x

Jean von Baden: Tættere på himlen med When Saints Go Machine

Jean von Baden: Tættere på himlen med When Saints Go Machine

Den københavnske dj Jean Von Baden var på plads i Val Thorens, da When Saints Go Machine for første gang spillede materiale fra deres kommende album "Konkylie" og rapporterer for GAFFA om koncerten.

Med udsigt ud over pisterne i Val Thorens, Frankrig, stod alt klar i går eftermiddags; gearet var klar, og lydprøven gik i gang, alt var klar, men i bedste rock'n'roll-stil dukker gendarmerne op og cutter strømmen. Panik, alle har ventet på at høre When Saints Go Machine live om eftermiddagen, men politiet ville det anderledes. De lukkede ballet, og vi troede, at nu var det slut, himlen var pludselig tættere på helvede.

På bedste vis fik vi rykket koncerten til senere på aftenen, dog i en mindre, mere intim form som jeg kun kan sige viste sig at være intet mindre end vidunderligt.

Jeg varmede op som DJ, Camille Jones og Ida Corr fyrede et fedt sæt af, og stemningen var høj - men kunne drengene fra When Saints Go Machine med deres højintelligente, melankolske, dybe og brillante lydkollager sent på aftenen nu underholde en flok efterski-stive og festtrængende publikummer, der bare ville fyre den af? JA!

Drengene kommer charmerende ind på scenen i den intime restaurant på Coca-Cola Hotel, de udstråler glæde, fokus og energi. Man kan mærke, at de har lyst, det er ikke for sjov - de her gutter mener, det de laver. Jeg har fulgt dem i nogle dage, hørt dem tale om deres musik og ved på tætteste vis, at de her fyre virkelig ved, hvor de vil hen.

Helgenerne er blevet voksne, mere undergrund, enormt dybe… og det virker.

De starter med "Kelly". Silas på trommer starter showet med dybe beats, Jonas og Simons synth-symfoni markerer deres særprægede smukke lyd, og da Nikolaj åbner sin følsomme mund, kan man se, at øjnene bliver våde blandt publikum. Det er både fest og følelse i en fantastisk kombination.

Stemningen er høj, men på bedste vis trækker de alle følelserne frem i folk med et af deres nye numre "Ad Ends". De her drenge er ikke bange for at trække folk ned i deres indre univers, og det smukke track virker som en drøm.

Jeg vil for øvrigt lige anbefale, at man ser deres video til "Ad Ends", som er en af de smukkeste, uhyggelige og humoristiske videoer, jeg længe har set. When Saints Go Machine er substans på højt plan.

Deres kendte nummer "Fail Forever" følger, og da nummeret stopper, er hænderne i vejret og drengene går af.

De vender til alles glæde tilbage og spiller to ekstranumre, "Pale" og "Curse Me Out".

Jeg er allerede stor fan af de nye tracks fra deres kommende album "Konkylie". De er langt mere strømlinede nu, men de lefler på ingen måde for den moderne reality-kultur. Du skal bruge tid og vælge deres sound, du skal turde føle, og du skal give dig tid, for When Saints Go Machines musik fortjener ikke stress. Jeg vil ikke kalde det Elektro-Pop, for ordet POP passer ikke her. Det er kunst til det sarte sind og festlige væsen, men du kan ikke springe over, du må bare tage imod, når deres smukke lyd, med strygere, celloer, smuk synth og buldrende trommer, invaderer dit indre og sender dig i en helt ny retning, mod himlen.

Er du til Arthur Russell, vil jeg lige fremhæve Nikolajs intet mindre end vidunderlige vokal. Jeg er ikke blevet ramt af sådan en stemme, siden jeg fordybede mig i Arthur Russells univers, og jeg føler, at Nikolaj er den første, der kommer tæt på hans intensitet og emotionelle renhed og forhåbningsfyldte melankoli, men han gør det på sin helt egen måde. Det er længe siden, jeg har fået så store klumper i halsen af en stemme, men det får jeg virkelig her. Det er ubeskriveligt smukt!

When Saints Go Machine er et helt band, de fylder alle sammen lige meget på scenen - skæve, skøre, smilende og enormt delende er de hver især, og det er en fornøjelse at se på.

Jeg vil personligt sige, at det var en stor oplevelse at se og høre de maskinelle helgener. Den brede crowd med mennesker med al slags smag tog smukt imod dem, og de leverede en stemning, der blev ved langt, langt ud på natten - alt for langt.

Det kan kun beskrives med en sætning: "Man behøver ikke tage 2300 meter op for at være tættere på himlen, du kan bare trykke play…"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA