x

Rune Schjøtt: Jonas Bjerre er et legebarn

Rune Schjøtt: Jonas Bjerre er et legebarn

Hvad handler "Skyskraber" om i grove træk?

– "Skyskraber" er en black comedy – en coming of age-historie om en ung dreng, der holdes i et psykisk fængsel af sin kontrolfreak af en far. Han bor i en meget lille by, som han ikke kan forlade, hvor alle betragter ham som en ulykkesfugl. Ingen har nogensinde set en værdi i ham – indtil den smukke, men blinde pige beder ham tage hendes mødom. 

Hvad er din relation til Jonas Bjerre?

– Vi mødte hinanden i '97, inden Mew udsendte deres første plade, da jeg var på DR's Elektriske Barometer og havde ham i studiet. Vi har været venner siden, rejst meget og lavet musik sammen til et par mindre projekter før. 

Hvorfor tænkte du på ham som komponist?

– Jeg har med den her film været meget optaget af at blande humor med smerte. Blande det lette med det dystre. Umiddelbarhed og patos. Det er afsindigt svært, men når det lykkes, kan det være ret fantastisk. Og fra starten af vidste jeg bare, at det ville Jonas kunne bidrage med. Hans musik er på en gang legende let og gennemtænkt og kompliceret. Jonas forstår at kunne være umiddelbar, samtidig med at der altid er en fornemmelse af noget på hjerte.

– Jeg vidste, at historien ville have sine mørke sider – alene det at den er indspillet i en lille grå by i november/december – som var bevidst, fordi jeg ville bruge det lys, der er der – i modsætning til en hyggelig kornmark i solskin – og der ville jeg have en kontrast. Jonas kan lave en lyd, der har noget solskin i sig, farver og fantasi – pop, uden at det bliver overfladisk. Og det synes jeg manglede i filmens helhedsindtryk – også fordi den handler meget om fantasi, der holdes nede – den er indeni.

– Hovedpersonerne er låste, men ud af små sprækker kommer den der fantasi – og det kunne Jonas' musik udstråle. Alene hans stemme rummer alt det, jeg lige nævner. Og så fornemmer jeg det samme tema i Jonas' person og karriere – at finde plads til fantasien. Jonas er selv lidt af en skyskraber.  

En medspiller

Hvorfor én komponist i stedet for mange forskellige, som et almindeligt soundtrack?

– Jeg ønskede netop en medspiller - en medfortæller, og fordi Jonas med det samme forstod, hvor jeg ville hen – også tematisk – så gav det mening at det var ham, og kun ham. Og så har jeg også været meget interesseret i at skabe et univers, der er unikt for denne film og det miljø, den foregår i. Det er med vilje svært at bedømme præcis, hvor det foregår og præcis i hvilken tid. Så det måtte ikke være musik, man kendte i forvejen. Mit ønske er, at ser man fem sekunder af filmen, så kan man genkende, at den har sit eget liv – og på samme måde, hører man fem sekunder af musikken, så lyder den også kun som sig selv. 

Hvad er fordelen ved en komponist?

Det er netop, at jeg har haft en medfortæller. Jonas skulle ikke bare lige på banen i et par minutter her og der – han har de samme 90 minutter til at være med til at fortælle historien, som resten af filmen har. Så han kan plante en lille tone eller melodi i begyndelsen af filmen, som kommer igen og måske får en ny og anden betydning senere i filmen. Det kan lyde fjollet, men Jonas spiller lige så meget med i filmen, som skuespillerne gør. Og så er to af mine yndlingsfilm The Graduate og Harold & Maude, hvor det henholdsvis er Simon & Garfunkel og Cat Stevens, der leverer al musikken. Det giver en fantastisk helhed. Forskellen er dog så, at i Skyskraber er al musik skrevet direkte til filmen, hvor de andre blev lidt  Greatest Hits-agtige. Jeg er sikker på, at filmselskabet ville elske, at vi havde brugt Mews 10 største hits i stedet for, men jeg er superstolt over, at det ikke er det, vi gør.                                                                                                                         

Troldmandsværksted

Hvad er ulempen, for ensartet?

– Ulempen er vel egentlig kun det, at jeg har måttet fragive en masse kontrol. Jeg har lukket Jonas ind i processen, så tidligt, at han har været med til at forme en masse. Havde jeg bare kunnet sidde i mit eget "troldmandsværksted" og bestille lige præcis det musik, jeg skulle bruge – af hvem der nu kunne levere det bedst – så havde jeg kunne bestemme alt. Men i sidste ende tror jeg sgu ikke rigtigt, det ville have været en fordel. 

Hvordan har samarbejdet forløbet og udviklet sig under filmens tilblivelse?

– Jeg oplever det, som der har været tre faser. Den løsslupne fase, var dengang for et par år siden, hvor jeg sad og skrev på historien og sludrede med Jonas om det. Og han så begyndte at komme op med musikidéer. Der kunne alt ske. Ligesom historien på det tidspunkt kunne indeholde alt, kunne vi også hive ned fra alle hylder i Jonas' musikskab... Men ligesom, når jeg skriver en historie, ret hurtigt sætter nogle ydre begrænsninger – som "hvem handler det om, hvad handler det om, hvor foregår det henne" – så talte vi også dengang om musiske begrænsninger. Hovedreglen hed "simpelt". Men den fase var sjov, fordi det var ren leg. Og jeg synes vi inspirerede hinanden meget. Og så foregik det i Paris og New York, og sådanne steder – hvor jeg skrev i et rum og han lavede musik i et andet, og så gik vi ud og drak øl bagefter. Fase to var mere målrettet, der havde jeg indspillet filmen – hvor jeg havde haft nogle af Jonas' demoting med – som kunne spilles under optagelserne. Nu sad jeg og klippede filmen, og alting fik mere form på sig – og her handlede det mere om at se på, hvilke typer numre der skulle bruges. Og hvad der var plads til. Hvad skulle være decideret sange, og hvad skulle være mere "underlægningsmusik".

Den sidste fase var meget specifik, her skulle musikken ind i filmen, og alt for ofte måtte man skære i den, for at give plads til alt det andet, der er i filmen. Og nogle steder opdagede vi, at det ikke passede ind alligevel, og så skulle Jonas pludselig skrive noget nyt til i morgen, der "de første 12 sekunder havde noget mere håb i sig, men som de næste 16 sekunder fulgte en skuffelse..." eller i den stil. Indtil nu havde Jonas arbejdet meget intuitivt og personligt, i den sidste fase blev det lidt mere, at filmen dikterede nogle ting. Det er på den ene side lidt hårdt, men det var også her, vi virkelig fik gaverne, når vi oplevede, hvordan musikken løftede filmen og historien.  

Venner i forvejen

Hvordan vil du karakterisere jeres samarbejde/rollefordeling

– En god ting ved, at vi er venner i forvejen, er jo, at vi kender hinanden for mere end det, der står på visitkortet. Jonas ved godt, at jeg selv har en musikbaggrund, så han respekterer nok mine inputs lidt mere, end hvis jeg kun fremstod som filminstruktør. På samme måde ved jeg, at han er et stort filmmenneske. Han ved jo virkelig meget om at fortælle med billeder, og han har mange historier inden i sit hoved. Så på den måde synes jeg det blev mere et samarbejde, end at jeg bare bestilte noget fra ham. Jeg har været meget i et musikstudie, så det tror jeg gjorde ham mere tryg ved at have mig der end ellers. Og jeg ved så også, hvad en tidlig skitse betyder – og går ikke i panik over, at det lyder skrabet eller ufærdigt. 

Har du haft indflydelse på musikken?

– Ja, det vil jeg tro. Grundlæggende tror jeg slet ikke, Jonas ville have lavet den her musik, hvis det ikke var til filmen. Han havde jo nok lavet noget andet – han er ufattelig produktiv, i modsætning til hvad man skulle tro i forhold til sjældenheden af Mews udgivelser – men alene det, at jeg fik ham til at lave det, var som om, jeg skubbede ham ud i noget, der var mere umiddelbart, end det havde været, hvis han havde tænkt over, at dette ville blive hans første soloplade. Jeg ved faktisk ikke, om han endnu er blevet klar over, at det er det, det er. Han er bare gået i gang – med at løse en opgave for mig – uden at spekulere over et ende-produkt. Og det kan man heldigvis også høre i musikken.  

Har musikken påvirket filmen eller kun omvendt?

– Ja meget. Både helt teknisk på den måde, at der har været noget musik, der skulle gives plads til i filmen, på en anden måde end normalt scoremusik skal. Ofte ligger musikken jo bare under en scene, mens replikker og andet er i forgrunden. Det har vi også her. Men mindst halvdelen af Jonas musik skubber sig ind i filmen og gør, at andre ting må træde lidt tilbage. Det er rigtig fint, synes jeg. Og så har der været noget musik, som har kunnet fortælle noget bedre end jeg kunne med replikker eller handling. En følelse for eksempel. Lad os sige "længsel", den har Jonas været bedre til at ramme, end jeg har på manuskript plan – og så har jeg selvfølgelig ladet musikken fortælle det. Der er ingen tvivl om, at når man går ud af biografen, så har musikken været en større del af oplevelsen, end den ellers ofte er. 

Ingen Mew-klon

Har Jonas haft indflydelse på manuskriptet/filmen?

– Både direkte og indirekte. Som nævnt har han kommet med noget musik, der har fortalt noget bedre, end manuskriptet har kunne – så har jeg ændret manuskriptet i forhold til det. Og så har Jonas jo været den person, der har fulgt mig gennem længst tid i skabelsen af filmen – fra jeg skrev noter om historien, til vi den allersidste dag miksede lyd og musik færdig – så han har ikke kunne undgå lige at lade en bemærkning falde. 

Hvad synes du om resultatet?

– Jeg synes virkelig, det er fantastisk. Jeg synes, det er lykkedes at holde det umiddelbart. Det betyder ikke, at der ikke ligger meget arbejde i, eller en masse tanker. Det er fandeme svært at få det til at lyde let. Jeg synes, der er nogle virkelig gode popsange, som er så forfriskende her, fordi de ikke er skabt i håbet om at skabe hits. De er skabt til en film, og bliver på sin vis underfortalte. Men det kan gøre lytteoplevelsen endnu mere tilfredsstillende – at musikken ikke er så insisterende. Jeg er sgu stolt over at have puffet Jonas ud i det her. Det er ikke bare et soundtrack, som kun fungerer sammen med filmen, det er heller ikke bare en Mew-klon. 

Hvordan vil du karakterisere Jonas Bjerre?

– Jeg synes jo faktisk, hans umiddelbarhed er meget overset. Han betragtes tit som en eftertænksom og sky lille mus – en skrøbelig prins, der gemmer sig bag komplicerede lyduniverser, der tager år at producere. En af hans store forcer er evnen til at lege og for eksempel finde melodier i alting. I skulle bare vide, hvor meget af den her plade, der er lavet, mens han har danset rundt på gulvet og skreget abelyde, med en ukulele i den ene hånd og et overfyldt glas Jägermeister i den anden. Jonas danser faktisk sindssygt godt. 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA