x

Efterklangs turnédagbog kapitel 5

Efterklangs turnédagbog kapitel 5

Mandag den 30. marts
Et af de bedste øjeblikke i Efterklangs historie var, da børnene Jojo og Molly (dengang 6 og 10 år) sendte os deres helt egen version af sangen og musikvideoen "Mirador". Vi havde aldrig forestillet os, at vi ville få den slags tilkendegivelse fra så unge mennesker, så vi blev jo blæst helt omkuld.

I dag var børnene kørt sammen med deres far til Boston for at møde os. Vi havde også inviteret dem til at fremføre deres version af "Mirador" som en lille overraskelse for vores publikum. Det var en selvskreven succes. Molly spillede klaver og sang (sin egen tekst), og Jojo spillede trommer. Instrumenterne var lige en tand for store til dem, og de så virkeligt søde ud. Deres version af vores "Mirador"-video kan ses her.
 
Tirsdag den 31. marts
Montreal skulle efter sigende være en fantastisk by, men som så oftest på turné oplevede vi blot selve spillestedet og hundrede meter af gaden. Til gengæld fik vi måske nok turens bedste måltid. Inden koncerten gik vi ud og spiste vietnamesisk hot-pot, som er lidt som en slags fondue bare uden ost. Ingredienserne bestod af grønsager, nudler, råt oksekød og kæmperejer, og suppen var lækker og krydret - mmm...

Spillestedet var spritnyt og ligeledes al udstyret. Og der var snacks og kaffe backstage. Det mindede næsten om at spille i Europa. Det allerbedste var selvfølgelig, at der var kommet dobbelt så mange mennesker for at høre os i aften i forhold til sidst, vi var i Montreal - den slags udvikling giver os et klart skud motivation og følelse af, at vi gør noget rigtigt.
 
Onsdag den 1. april
Casper var blevet rigtig forkølet, så koncerten i Toronto blev en lille smule mindre energisk end ellers. Det gik nu ellers helt fint.

Arrangøren af koncerten blev ved med at fortælle os, at vi var sådan et rart band at have spillende, og at vi var nemme at arbejde sammen med og så videre og så videre. Det er selvfølgelig rart at høre, og vi håber, at han har ret, men hans mange roser om, hvor nemme og rare vi var, hang vist mest sammen med, at han få dage for inden havde arrangeret koncert med Ariel Pink. Han og hans band skulle efter sigende have nægtet at gå på scenen, før diverse medikamenter og finurligheder blev leveret til deres backstage-rum...
 
Torsdag den 2. april

Vi stod tidligt op og kørte et par timer. Vi holdt pause ved grænseovergangen til USA, som tilfældigvis lå ved siden af Niagara Falls.

Da vi ankom til spillestedet i Pittsburgh, blev vi passet op af en meget snakkesalig type, som leverede en meget lang, næsten standardagtig, tale om, hvordan han var strandet og skulle bruge præcis 7,25$ til benzin. Lidt senere, da vi slæbte vores udstyr ind, dukkede der en anden type op, som ville sælge os en mikrobølgeovn for 15$. Vi afslog det ellers flotte tilbud.

Vi var på forhånd blevet advaret om netop dette spillested, så vi var forberedt på det værste. Scenen var meget lille og gyngende ustabil, og mikseren havde kun lige akkurat kanaler nok til, at vokalerne kunne få en mikrofon. Det eneste lys på scenen kom fra to helt almindelige arkitektlamper. Det var nu ikke så slemt. Koncerten blev bare en tand mere absurd end ellers - for eksempel bestod lysshowet ved, at to publikummer tændte og slukkede lamperne og drejede dem i forskellige retninger efter vores anvisninger.

Efter koncerten fik vi en drink på baren ved siden af, hvor der denne aften var "Tango Night". Der var tangomusik på anlægget, og på det lille dansegulv dansede der to midaldrende par. De var ikke så dygtige, men de var meget inderlige - klokken var trods alt også blevet en del. I loftet hang der en roterende spejlkugle, som spredte stemningsfyldt farvet lys rundt i rummet, hvor der også hang en klike af nogle rigtige gangsta-hiphop-agtige "homies" med bandanaer, guldkæder og det hele. De kunne åbenbart også godt lide tango. Derudover var der bare os.
 
Fredag den 3. april
I Cleveland spillede vi i kælderen af et større spillested. Lige oven over os var der arrangeret heavy-aften, hvor det ene heavyband spillede efter det andet Det var lidt sjovt i visse af de stille Efterklang-passager, hvor man fra oven kunne høre det velkendte omkvæd: "Døøøøøøøøøøød!!!!"

Efter koncerten blev stedet omdannet til en danseklub - der var bare ingen, der dansede. Pludselig fik Peter lyst til at danse, og lidt efter dansede alle Efterklangerne. Det var sjovt og befriende at danse. Det var jo også ved at være en af de sidste aftener, så vi dansede alt, hvad vi kunne og måske også lidt for længe. Vi kom i hvert fald for sent i seng og fik således kun fire timers søvn.
 
Lørdag den 4. april

Turnéens sidste koncert var på spillestedet Schubas i Chicago. Der var muligvis tale om det smukkeste venue på hele turen, så det var afgjort et helt perfekt sted at slutte af. Vi ankom tidligt på dagen, fordi vi skulle nå at sætte op, inden aftenens første arrangement startede - et singer/songwriter- arrangement, som intet havde med os at gøre. Efter lydprøven havde vi så lidt fritid. Jeg fik oploadet nogle flere billeder til vores fotoblog, og nogle af de andre nåede ud og købte sko.

Vi havde i dag fået fint besøg fra nogle af de pladeselskabsfolk, som havde set os på SXSW. Vi fik snakket en del sammen under middagen. Maden var ikke noget særligt, men vores gæster var absolut flinke folk :)

Som sagt var det sidste koncert, så der var ikke andet for end at spille det bedste, vi kunne. Efter koncerten knækkede vi en velfortjent flaske champagne. Aftenens koncert var gået fantastisk, ligesom næsten samtlige andre koncerter på turen er gået fantastisk. På hotellet knækkede vi en flaske whisky og fik os en god pudekamp. Og selvfølgelig kom vi igen alt for sent i seng. Det blev til tre timers søvn.
 
Søndag den 5. april
Vi stod tidligt op. Vi havde sagt ja til at indspille nogle sange på en lokal studenterradio, inden vi tog i lufthavnen, og vi skulle møde på radiostationen allerede klokken 09. Vi fik meget hurtigt travlt, for vi skulle allerede være i lufthavnen klokken 13, og inden da skulle vi også nå at omarrangere alt vores udstyr. Vi nåede lige akkurat at sætte op, lave lyd og så indspille tre sange - alle i ét hug. Det var en lidt underlig fornemmelse pludselig at spille i et radiostudie for ingen mennesker efter at have være ude og spille live næsten hver dag i en måned. Men jeg tror nu, det gik meget godt - vi kan vel spille sangene efterhånden. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre resultatet.
Vi nåede i lufthavnen til tiden. Det blev lidt stressende, men vi nåede det. Og så gik det hjemad.

Efterklangs USA-tur fandt sted i perioden 25. februar-5. april og gik til følgende byer:
Seattle, Vancouver, Portland, San Francisco, Visalia, Los Angeles, Tucson, Salt Lake City, Denver, Norman, Denton, Austin, Tallahassee, Atlanta, Chapel Hill, Washington, Philadelphia, New York, Boston, Montreal, Toronto, Pittsburgh, Cleveland og Chicago.

Medvirkende:
Heather Broderick: Sang, klaver, fløjte
Peter Broderick: Violin, trommer, sang
Daniel James: Guitar, sang
Todd Eskridge: Lydmand
Rasmus Stolberg: Bas, synth
Mads Brauer: Keyboards, elektronik, guitar, fløjte
Thomas Husmer: Trommer, blæsere, sang
Casper Clausen: Lead-vokal, slagtøj

Efterklangs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA