x

Susanne Sundfør – Først og fremmest kunstner, dernæst kvinde

Susanne Sundfør – Først og fremmest kunstner, dernæst kvinde

Der var ikke meget at give sig til, da Susanne Sundfør voksede op i Haugesund, der for hundrede år siden havde været den helt store sildefiskerby. Sundfør beskriver i dag byen som uinspirerende og valgte da også at leve et isoleret liv, med bøger, musikundervisning og biografture med forældrene som de eneste lyspunkter.

– Det var en ret ensom barndom, men det var nok et bevidst valg, at jeg havde fravalgt det sociale til fordel for bøgerne og musikundervisningen, for her følte jeg, at jeg lærte mig selv bedre at kende.

– Det var ikke mit valg at starte med musikken som barn. Det var min mor, der syntes, jeg skulle have nogle kreative hobbyer. Så det var ikke frivilligt, jeg startede, men jeg blev hurtigt grebet af det, for det viste sig snart, at jeg havde talent for det. Jeg startede med fløjte og violin og senere klaver, som jeg har holdt fast ved lige siden.

Snart blev Sundfør også draget af sangen, da hun som barn faldt for de store 90'er divaer. – Det var nok en barnlig begejstring, der gjorde, at jeg faldt for Celine Dion, Whitney Houston og Mariah Carey. Jeg tror, at mange piger faldt for dem, fordi der var noget prinsesseagtigt over dem. Jeg kan huske, at jeg var imponeret over deres stemmer og selv prøvede at synge som dem, hvilket nok ikke har lydt særligt godt. Jeg var trods alt kun 10-12 år. Som 12-årig begyndte jeg at gå til klassisk sangundervisning, og i modsætning til så meget andet af det, der foregik i skoletiden, følte jeg, at der her var noget, jeg var god til.

Hurtigt begyndte Sundfør at få øjnene op for de klassiske singer-songwriters fra 70'erne som Carole King, Carly Simon, Cat Stevens og Joni Mitchell, og den dag i dag beskriver nordmanden selv sin vokal som et blandingsprodukt af den klassiske sangundervisning, 90'er-divaerne og 70'er- ikonerne.

Først da hun startede på gymnasiet, begyndte hun at finde venner med samme interesser som hende, og de venner holdt hun fast i.

– Musikundervisningen på gymnasiet var en stor øjenåbner for mig, ligesom jeg også fik en kulturel opvågning af at flytte til Bergen og senere Oslo, hvor jeg stadig bor.

Det uforklarlige mørke

I 2007 debuterede Sundfør med sit selvbetitlede album, der i 2008 blev genindspillet og genudgivet som "Take One". Singlen "Walls" strøg hurtigt til tops på de norske hitlister, og i 2008 blev hun belønnet med den ansete Spellemannprisen som årets kvindelige kunstner. Sundførs takketale skabte en del skriverier i de norske medier, for den unge sangerinde indledte talen med at slå fast, at hun først og fremmest er en kunstner og dernæst en kvinde.

– Jeg følte, at det var nødvendigt at sige, for de norske medier gør et stort nummer ud af, at norske sangerinder klarer sig godt for tiden. Jeg følte det kønsdiskriminerende, at vi er nødt til at blive kategoriserede som kvindelige kunstnere og ikke bare kunstnere. Hvis en mandlig sanger har klaret sig godt, så skriver de ikke "en mandlig kunstner" så er han bare en kunstner, så hvorfor skal der stå, at vi er kvinder? Jeg ved ikke, om de ser det som et handicap, at vi er kvinder. Så da jeg fik den pris, ville jeg have den, fordi jeg var den bedste kunstner, ikke fordi jeg var den bedste kvinde.

Det kunne måske ses som endnu et indspark i kønsdebatten, at Sundfør har valgt at navngive sit nye album "The Brothel" (bordellet). Det benægter sangerinden dog og forklarer, at titlen blev valgt af den norske kunstner Kristin Austreid, med hvem hun arbejder på et større projekt med samme titel, og hvor albummet kun er et sideprodukt af kunstprojektet.

– Vi startede projektet for to-tre år siden og havde i starten brainstorming-møder, hvor vi tog bøger og film med, der passede til temaet om bordellet. Vi har især været draget af David Lynchs Twin Peaks, Frank Millers Sin City og Alan Moore og Eddie Campbells grafiske roman "From Hell" om Jack The Ripper. Det er tre mørke værker, og de tiltalte mig, da jeg selv gik igennem en mørk periode af mit liv, hvor jeg prøvede at trække mig tilbage fra den overfladiske omverden. Jeg ved ikke, om det var mørket i musikken, der gjorde, at der blev taget så godt imod musikken hjemme i Norge (hvor albummet er blevet modtaget med fem- og seksstjernede anmeldelser, red.), men der har altid været et uforklarligt mørke i norsk kultur, og nu må vi så se, om det også tiltaler andre lande.

Susanne Sundfør har tidligere på året spillet support for Thomas Dybdahl i København og kunne opleves på programmet til Stella Polaris Night Music Gallery og kan desuden opleves på årets Spot Festival og Roskilde Festival.

Diskografi:
The Brothel
(EMI Music, 2010)
Take One
(Universal Music, 2008)
Susanne Sundfør
(Universal Music, 2007)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA