x

A New York Moment: GAFFA møder Victor Bockris & Marcia Resnick (del 1)

A New York Moment: GAFFA møder Victor Bockris & Marcia Resnick (del 1)

I de her dage kører Copenhagen Photo Festival, og i den anledning kører der en samling særdeles grænseoverskridende udstillinger. De inkluderer Victor Bockris' fotos af mødet mellem bokseren Muhammad Ali og popartkunstneren Andy Warhol, samt Bockris' mangeårige veninde og store – om ikke altid gengældte – kærlighed og samarbejdspartner, punklegenden Marcia Resnick, som gjorde en dyd ud af at date en række af rockens og punkens hovedpersoner. Hvilket igen førte til, at hun ville tage nogle af de mest intime billeder, der overhovedet findes, af blandt andre Iggy Pop, New York Dolls, Lydia Lunch, John Belushi og mange andre.

GAFFA fik mulighed for at møde Victor Bockris og Marcia Resnick i den nyåbnede Fotocaféen på Vesterbrogade i København, ligesom vi fik hjælp af fotografen og sangerinden Naja Rosa Koppel, der selv bor det meste af tiden i Brooklyn, New York. Det blev til en særdeles intens samtale med de to grænseoverskridende kunstnere. Med Victor Bockris tog vi tråden op fra undertegnedes anmeldelse af biografien om Keith Richards, hvor Mick Jagger får mere end tørt på. Ligesom vi kom hele vejen rundt, for Bockris er ikke mindst kendt for at have arbejdet tæt sammen folk som beatgenerationens nestor, William S. Burroughs (1914-97) og popartkunstneren Andy Warhol (1928-87).

Der er tale om samtaler, som er helt inde og røre ved rockens DNA, med folk som i den grad ved, hvad der er sket, fordi de var til stede og er levende bærere af rockhistorien. Interviewet med Victor Bockris bringes senere i dag på gaffa.dk, mens vi fortsætter med mødet med Marcia Resnick på tirsdag.

Her er dog en lille appetitvækker:

Victor Bockris om Keith Richards

GAFFA: I din bog om Keith Richards, giver du et ikke alt for flatterende indtryk af Mick Jagger?

Victor Bockris: - Hør lige her engang: Den bog om Keith Richards er en biografi, og jeg traf den beslutning at bruge så mange udtalelser fra Keith Richards, som jeg kunne, så længe de var nøjagtige. For jeg ville formidle lyden af hans stemme. Lyden af hans stemme fortæller historier, og han taler meget godt. Jeg tænkte, at læseren virkelig ville nyde at have Richards til at fortælle historien. Og jeg ved, at nogle gange er de ting, han siger, ikke hundrede procent præcise, på grund af The Rolling Stones' følelsesmæssige historie. Det var det, jeg ville fange. Og den ting jeg er allermest interesseret i af alle er det meget tætte samarbejde mellem to kunstnere, lige meget i hvilken form, det fremtræder. For når du har et intenst samarbejde, så skaber du, hvad der kaldes "et tredje sind". Et sind, der er kombinationen af de to sind, er stærkere end det individuelle. Når du når derhen med en anden, er det sådan, at dit sind er åbent over for den andens sind hele tiden, og man kan spadsere ind i hinandens hoveder, og jeg tror, at Keith Richards fandt sig selv i en meget svær position specielt efter Brian Jones' død i 1969, på grund af den retning, som Jagger gik i.

Ja, jeg husker det som et vigtigt øjeblik, da Jagger og Jones havde en affære, som blev problematisk for The Glimmer Twins. Fordi det forstyrrede den direkte forbindelse mellem de to kreative hjerner og kunstneriske brødre?

Victor Bockris: - Det var en historie, jeg hørte fra Anita Pallenberg. Hun var jo den centrale kvinde i The Rolling Stones i 1960'erne. Hun levede med Brian Jones. Og hun levede med Keith Richards…

Stolede du på hende?

Victor Bockris: - Ja, hendes motiver var positive og hun sagde, at Brian sagde det til hende. Men hvis du vil fokusere på trekanten Jagger-Richards-Jones, som er den emotionelle trekant i The Rolling Stones, så er Anita en god kilde. Da jeg talte med hende i 1990, var hun helt clean (fri fra sin heroinafhængighed. Red.) og havde ikke taget stoffer i otte-ti år. Og jeg havde udviklet et venskab med hende, og jeg ville spørge hende to gange, hver gang. Gentage spørgsmålet for at være helt sikker, og hun var særdeles specifik i sine udtalelser.

- Du må også forstå, at i 1962 var attituden i retning af tiltrækning mellem meget unge mænd ikke noget problem, de kunne lide hinanden og måske gik de i seng med hinanden, men i deres forhold var det sådan, at Brian Jones kunne godt lide at kontrollere. Han havde ikke evnen til at skabe "et tredje sind". Han kunne ikke samarbejde, men kun kontrollere, og derfor blev han svag. Så da Jagger og Richards skabte "det tredje sind" gennem at skrive sange sammen, røg Jones' magt i forhold til pladeselskabet og alle, og her ville han gribe til at pine de to andre ved at bringe denne her historie på banen. Jeg kan ikke sige, at det er et faktum, men jeg tror, at det er almindeligt antaget, at Jagger er biseksuel, og Jones var en smuk fyr og ret sød – når han ikke var skør – så hvis du vil forstå Rolling Stones, så handler det om den enorme spænding mellem Jagger og Richards, og den der kommer midt i mellem de to, hvad enten det er Brian Jones, eller Ron Wood, eller Mick Taylor, er i en meget svær situation. Og når man spiller sammen og der er millioner af dollars involveret, er en masse friktion uundgåeligt. Sådan er rock'n'roll. Bands hvor de elsker hinanden, skriver sgu ikke gode sange. Sådan er det bare.

Du og jeg møder begge mange mennesker og interviewer dem. Det er en ting, mens en anden er, hvordan vi formidler de møder til publikum. Hvad er din metode?

Victor Bockris: - Jeg skriver om folk, som jeg vil fejre. Jeg søger folk, som jeg føler, bliver misforstået... (fortsættes senere mandag. Red).

Marcia Resnick om Iggy Pop
GAFFA: Så du har en historie om Mr. Osterberg (Iggy Pops fødenavn er James Osterberg. Red.)?

Marcia Resnick: - Jimmy Osterberg, ja. I 1975 var jeg en af 12 fotografer, som af magasinet Rolling Stone fik stillet spørgsmålet, at hvis vi kunne befinde os hvem som helst på et hvilket som helst sted og tidspunkt og med det kamera, som vi helst ville bruge, hvem skulle det så være med, og hvad ville vi gøre? Så jeg havde to venner, der også var hotshot fotografer, og den første sagde, at hun gerne ville være i en seng med Robert de Niro og et Polaroid-kamera. Og jeg sagde, at jeg ville være i en seng med Iggy Pop og et Polaroid-kamera. Og Iggy var på turné i Japan eller noget i den stil og læste om det, så han var advaret, da jeg tog over for at møde ham, men næste gang han kom til New York, hang vi ud, og vi blev så fulde, og jeg underviste i foto på et universitet og skulle på arbejde næste dag. Men vi endte oppe på mit loft, så jeg skred på arbejde og da jeg kom tilbage, var der en flaske med Iggy Pops pis i. Iggy Pop "popped his pea in a beerbottle". Jeg kendte ikke til den slags, men det er hvad rock'n'rollere gør (ler højt). Det er min Iggy Pop-historie…..(fortsættes..)

Kødbyen
Man kan møde Resnick, Bockris og de andre kunstneres arbejde i Kødbyen, hvor der forskellige steder i Staldgade (ved Øskenehallen) er udstillinger med titlen "Day & Night". GAFFA synes specielt om den del, hvor vi fra den store udstilling passerede nogle junkier i færd med at fixe – meget apropos – og kom ned til et slagteri, hvor væggene var autentiske, og der hang fotos af blandt andre Marcia Resnick, Ellen Jong, Peo Olsson og den danske fotograf Jacob Fuglsang Mikkelsen i et miljø, der er særdeles råt. Tjek det det ud, ligesom det kan være en idé at tage forbi Hotel Fox på Jarmers Plads og se Anton Perichs udstilling af billeder med den ikoniske Cyrinda Foxe (1952-2002), kendt som supergroupie og en af rockens muser på linje med Edie Sedgwick og Candy Darling, samt for sit berømte/berygtede ægteskab med Steven Tyler fra Aerosmith.

Hvor og hvornår:
Staldgade 38, Copenhagen Meat Packing District
Opening hours:
Daily 11am-6pm
May 13th – May 20th 2010

Hotel FOX
Jarmers Plads 3
DK-1551 Copenhagen V
http://www.hotelfox.dk/

Fotocaféen
Vesterbrogade 45
1620 København V
www.fotocafeen.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA