x

Jesse Malin kan slet ikke klare tanken om mere Bush

Jesse Malin kan slet ikke klare tanken om mere Bush

Den amerikanske sanger og sangskriver Jesse Malin kommer til Danmark. Torsdag d. 8. oktober kan man opleve ham på Loppen på Christiania, og dagen efter, altså 9. oktober, spiller han på VoxHall i Århus. GAFFA.dk fangede ham på landevejen – i aften spiller han i Paris – for at høre lidt om, hvad vi kan forvente os.

På den første del af din Europaturné spillede du med band, men resten, inklusive Danmark, spiller du solo. Hvorfor det?
– Jeg er ikke helt alene, jeg har min keyboardspiller Christine Smith med og spiller selv guitar. Jeg kan godt lide at skifte lidt. Min musik har en rocket dimension, og det kan jeg så udtrykke med bandet, men jeg lægger også stor vægt på sangskrivningen, og det kan jeg så udtrykke, når instrumenteringen er skåret helt ind til benet. Det er rart at have mulighed for at gøre begge dele.

Du skal bl.a. spille på Loppen på Christiania, hvor du også gav koncert sidste forår. Hvad synes du om Christiania?
– Det er et dejligt sted. Jeg kender godt historien om, at det startede med en slags besættere, og at det så nu er blevet et anarkistisk, marihuanarygende fristed. Jeg ryger nu ikke ret meget hash, så bliver jeg lidt for skæv, så jeg slet ikke kan styre mig selv. Jeg foretrækker bare at drikke mig helt vildt fuld. Jeg kan dog godt lide reggae, griner Malin.

De danske politikere har talt meget om at "normalisere" Christiania på det seneste, det vil sige gøre det mere mondænt og dyrt...
– Det håber jeg sandelig ikke sker, det ville da være synd. Jeg håber, folk vil protestere mod det.

Apati efter 11. september
Efter at Malin er blevet forsikret om, at mange danskere, ikke mindst musikere, har taget kampen op mod normaliseringen – hvilket ser ud til at have båret frugt – glider samtalen naturligt over mod det forestående amerikanske præsidentvalg, der har fået mange amerikanske musikere på barrikaderne. Malin har ved flere lejligheder åbent kritiseret Bush-styret og har også ladet efter-11. september-stemningen inspirere sin sange, ikke mindst "New World Order" fra hans aktuelle, andet album "The Heat":

– Sangen handler om den generelle apati, der har bredt sig efter 11. september i forhold til Bush-regeringens imperialisme. Der er mange, der pga. frygt for terror bare ser passivt til, eller måske ligefrem bifalder, at USA invaderer og sender unge soldater til et land, som ikke har noget særligt med terroren at gøre, og at USA gør det pga. olien og de multinationale koncerners interesser. Heldigvis er der nogen, der siger fra, men der kunne godt være mange flere, snerrer Malin og fortsætter:

– I øvrigt er der meget, der tyder på, at USA selv har været med til at støtte terrorismen ved f.eks. at støtte Irak i kampen mod Iran i 80’erne og ved at støtte arabiske oliemilliardærer med tætte forbindelser til terrorister. Jeg kan slet ikke udholde tanken om Bush ved magten endnu fire år. John Kerry er ikke perfekt, men han er absolut det mindste onde.

Musikken var bedre før 80’erne
Vi må hellere gå over til noget mere fredeligt. Mange af dine andre sange er mere små portrætter af forskellige personer. Det lyder som noget, du er meget bevidst om...?
– Ja, jeg kan godt lide, at en sang giver lytteren et indtryk af en levende person, og som giver placerer lytteren i en konkret tid og et konkret sted. Hellere det end "se min pik"-tekster. Det har også mange af mine inspirationskilder gjort, f.eks. Woody Guthrie, Bob Dylan, Johnny Cash og Bruce Springsteen. Det er primært sådanne sangskrivere, jeg er inspireret af, og punknavne som The Clash, Ramones og Bad Brains og gamle rock’n’rollere som Chuck Berry, siger Malin og fortsætter:

– Jeg synes ikke, der er helt så meget god musik i dag som i 70’erne, 60’erne og før, men noget er der dog, f.eks. Wilco og The Flaming Lips. Jeg mener dog ikke, jeg er specielt gammeldags, men jeg forsøger heller ikke at genopfinde den dybe tallerken. Jeg tror, jeg bare er summen af mine inspirationer.

Kan du i øvrigt afsløre lidt af, hvad du vil spille i Danmark. Du har jo en fortid i punkrockbandet D Generation, spiller i fritidspunkbandet The Finger med bl.a. din ven og samarbejdspartner Ryan Adams, har lavet to soloplader og også indspillet nogle covernumre af bl.a. The Clash...?

– Jeg spiller sange fra mine to soloplader og nok også nogle helt nye. Og nogle covernumre, hvilke ved jeg ikke helt endnu (Malin har bl.a. spillet Neil Youngs "Helpless" tidligere på turnéen, red.). Og fortæller nok også nogle anekdoter undervejs og gør lidt grin med George Bush, haha... Det bliver et langt sæt, to timer, slutter Jesse Malin, inden han igen retter fokus mod aftenens koncert.

Jesse Malins hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA