskerne spillede onsdag en showcase, der har fået en noget hård medfart herovre. Teknikken fejlede åbenbart konstant, og i modsætning til førnævnte Thermals gjorde de tre gutter ikke noget for at holde stemningen højt. De havde virket apatiske, og der havde endda været buh-råb og svinere fra publikum undervejs.

Et andet kritikpunkt var, at de ikke spillede ”Young Folks”, og de gjorde de heller ikke torsdag aften. Det er simpelthen for dumt, når man står til en festival, ikke at slutte af med den sang, folk kender. Der må man sgu vise sig som en lidt bedre showman og spille hittet.

Men i stedet fik vi en masse nye sange fra det kommende album, hvor det eneste nummer, der gjorde et reelt indtryk, var singlen ”Nothing To Worry About”. Resten var hverken nær så fængende eller interessant bygget op, og man får lidt på fornemmelsen, at skibet er sejlet for de tre svenskerne.

Dermed er vi halvvejs gennem festivalen, men sjovt nok er det nu, der for alvor bliver gang i den. Af internationale navne er de mest interessante Devo, Tinted Windows, The Hold Steady, Late of the Pier, Silversun Pickups, The Proclaimers, The Bird and the Bee, Okkervil River, Jason Lytle, Cursive og Wheat, og de spiller naturligvis stort set alle sammen samtidig.

Derudover er det i dag, man kan opleve den danske showcase Danish Dynamite i Vogstberger House, og så kører der et rygte om, at Metallica dukker op i aften. Der er nemlig en Guitar Hero-event på Stubb's, hvor det nye Metallica-spil skal lanceres, og det forventes, at bandet vil være til stede. Så mon ikke det bliver svært at komme på Stubb's i aften.

Sightings:
Emil Svanängen (Loney, Dear) @ The Fort
Tad Kubler (The Hold Steady) på 6th Street
Promotion manageren for Devo, der gav klistermærker (fordi jeg havde en Devo-shirt på)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA