x

GAFFA på Wacken: Torsdagens tordenrock

GAFFA på Wacken: Torsdagens tordenrock

Da vi kom rullende ned i lejren torsdag omkring middagstid, var langt de fleste af de over 75.000 festivalgæster allerede på plads, så vi fik sneget os ind i et af yderområderne. På dette tidspunkt var vejret noget ustadigt, så såvel telte som pavilloner blev opstillet i regulært bygevejr og derimellem støvregn. En lidt våd og trist start på dagen, men vejret klarede stille og roligt op, så humøret steg i takt med, at lejren tog form, væskeindtaget øgedes, og vejret forbedrede sig. Til sidst skinnede solen lige ned på os, og så var alt, som det plejer at være, og Wacken-stemningen begyndte at gøre sit indtog hos samtlige.

 

Det betød, at hen imod slutningen af eftermiddagen begav vi os op mod scenerne, og her kunne undertegnede nyde Hayseed Dixie fra Beergarden, der med deres mandoliner, banjoer med videre spillede yderst alternative versioner af blandt andre AC/DC-sange, og det til stor moro for rigtig mange gæster i ølhaven. Imens spillede Helloween et flot show på "True Metal"-scenen, som rigtig mange nød i fulde drag. Forsangerens store, blonde manke blæste nostalgisk i vinden, og mens Helloween rent kunstnerisk for længst har toppet, så forstår de stadig at give deres fans en god oplevelse. En ganske effen måde at varme op til "A Night To Remember", som Wacken kalder torsdagen, der kickstarter festivalen.

 

Og efter en jævn affære fra Blind Guardian var vi klar til at huske torsdagen aften på Wacken i 2011. Hovednavnet i år denne torsdag var nemlig ingen ringere end Ozzy. Manden, der sammen med Tony Iommi var med til at danne det måske vigtigste band for metalmusikken, og som senere begav sig ud i en glorværdig solokarriere, og igennem fire årtier har trukket overskrifter, publikum og kontroversielle handlinger med sig. Og lidt før end planlagt tropper Ozzy Osbourne op på scenen og råber ud til publikum, at han ikke kan høre dem. Et kæmpe brøl kommer tilbage til den aldrende forsanger, og så skydes festen ellers i gang. Ret hurtigt kommer Sabbaths "War Pigs", og sørme om så ikke Ozzy henter en skumkanon frem og sprøjter sæbe ud over publikum, scenefolk, fotografer, og hvad der ellers måtte være i skudlinjen.

 

Den pergamenttynde stemme maskeres i mikset, og skumfidusen gør så, at man nærmest føler sig hensat til et mindre provinshul et sted mellem Skive og Holstebro, på et unavngivet diskotek tilbage i starthalvfemserne, hvor skumfester parret med dårlig vokal var det helt store. Heldigt for Ozzy har han en strøm af heavyklassikere, der kan hives ud af ærmet, og "Crowley", "Iron Man" med videre gav fantastisk respons fra publikum. Ozzys bedagede stemme og slidte krop blev reddet af lidt for lange tromme- og guitarsoli, hvor man kan spekulere i, om den gamle kriger lå med iltmaske og restituerede. For når han så trådte tilbage på scenen, var han faktisk i ganske fin vigør. Så selvom soloerne var for lange, stemmen tynd, slidt og dårlig og sceneeffekterne aldeles klichéprægede, så var helhedsindtrykket hæderligt. Vi fik set giraffen, og Ozzy leverede et show, der ikke faldt igennem.

 

Derefter kunne vi defilere ud i natten, festivalpladsen tømtes for folk, der begav sig tilbage til deres respektive lejre for at fortsætte festen ude under åben himmel eller udspændte teltduge, og så kørte torsdagens fest ellers ud i fredagens tidlige morgentimer. Der skulle gå mange timer, før den sidste generator udåndede sit sidste dieselsuk, og der blev ro på campingpladsen. For med Ozzy, Helloween og Blind Guardian fik Wacken Open Air skudt dette års festival godt og grundigt i gang, og festivalgæsterne samlede trofast depechen op og kører nu ubønhørligt på de næste tre dage.

 

Fredagen er allerede i gang, mens dette skrives. Beretningen om denne følger…

 

Se flere gallerier og mere reportage fra Wacken via dette link

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA