x

Den Gale Pen møder Christina Bilde

Den Gale Pen møder Christina Bilde

Roskilde Festival har fået ny talskvinde. Det er den 41-årige Christina Bilde, der overtager Esben Danielsens rolle som festivalens ansigt udadtil. Hun kommer direkte fra en stilling på kunstmuseet Arken, og selv om hun er kvinde, mener hun tilsyneladende godt, at hun kan håndtere jobbet. Den Gale Pen er ikke imponeret!


ARKEN?! Siger Anna Castberg dig noget? Du kan jo lige så godt være møbelpolstrer, sådan som I fusker med papirerne derude?

– Øv. Jeg havde regnet med en skarpere og mere opdateret indgang fra Den Gale Pen. Anna Castberg stoppede på Arken i 1996 – siden har museet vist alt fra kødkjoler og kinesiske togvogne til Munchs Skriget og Picassos kvinder. Enten har du en forsvindende lille interesse i kunstmuseer på Vestegnen, eller også har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok. Jeg vælger naturligvis at tro det første. Nå, kom nu med noget festival – det er jo det, det skal handle om…

Jeg afskyr Vestegnen, men det har noget med Brøndby at gøre. Nu hedder det så åbenbart en talskvinde. Er det ikke sådan lidt 1970 og lilla ble på hovedet?

– Er det?! Jeg kan godt lide ordet talskvinde – det rummer festivaltradition, samtidig med at det signalerer forandring, og det passer fint med Roskilde Festival i øvrigt. Vi er en smeltedigel af før og nu. I år kan du både høre ond rock og rul med Motörhead og bayersk ghetto-tech med Schlachthofbronx. Vi ville ikke være det, vi er, hvis ikke vi vovede at udfordre de gode erfaringer med nyt og lovende…

Stop, stop! Du kommer fra Arken, er familiemor og går på fisefornemme kunstudstillinger. Det er lidt langt fra smat, rock og hash, ikk'?

– What can I say?! Jeg er et alsidigt og vidtfavnende menneske. Roskilde Festival er jo meget mere end smat, rock og hash. Den er the orange feeling: Musik, fællesskab, tolerance, holdning. Det hænger fint sammen for mig – og der er da også blevet vist kunst på festivalen. Men du rammer en af mine kæpheste, så lad det lige være sagt: Kunstudstillinger er ikke fisefornemme. Det er muligt, at der indimellem kommer fisefornemme mennesker, men kunst er for alle. Det er bare ikke alle, der ved det. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved – hvem ved, hvad du kommer til at opleve på Roskilde denne sommer?

Kors i røven… Skal gæsterne så til at spise hors d'oeuvres og drikke kold hvidvin til koncerterne, mens de pludrer om, hvor meget postmodernismen har spillet fallit?

– Hvorfor egentlig ikke? Vores gæster har aldrig været blege for at prøve nyt. Vi har et foto her på kontoret fra en af de første festivaler, hvor der sælges ostemadder til 5 kr. stk. Der er sket noget siden. Vinen kan du få allerede – fair trade og det hele. Og lur mig om der ikke også venter en eller anden form for delikat kulinarisk oplevelse, som man kan vælge at pludre over… Ikke med mad i munden naturligvis. Det er ikke pænt.

Jeg har læst, at du går ret meget op i dine Arne Jacobsen AJ-dørhåndtag derhjemme? Rock 'n' roll, Christina…?

– Rock'n'roll er et state of mind! Er du liiige klar over, hvor cool de håndtag er. Børstet stål, ligger godt i hånden, ren nydelse. Det er "kramgodt", ligesom en Fender-guitar er det for musikere. Jeg er meget begejstret for ting, der er i orden og tænkt igennem i forhold til brugerne. Som Roskilde Festivals musikprogram. Vi fylder ikke bare op, men tænker i sammenhænge, spredning over flere dage og flere scener, så gæsterne har en chance for både at nå det, de gerne vil, og for at blive overraskede.

Ja, ja. Godt forsøgt, men har du nogensinde stået på Roskilde Festival og slået på en container med en bøjet teltpæl klokken 04.00 natten til mandag?

– Nix. Søndagene har altid været mere zen-agtige for mig. Natten til mandag suger jeg det sidste til mig – og lader efter-festival-bluesen synke ind stille og roligt.
 




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA