x

The Shaking Sensations' turnedagbog kapitel 1

The Shaking Sensations' turnedagbog kapitel 1

Fra den 7.-25. april er post-rock-bandet The Shaking Sensations på tour i Europa. Bandet består af: Jeppe Christensen, guitar. Jens Wejs Sørensen, guitar. Jakob Madsen, bas. Mads Hantho, trommer. Christian Wejs Sørensen, trommer. Her er deres turnédagbog fra landevejen, skrevet af medfølgende fotojournalist Martin Kurt Haglund.

 

Dag 1. Afgang. København - Liberec (Tjekkiet).

- Om træthed, Den Store Blå Hval, toldkontrol, hårnåle paranoia og tjekkisk gæstfrihed.

Klokken er seks om morgenen, da jeg dukker op på Titansgade, hvor The Shaking Sensations har øvelokale. Øjenlågene hænger af træthed og kroppen føles tung, som var tyngdekraften blevet øget drastisk i løbet af de kun fire timers søvn, som jeg havde fået i løbet af natten.

Forude venter omkring 7000 km gennem Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Serbien, Kroatien, Slovenien, Ungarn og sidst, men ikke mindst Belgien, det syge land. Første stræk: København - Liberec i Tjekkiet. Næsten 900 km.

Bussen er en stor mørkeblå motherfucker af en Mercedes Sprinter. The Great Blue Whale, et syv meter langt monster med tonede sideruder og masser af plads i bugen til gear, bagage og os. "Så skal vi sgu på tour", lyder det fra Jeppe. Yes, indeed! Syv mand, rocking in the belly of a whale.

Vi rammer færgelejet i Gedser i god tid. Det har været et langt stræk i Den Store Blå Hval. "Det skal sateme blive godt med en smøg", lyder det fra Christian. Han strækker sig mens de andre anerkender hans ytring. Det er tid at sætte nikotin i banken.

Selvfølgelig bliver vi stoppet i tolden i Rostock. Og selvfølgelig kan vi ikke finde papirerne på bilen. Tolderne er nådesløse og tjekker alle data på bilen, inddrager vores pas og holder på os indtil vi endelig finder papirerne gemt det sikre sted, som man bagefter aldrig kan huske hvor er.

Foråret viser sig ikke fra sin pæne side, mens vi vælter igennem landskabet i først Tyskland, derefter Polen og endelig Tjekkiet. Det føles som en søndag i Sørvad. Kun ved en tilfældighed opdager vi, at vi er i Polen.

"What the fuck, er vi i Polen?"

"Jeg havde ikke lige regent med, at vi skulle igennem Polen."

"Det var heller ikke ligefrem meningen."

Forfaldet er bliver tydeligere efterhånden som vi kommer længere og længere østpå. Grænseovergange ser vi intet til. Kun mellem Polen og Tjekkiet kører vi igennem noget, der ser ud som om der har været en grænse. Velkommen til udkantseuropa.

"Jeg glæder mig fandeme til nogle tjekkiske øl."

"Hvad tid skal vi egentlig spille i aften?"

"Hvis vi kommer for sent, får vi så stadig fri bar."

GPS'en har vist os uden om motorveje og ledt os ind på en mareridts-tur gennem de tjekkiske bjerge. Den Store Blå Hval fylder det meste af vejen og er nærmest ved at vælte i de mange hårnålesving. Folk kører vanvittigt hurtigt og bringer den værste frygt om at ende i grøften frem i os. Det er med tyndslidte nerver, vi rammer Liberec. Byen, hvor manden der designede Porschen er født.

"Hvad mon velkomstbuffeten består af?"

"Blowjobs!"

"Åååååh, you guys."

Bar Barandoff er meget lille. Lavt til loftet, skrabet indrettet, og man kan gå fra indgangen til scenen på tre raske skridt. Men det er fandens hyggeligt. Stemningen er meget stille og rolig, chillet. Der er ingen der ved, hvor mange der kommer til aftenens koncert, men det rører ikke Christian.

– Det er ligegyldigt, om der kommer 5 eller 50. Vi skal bare give den 100 %. Men jeg er godt nok spændt på, om der er plads til to trommesæt.

Velkomsten er overdådig.

Den lokale promoter, Marek, har selv fået produceret en stencil og har lavet plakater med bandets tour-logo. Han lægger hus til overnatning og disker op med morgenmad dagen efter. Han er så sød, at man får lyst til at tage ham med hjem.

Der er omkring 20 mennesker i rummet, da en ordentlig røgsky indhyller scenen og The Shaking Sensations går på. Det er tourens første koncert. Generalprøven. Publikum står på ærbødig afstand, men rocker med fra start, som jeg aldrig har set det til en lille koncert i Danmark. Ingen krydsede arme eller hænder i lommerne.

Publikum vil have ekstranummer. Drengene har spillet en time og har ikke flere numre. Generalprøven er vel overstået, og The Shaking Sensations har fået en god start på touren.

"It was the best show in Liberec, ever!", kom en meget begejstret tilskuer hen og sagde til bandet, da de nød en velfortjent tjekkisk øl efter koncerten. God start, indeed.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA