x

Green Concorde-turnedagbog, kapitel 2

Green Concorde-turnedagbog, kapitel 2

Torsdag: København-Halle
Torsdag kl. 9 mødes et amputeret rockband foran Rock Island på Islands Brygge. Gordon har været nødt til at melde afbud til weekendens koncerter, så nu er vi fire igen.  Den sorte Mercedes Sprinter har fået turboen trimmet, så den læsser vi gearet ind i og skriver Halle på GPS'en.

Inspireret af Carstens eksempel fra forrige weekend er Peter kommet hjemmefra uden pas - og uden anden identifikation i øvrigt. Nu blev vi jo også kun stoppet tre gange sidst, så vi forsøger at overbevise hinanden om, at oddsene ikke er store for en gentagelse. Små 100 km fra Halle kører en stor Volkswagen så ind for os og tænder et skilt i bagruden, der blinker "Polizei" til os og signalerer, at vi skal holde ind ved næste rasteplads.

På rastepladsen beder to civilbetjente - en ung fyr og en ældre rødmosset herre, der kunne være den andens onkel på antabus - om papirer på bilen, Carstens kørekort - og pas. Peter må forklare, at han ikke kan identificere sig selv og at han godt kan se, at det er lidt en dum situation. Betjentene bekræfter ham i den formodning og beder Carsten træde ud af Sprinteren og følge med dem hen til VW'en. Her beder den unge betjent ham om at skrive Peters navn og fødselsdato, mens den gamle beder Peter selv gøre det samme. Da det stemmer, spørger betjentene os om, hvor vi er på vej hen. Da den unge finder ud af, at vi skal spille koncert i Halle, bliver han helt eksalteret . Det viser sig, at han selv kommer fra Halle, og han spørger om han må høre et nummer. Han får Carstens høretelefoner i ørerne og rocker med på "Flowers of Romance". Vi kvitterer for oplevelsen ved at signere en cd til vores nye fan, og da vi kører væk fra rastepladsen, står VW'en stadig parkeret, nu med "Miami" brølende ud af højtalerne.

I Halle mødes vi med vores lokale venner, punkbandet 206, der har hjulpet med at stable gigget på benene og selv varmer op. Der er glæde ved gensynet med dem og deres chauffør, flipperen Fritshorst, en antropolog med speciale i østeuropæiske folkevandringer, der bor permanent i bandets tourbus, et gammelt, gennembrugt rugbrød af en Mercedes, der er ombygget til intermistisk campingvogn og overklæbet med stickers fra hippiefestivaler og russiske dødsmetallere.

Aftenens koncert afvikles på Drushba, et fint smadret spillested, der har taget navn efter det russiske ord for "Venskab". 206 går på lidt over elleve og spiller (igen) en fantastisk koncert, så Halle-folkene er godt varmet op til os. Vi kvitterer med det mest intense sæt vi har spillet i årevis og bliver afkrævet en gentagelse af de sidste tre numre fra et voldsomt ivrigt publikum. Halle er herefter en ny hjemby for GC.

Fredag: Halle-Leipzig
Vi vågner i en stor lejlighed til duften af nybrygget kaffe, lavet af 206' bassist Leif, som vi har overnattet hos. Efter at have sagt farvel til Leif og indtaget en større brunch sammen med Tim, Frithorst og et par af deres venner kører vi mod Leipzig.

I Leipzig hedder spillestedet Ilses Erika, et spøjst kælderetablissement opkaldt efter de to ejeres mødre og møbleret som et ældre ægtepars lejlighed. Vi er blevet advaret af Florian, 206' trommeslager, om at der ikke altid er lige meget gang i stedet. Således var der kun 5 betalende gæster ved deres sidste koncert på stedet. Hvis vi havde hørt ordentligt efter, da han sagde det, havde vi måske opfattet de 10, som tjekker ind for at tage en tur med Concorden, som en lille sejr. Koncerten når af gode grunde ikke gårsdagens højder, men de sporadiske klapsalver fra udvalgte pladser i lokalet virker ægte nok, og efterfølgende er der overraskende godt gang i pladesalget. Kan være, der ikke kom så mange, men det var de rigtige, der dukkede op.

Efter koncerten får vi os en flok Jägermeisters og et par runder pilsnere med indehaverne. De takker for indsatsen, og vi lover at give Leipzig et nyt forsøg til efteråret.

Lørdag: Leipzig-Berlin
Berlin er stor. Men med en GPS, der indtil videre har opført sig ganske eksemplarisk (det er ikke en selvfølge, jf. tidligere dagbog fra "The Electro Bitch Is Lying Again"-Tour), går det fint med at finde frem mod Bang Bang Club ved Hackeschen Markt. Lige indtil al trafikken synes at blive ledt uden om netop den vej, vi skal. Der er et eller andet optog i gang, som spærrer alt, og vi må parkere bilen en kilometer fra vores destination. Det viser sig, at GPS'en ikke er blevet opdateret med, at Berlins ishockeyteam Isbjørnene just i dag har vundet det tyske mesterskab. Den solbadede Spandauer Strasse er fyldt med dyttende biler proppet med festende tyskere iført kæmpe ishockeytrøjer, der hænger ud af vinduerne og drikker øl.

Vi nyder det gode vejr og finder frem til Bang Bang Club. Klubben viser sig at ligge lige under en jernbanebro, der ryster klubben gevaldigt, hver gang S-bahn-linjerne 5, 7, 9 og 75 stryger hen over vores hoveder. Vi er kommet frem i god tid, og efter at have trillet lidt rundt på et Hackeschen Markt, indtaget en øl i solen og betragtet en flok forbipasserende cyklister iklædt lederhosen og højt humør, henter vi bussen og læsser gearet ind.

Senere mødes vi med Carstens kæreste Berit og hendes to veninder Sanne og Lotte, som kom til Berlin om fredagen. Vi slapper af backstage, inden vi går på. Klubben er halvfyldt og i løbet af koncerten bevæger publikum sig længere og længere op mod scenen, fire drenge, der sporter en stil imellem Amish og reggae begynder at danse funny foran os og en flok danske herrer sidst i 30'erne, der egentlig er kommet til Berlin for at se fodbold, råber "Klassiker!" efter hvert andet nummer. Vi tillader os at kalde det en succes og får ekstra optur over, at et par franskmænd, der efterfølgende kommer og køber plader, fortæller, at der bliver snakket rigtig meget om Green Concorde, der hvor de kommer fra.

Det efterfølgende dj-arangement Karrera Klub trækker fulde huse og vi fester igennem, igen godt fyldt på med Jägermeister fra de begejstrede arrangører.

Søndag: Berlin-København
Efter at have sovet godt igennem kører vi mod Berlins Mauer Park, hvor der er et kæmpe marked hver søndag. Vejret er fortsat fantastisk, og vi slentrer rundt blandt tusindvis af mennesker, mens vi shopper hagesmække med Sonic Youth-motiver og kakkelborde til sofagruppen derhjemme. Klokken bliver henad fem, før vi får stablet os ind i bussen og vendt køleren mod København. En stabel schnitzler, en sejltur over Rostock-Gedser og otte timer senere smider vi instrumenterne ind i øvelokalet på Islands Brygge og kalder det hele en dag.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA