x

Under en Valravns vinger

Under en Valravns vinger

Aula-gulvet fyldes summende med klynger af gymnasieelever på tværs af årgange. Som er det en grøn afslappet plæne af festivalgængere. Klokken er over middag på en almindelig skoledag på Rødkilde Gymnasium i Vejle, så fremmødet er bundet.
Et kvarter senere står fire mænd og en kvinde på scenen udstyret med instrumenter som den middelalderlige drejelire, en davul, det vil sige en dobbeltbundet stortromme, og med fløjter, viola, mandola og jødeharpe foruden elektroniske instrumenter.

– Hvis I føler for at svinge i lysekronerne, må I gerne det, siger den færøske sangerinde Anna Katrin Egilstrød fra scenen. Hun – og de fire danskere bag hende – er fra bandet Valravn. Alle elever bliver siddende. Men godt halvvejs inde i koncerten rejser de første tre elever sig for at danse med.

Valravn er denne dag i Vejle som en del af deres Danmarksturné rundt til uddannelsessteder, som efterskoler, højskoler og gymnasier, for at give koncert. De er her for at fortælle om deres middelalderinstrumenter, men også for at fortælle om deres musik, som har rødder i den oprindelige nordiske musiktradition, samt om teksterne, som er inspireret af folkeviserne. Inden en koncert modtager skolen undervisningsmateriale, hvori det blandt andet hedder, at koncerten er velegnet til et temaarbejde om folkeviser. Formålet med turnéen og materialet er blandt andet "at bryde fordomme", som Christopher Juul, der blandt andet styrer beats og elektroniske dele i bandet, udtrykker det.

– Mange har et eller andet med, at folkemusik er en afdød ting, som er gemt væk, men folkemusik kan godt udvikle sig. Det er stadig musik for folket.

Sagaer er ikke kun fortid

På Rødkilde Gymnasium i Vejle er det fortrinsvis musikholdene, der inden koncerten har taget Valravns materiale om nordisk musiktradition og folkeviser til sig. Af samme grund giver Martin Seeberg og Søren Hammerlund fra bandet et oplæg i en musiktime inden koncerten. Her gennemgår de instrumenterne et ad gangen. Snakken spænder lige fra, hvordan jødeharpen er et af de ældste technoinstrumenter på grund af den lyd, den giver, til hvordan en drejelire er bygget op.

En af frihederne er, at det er helt op til den enkelte skole at vælge, hvordan de vil inkorporere besøget i undervisningen. Det afgørende er helhedsindtrykket.

Pernille Hermann, adjunkt og ph.d. på Nordisk Sprog og Litteratur, Århus Universitet, synes, Valravns undervisningsprojekt er et rigtig godt initiativ.

– Jeg synes, det er virkelig godt. Der er dels den musikalske side, dels fortællingerne, og det fortæller, at sagaer og mytologi ikke kun hører fortiden til. Det er relevant at have en identitet her i Norden med karakteristika, man ikke finder andre steder, og ligesom Valhalla-tegneserierne er dette en slags udtryk for vores identitet, og så er det en del af vores kollektive erindring, siger hun. Da snakken drejer ind på, om Valravn bør være varsom med at fordreje noget, supplerer hun:

– Jeg synes ikke, man behøver gå nogen specifik vej. Valravn laver en fortolkning af fortiden. Det er forskningen også. Medierne og andre, der tager fortiden op som referenceramme eller i et reklamefremstød, fortolker også fortiden. Pointen er, at det handler om at sørge for, at disse emner stadig er levende i vores kultur.

Spontan fest

Da Valravn har spillet i lidt over en time, takker de af for et publikum, hvor stort set alle stadig er siddende. Men bandet har alligevel vækket noget i nogen, og de nogen står nu i halvcirkler om tre af bandmedlemmerne og spørger ind til løst, som hvem de er, og fast, som hvad det er for nogle instrumenter, de spiller på.

– Den interesse oplever vi typisk, siger Martin Seeberg, der ud over at levere backingvokal blandt andet spiller fløjte, viola og jødeharpe i bandet.

– Vi oplever tit en spontan fest fra eleverne. De er ofte glade for koncerten.

En lille time senere sidder de alle på lærerværelset og fortæller på skift i mere generelle vendinger om turnéen. Søren Hammerlund, der blandt andet spiller på drejelire og mandola, er glad for ordene fra Pernille Hermann. Han ser ikke nogen parallel til Valhalla-tegneserierne, men er enig i, at det er vigtigt at have en identitet i Norden.

Dertil kunne man spørge: Kan det her friste nogen til at læse videre på Nordisk Sprog og Litteratur?

– Ja, det tror jeg helt sikkert, siger Christopher Juul og fortsætter:

– Der sidder nogle stykker derude, der er blevet mere interesserede i, hvad det er for kilder og tekster, der findes, og det, der er spændende ved Valravn er, at det er så tværfagligt, som det overhovedet kan være. Det forbinder musik og historie og kultur.

Det spørgsmål fortjener også at blive stillet nogle elever.

Har overvejet Nordisk

Adspurgt umiddelbart efter koncerten synes Aksel Nathan fra 2.L, Camilla Munk fra 2.J og Jørgen Vestergård Lind fra 3.K alle, at det var en god oplevelse. De bekræfter hinanden i beskrivende ord som "stemningsfyldt" og "levende". Jørgen Vestergård Lind supplerer:

– Jeg har overvejet at læse nordisk, og man bliver lidt bekræftet i sin overbevisning efter sådan en koncert.

De to andre supplerer:

Camilla Munk: – Jeg har ikke overvejet den vej. Jeg er et helt andet sted, men jeg synes, det var en fed oplevelse.

Aksel Nathan: – Det ligger langt væk fra det, jeg tænker at skulle lave efterfølgende, men man får lidt historie ind på en alternativ måde ved sådan et arrangement. Det er lidt af en øjenåbner.

Og lidt af en øjenåbner er det også blevet for dansklærerne på Rødkilde Gymnasium. Alle elever skal igennem et forløb om folkeviser, men de fleste undervisere bygger det kronologisk op, så folkeviser bliver gennemgået som noget af det første i efteråret. Dermed var forløbet overstået inden Valravns turné. Men der bliver med stor sandsynlighed byttet ud i materialet efter sommerferien.

– Materialet er godt, og flere af dansklærerne har givet tilsagn om at ville bruge det næste år. De synes, materialet har en god introducerende karakter. Desuden rammer det med både billeder, tekster og analyse meget bredt, siger Charlotte Thornqvist, der underviser i musik, engelsk og fransk, og selv har brugt materialet fra Valravn i sin undervisning.

God idé til undervisning

Knap tre måneder efter koncerten husker Anne Mette Eg fra 3.C, hvordan de fleste gik ind til Valravn-koncerten.

– De vidste ikke, hvad det var for noget musik og kendte ikke navnet, men folk blev positivt overrasket. Det har fanget en del fra Rødkilde, og jeg ved, der er flere, der siden har købt musik med Valravn.

Hun synes, det er en god idé at gøre Valravns materiale til en fast del af undervisningen.

– Det er en fed idé. Det er godt at forny sig for at fange de unge, og det vil man kunne gøre på denne måde.
Valravn kom for at give smagsprøver, for at efterlade et helhedsindtryk, hvor folk selv kunne vælge, hvad de ville lægge vægt på.

– Undervisningen i de gamle historier kan nogle gange være lidt tung og kedelig, siger Christopher Juul og pointerer:

– Det her er en meget direkte måde at tage fat på det.

Måske var det derfor, de fleste blev siddende under koncerten. Fordi det også var en del af undervisningen.


Valravn i undervisningen:

Valravn spillede i alt 22 koncerter – de fleste fra november 2009 til februar 2010 – på danske undervisningsinstitutioner som efterskoler, højskoler og gymnasier.

Inden turnéen fik bandet bevilliget kulturstøtte via Statens Kunstråds "Nye Publikumsmiljøer". I eksemplet med Rødkilde Gymnasium betød bevillingen, at gymnasiet dækkede en tredjedel af udgifterne for at invitere bandet, mens puljen dækkede resten.

Blandt stederne, Valravn besøgte, var: Vestjyllands Højskole (ved Ringkøbing), Espergærde Gymnasium og Den Rytmiske Højskole (ved Vig). Koncerterne varierede helt fra små opsætninger til en større landskabsbaggrund foran 800 elever (Espergærde Gymnasium).

Valravn er netop blevet bevilget støtte fra samme pulje til at kunne gentage sin turné til næste efterår. Til den tid vil de også forsøge at inddrage seminarer, konservatorier og universiteter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA