x

Annette Bjergfeldt og marguerit-ruten

Annette Bjergfeldt og marguerit-ruten

Annette Bjergfeldt er et af Danmarks sjældne bud på en folk-sangerinde med sange i international klasse. Udover det færøske stjerneskud Teitur har prominente navne som Eddi Reader og Jerry Douglas indspillet hendes sange. Hendes to første album "All That We Are" og "Songs For Modern Mammals" modtog tilsammen 11 Danish Music Award nomineringer, og i år var hun den stolte vinder af P4-prisen. Alligevel er det de færreste, der kan sætte ansigt på den poetiske sangskriver. Nu er den 42-årige Annette Bjergfeldt ude med sit tredje album, som måske bliver det, der indfrier forventningerne til hende som et stort, men overset navn. GAFFA.dk satte den snakkesalige sangerinde stævne til en snak om det nye album og gennembruddet, der lader vente på sig.

Hvordan adskiller din nye plade "The Kissing Post" sig fra dine tidligere plader?
– Man kan godt kalde den singer/songwriter/folk/pop, men den er i hvert fald mindre folk’et end de andre to. Jeg har haft lyst til at lege lidt med nogle beats, på min egen måde. Den er gået lidt ud af den der "folkevogn", til et andet bilmærke, som jeg ikke rigtig ved, hvad hedder!

Titlen "The Kissing Post" er taget fra navnet på den hal, hvor de tusindvis af emigranter, som ankom til USA i det forrige århundrede, blev genforenet med deres familie. Hvordan beskriver titlen pladen?
– Pladen handler om kys af alverdens slags. Der er ankomst-kys og afskedskys, håbefulde kys og franske kys. I det er der jo alting. Der er nogle, som er enormt triste, som f.eks. afskedskys, og så er der nogle, der er helt forårsgrønne. Den indeholder noget som er meget håbefuldt og i hvert fald meget varmblodigt!

Leder efter et nu
Du er blevet nomineret til Danish Music Award-statuetter utallige gange og er ofte blevet betegnet som en kunstner med stort potentiale – hvordan er det at være hende, der hele tiden er på vej til noget stort?
– Det er noget, nogle andre kalder én. Jeg har det så meget sådan, at det aldrig handler om at være på vej noget sted hen. Det handler om at gøre og det er noget, jeg har lært i USA. For det første kunne man spille for 15 personer, hvis det var sådan det var, eller blot bartenderen. Jeg lærte utrolig meget af dem, der virkelig gik op i, at man ikke var på vej, men at man var midt i noget. Jeg leder efter et nu. Det bedste ved at spille er at stå og kunne mærke, at man ikke tænker på noget andet, men at man bare er glad, og man er dér – midt i livet.

Det store brede gennembrud er altså ikke specielt vigtigt for dig?
– Nej, det er det ikke, fordi jeg er realistisk. Jeg tager det ikke så personligt, hvis min plade ikke sælger guld. Alt skal være den dér underholdningsbranche og de nyeste navne for tiden. Men musik er til mennesker. Den er til alle mulige sprækker inden i os. Som Leonard Cohen siger: "There’s a crack in everything. That’s where the light gets in." Hvis jeg har en mission, er det virkelig den. Det kan nogle gange være en udfordring at holde fast i, fordi alt er så hitbaseret i dag. Så skal man bare tage sin helt egen bivej og stå og se ned af marguerit-ruten og tænke: "Det er det, det handler om".

Annette og hendes faste band Dejligt Orkester tager på en danmarksturné i slutningen af september, som bringer dem til fjorten udvalgte spillesteder rundt i landet. Læs mere på http://www.fynsmusikkontor.dk



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA