x

Verdens største bands, der floppede

Verdens største bands, der floppede

Et utal af bands er i tidens løb blevet udråbt til at være "the next big thing" og af medierne spået en stor, lysende fremtid. Sådan er det som bekendt ikke altid gået, og mange har ikke kunnet leve op til hypen. Vi ser nærmere på en række danske og udenlandske eksempler, hvor krystalkuglen har fejlet, og verdens største bands aldrig formåede at følge op på forventningerne.

De danske:

Jupiter Day – Rockrevolutionen udeblev

Tilbage i 2002 havde Odense-bandet Jupiter Day et kæmpe hit med nummeret Empty Space, der hærgede æteren. Bandet fik en GAFFA-forside, og blev af medierne udråbt til dansk rocks næste store håb. Forsanger Martin Rosenér proklamerede at bandet ville revolutionere rocken, men før året var omme, havde han forladt bandet, der stadig har til gode at følge op på den selvbetitlede debut, og der er således stadig langt fra Jupiter til stjernerne.  

Gyldne øjeblik: Albummet blev indspillet i Belgien produceret af Zed, der blandt andet har siddet bag knapperne hos Kent, Andreas Jonson og selveste The Cure.

 

The Storm – Uvejret lod vente på sig

 

Det kunne nærmest ikke gå galt, da to prominente personligheder fra to af landets mest elskede og anmelderroste bands valgte at slå pjalterne sammen både privat og professionelt. Der var ingen grænser for forventningerne til Pernille Rosendahl og Johan Wohlerts debut som The Storm. Albummet var produceret af legenden Roy Thomas Baker, men da det endelig udkom, blev det sablet ned af anmelderne, der i vis udstrækning var enige om dens mangel på kvaliteter. Det store rystende rock-uvejr lod vente på sig, og bandet fik noget pænere anmeldelser for deres senere plader. The Storm blæser stadig videre med mere beskeden succes, end der først var lagt i kakkelovnen til.

Gyldne øjeblik: Før albummet udkom var den eneste lyd på bandets MySpace-profil lyden af en kraftig vind.

 

NU – Godt fra start i England

Det danske band med smukke Stine Jacobsen i front blev dannet i 2001, og to år senere udgiver de debutalbummet AlphaBravoShockPopDisco i England og skriver kontrakt med Universal i USA. Senere udgives albummet også herhjemme, og bandet får opvarmnings-tjanser for prominente navne som Silverchair og Live. De får en forside på den franske udgave af Rolling Stone, og Stine Jacobsen bliver af de engelske medier udråbt til den nye Debbie Harry, men allerede året efter går bandet i opløsning på grund af interne uoverensstemmelser, og NU nåede aldrig at erobre verden.

Gyldne øjeblik: Bandet var med på soundtracket til den tredje American Pie-film.

 

DéFilm – Polerede hits landede på "tabt tur"

Hvis der er noget, man kan skyde DéFilm i skoene, er det, at de havde ambitionerne på plads. Bandet var en konceptgruppe, der tilbragte det meste af sin levetid i studiet i forsøget på at skabe den ultimative salgssucces. Det lykkedes ikke. Bandet med Jesper Ranum i front ville skabe hits, der kunne sætte Danmark på det musikalske verdenskort, men trods en samling udmærkede sange med udgangspunkt i både techno-pop og 70'ernes progressive rock, perfektionistiske produktioner og store indspilningsbudgetter, bliver bandet af mange betegnet som 80'ernes helt store danske flop. Jesper Ranum har siden været aktiv som tekniker og producer og ikke mindst som jingle-producent. Sammen med eks-Tøsedrengen Klaus Kjellerup har han skrevet temaer til blandt andet Lykkehjulet og Eleva2ren.

Gyldne øjeblik: Albummet DéFilm kostede efter datidens målestok svimlende 800.000 kroner at indspille

 

Warwick Avenue – En Columbia-kontrakt er ikke garant for et gennembrud

De fire drenge i Warwick Avenue arbejdede syv år i London på det, der skulle blive albummet Let It Out. De mente, at deres ambition om international anderkendelse bedst kunne opfyldes ved at blive i England. GAFFA skrev blandt andet om bandet: "Én ting er vist. Vi kommer til at høre meget mere til Warwick Avenue. Og med Fru Fortuna i ryggen kan bandet sagtens blive årets store danske navn i udlandet og herhjemme." Sådan gik det ikke helt, og det er ikke meget, omverdenen har hørt til Warwick Avenue siden. De fleste vil vel forbinde navnet med et Duffy-hit. Forsanger Jakob Illeborg er i dag korrespondent for DR.

Gyldne øjeblik: Bandet skrev kontrakt med Columbia Records, der blandt andre har Bob Dylan, Bruce Springsteen og Miles Davis på samvittigheden.

 

De internationale 

        

Kula Shaker – Syrede stjerneskud gik i stå

 

Der var ingen grænser for hvor store engelske Kula Shaker var spået til at blive i slutningen af 1990'erne, hvor britpoppen spillede på sidste vers. Med afsæt i psykedelisk rock og en velvoksen fascination af indisk musik og kultur tog bandet verden med storm ved hjælp af syrede hits som Tattva, Hey Dude og Govinda. Debut-albummet K var det hurtigst sælgende i England siden Oasis' Definetely Maybe og efterfølgeren Peasants, Pigs And Astronauts satte kun det fremadstormende band yderligere fast på det musikalske verdenskort. Samme år som albummet udkom, trak Kula Shaker imidlertid stikket ud og gik hver til sit. Dog vendte de tilbage i 2006, der var hypen imidlertid forduftet som røgelsesrøg, og den før så begejstrede engelske musikpresse havde nu kun hån og latterliggørelse til overs for de før så fremadstormede stjernespirer, der aldrig voksede til at indfri potentialet.

Gyldne øjeblik: Bandets andet album blev indspillet i David Gilmours husbåd-studie, Astoria.

 

Fischerspooner – Electroclash-duoen der dalede

Fischerspooner red på den fremadstormende elektroclash-bølge, der var særligt populær for små ti år siden, og Newyorker-duoen fik en solid gang succes med hittet Emerge, der sammen med deres opsigtsvækkende live-shows placerede dem på alles læber i 2001. På plade fik de imidlertid svært ved at fange galskaben fra deres shows og originaliteten fra debutsinglen, og interessen dalede støt for både Fischerspooner og for electroclash som sådan.

Gyldne øjeblik: Bandet havde selvtillid nok til at kalde deres debutalbum for #1

 

The Vines – De blev aldrig det nye Nirvana

De australske post-grungere blev især i den engelske musikpresse kraftigt hypet i 2002. Bandet, der opstod sidst i 90'erne i Sydney ud af resterne af et Nirvana-coverband, fik stor opmærksomhed med deres old school garage-rock, der var oppe i tiden for ti år siden, og The Vines lagde sig fint i slipstrømmen af en række andre musikalsk tilbageskuende "the"-bands som The Strokes, The Hives og The White Stripes, der var udnævnt som rockens frelsere i begyndelsen af det nye årtusinde. Det lykkedes dog ikke for bandet at fastholde interessen hos publikum. Selvom The Vines næsten har udgivet et album hvert andet år siden 2002, vækker navnet ikke den samme genklang i dag som mange nok havde gættet på, og bandet har ikke leveret en ny Smells Like Teen Spirit.

Gyldne øjeblik: The Vines var i 2002 det første australske band til at få en forside på Rolling Stone siden Men At Work tilbage i 1983.

 

Shed Seven ­– hitsene udeblev

York-bandet Shed Seven var igennem hele den engelske.musikmølle. Først var de Britpop-darlings med singler som Mark og Dolphin. Bandet fik en god portion hits i hjemlandet, og mange så en lysende fremtid for dem. Men efter at deres tredje album Let It Ride skuffede rent salgsmæssigt i kølvandet på større britpopsucceser som Blur, Oasis og Suede, pressede pladeselskabet til Shed Sevens store modvilje et greatest hits-album ned over hovedet på bandet og forlangte endnu et stort hit, før de var villige til at udgive endnu et album med gruppen. Hittet udeblev og selskabet tilbageholdt bandets ellers færdigindspillede femte album, hvorefter Shed Seven i 2003 meddelte, at de gik i opløsning. Der skulle dog ikke gå mere end fire år, før bandet var sammen igen, men noget nyt album er det ikke blevet til.

Gyldent øjeblik: I 1996 havde Shed Seven hele fem top 40-hits i England – flere end nogen anden kunstner det år.

 

The Darkness ­– Fra forsider til supporttjans

Tilbage i 2003 havde The Darkness på forunderlig vis fået overbevist alle, om at tostemmige tunge guitarer og hysterisk falsetsang var det nye sort. Glemte dyder fra den blide ende af hardrockens heavy metalens verden blev gjort hippe igen, og bandet fandt vej til hitlister, højtalere og magasinforsider med megahittet I Believe in A Thing Called Love. Da bandet et par år senere udgav deres andet album, var nyhedsværdien sjov nok ikke så stor længere, og bandet havde langt fra den samme gennemslagskraft. I 2005 forlod Justin Hawkins bandet til fordel for sit eget soloprojekt British Whale efter en del indbyrdes kontroverser. Året efter gik gruppen i opløsning. I dag er bandet imidlertid samlet igen, og til august kommer de til Europa, når de skal supporte Lady Gaga på hendes "Born This Way Ball Tour 2012". En turné, der rammer Parken 2. september.

Gyldent øjeblik: Debutalbummet solgte firedobbelt platin i England, hvor der blev langet 1.300.000 eksemplarer af Permission To Land over disken.

 

Flere bands, der blev udråbt til det helt store, men aldrig indfriede forventningerne på sigt:

Internationale

CSS

Ultrasound

Elastica

Crazy Town

Fisherspooner

Test Icicles

Gay Dad

Bubba Sparxxx

Ash

Razorlight

The Horrors

Republica

Gene

Babyshambles

3T

 

Danske

Kinky Boot Beast

Street Mass

Clara Thomas

Yasmin

Pockets

Strawberry Slaughterhouse

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA