x

The Good The Bad-turnédagbog, del 1

The Good The Bad-turnédagbog, del 1

To dage efter vores total pakkede release fest i DK (undskyld til alle, som ikke kunne komme ind), og dagen efter vores medvirken til Emma Acs debutkoncert (tjek hende ud her: myspace.com/emmaacs), stiger vi på flyveren til Amerika. Vi har et direkte fly til New York, som lander 3 timer før vores første koncert i Brooklyn.

Da vi får at vide, at flyet er 2 timer forsinket, i Kastrup, krydser vi fingre for, at grænsekontrollen i USA godkender vores arbejds-visa og slipper os igennem hurtigt. Knap 9 timer senere, små 2 timer inden vi skal på scenen, står vi i Newark lufthavn, uden for New York i en 200 meter lang kø, for visa-tjek og fingeraftryk. Køen bevæger sig heldigvis hurtigt, og vi kommer igennem uden problemer.

Strengene bliver skiftet i taxi'en på vej til klubben, og vi bliver vist ind i et backstagerum til tonerne af Spleen United, som netop er gået på. Efter et kort og kontant sæt, tager Fatima os hen på Benny's Burritos på Manhattans, som serverer god mexicansk mad og stærke margheritas… perfekt for vores nattesøvn, inden vi få timer senere drager videre til Texas.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA