x

Temaserie: Vinylsamlermani del 1 – Nirvana

Temaserie: Vinylsamlermani del 1 – Nirvana

I årevis er vi blevet tudet ørene fulde med, at pladebranchen er døende, og selvom den bestemt ikke er ligeså godt stillet som tiden før mp3'en slog igennem, bør man nok skifte den gamle klagesang ud og vælge at fokusere på de steder, hvor der trods alt er fremgang i branchen. Og som lidt af en nostalgisk solstrålehistorie, har man den sidste håndfuld år kunnet opleve en tendens til at genoplive det gamle vinylpladeformat. For mediet, der igennem 90'erne og op i 00'erne blev dømt stendødt, er i støt stigende fremgang. Hvor cd'en forsat er i tilbagegang salgsmæssigt, har vinylpladerne modsat vundet større og større indpas hos især en ny generation af musikforbrugere. En fremgang der må ses som et klart modtræk til de upersonlige mp3'er, da behovet igen er opstået for at få en fysisk relation til musikken i disse ellers så digitale tider.

I den 37 år gamle musikbutikskæde Stereo Studio kan fremgangen også spores, fortæller Stefan Sørensen, der står som afdelingschef i kædens største butik i Købmagergade i København. Han fortæller, at vinylsalget i hans afdeling er fordoblet i 2012 i forhold til 2011, og at vinylpladerne i dag udgør 30% af det samlede musiksalg, en udvikling der med alt sandsynlighed vil forsætte. 

Selvom vinylpladerne må siges at have fået et nyt liv, så findes der en del feinschmeckere, der har sværget til det gamle format i mange år. I de følgende tre måneder, har vi besøgt tre vinylsamlere, der viser et særligt afsnit frem af deres passionsfyldte samling. I denne udgave, har vi besøgt den 33-årige fotograf Peter Skeldahl, der har samlet på Nirvana-vinyler siden teenagertiden.

Hvorfor lige samle på Nirvana?

– Fordi det har været min yndlingsband, lige siden jeg opdagede dem i starten af 90'erne og dermed sprang af popvognen med Michael Jackson og Absolute Music, og hvad det ellers hed dengang. Første gang  jeg så og hørte videoen til Smells Like Teen Spirit på MTV, tænkte jeg "wow! Findes der også musik, der lyder sådan?" Der var en meget aggressiv power i det, uden at det var overdådigt som for eksempel Metallica, som jeg også havde hørt, men jeg var ikke lige til deres form for lange og hurtige soloer.  Nirvana var mere stenet og kraftfuldt, en genial sammensætning, hvis du spørger mig.

Hvorfor er det specifikt vinyl, du har kastet din kærlighed over?

– Fordi, der er flere vinyler at samle på, plus at det stadig var et meget udpræget format, da jeg for alvor begyndte at gå op i musik. Cd'en var stadig et nyt medie dengang, og det var bare sjovere at gå på jagt efter vinyler i Badstue Rock i Aarhus dengang. Jeg havde også Nirvanas udgivelser på cd, men jeg tænkte i slutningen af folkeskoletiden i 1996, at det fandme var et kedeligt format og begyndte så at købe vinyler. Vinylerne var bare mere charmerende med deres store covers i forhold til de små snoldede cd'er. Cd'erne blev alligevel kastet rundt til fester og ødelagt, så vinylerne var noget, jeg udelukkende købte for min egen skyld og ikke hev frem til festerne dengang.

Den hellige gral

Har du altid haft trang til at samle?

– Mere eller mindre ja, for jeg har da både samlet på en klassikere som frimærker og glansbilleder.

Hvilken plade i din samling er du mest glad for at have fået fat i?

– Det er den originale Love Buzz 7"-single. Det er jo den hellige gral, da det er det første Nirvana udsendte og så er det da også to udmærkede sange der er på den. Den findes kun i 1000 nummererede udgaver og så vist 200 promoudgaver uden nummer. Min udgave er #431. 

Er det også den mest kostbare plade i din samling?

– Ja, for den kostede mig 1800 dollars, eller lidt over 10.000 kroner. Som samler tror jeg ikke prisen og ens egen vurdering harmonerer. Jeg ser det i hvert fald som den ultimative plade at eje, da det netop er den første. Jeg havde sparet op til den igennem længere tid, og da jeg i 2009 havde nok penge, købte jeg den uden videre, da det jo også skal ses som en investering. Jeg havde også kig på den i 1999, hvor den kun kostede 500 dollars, men det var altså alt for mange penge for mig dengang.

Hvad mangler du i din samling?

– Jeg er lige startet på at samle på et nyt familiemedlem, nemlig de australske serier af Bleach, som blev udsendt i 1992 på noget, der hedder Waterfront Records i fem-seks forskellige farver. Og dem vil jeg gerne have fat i alle sammen. Der kommer selvfølgelig også nye genudgivelser, men dem er jeg ikke helt så meget til, selvom jeg selvfølgelig har nogen af dem. Jeg vil hellere have de originale udgaver, men mon ikke jeg nok skal få købt geneudgivelsen af Incesticide-albummet, der kommer på deluxe dobbelt vinyl til Record Store Day nu her? Men hvis der kom fire udgaver af den, så ville jeg nok bare nøjes med en enkelt. Altså indtil der ikke var mere at samle på end de tre andre udgaver...

Altid på jagt

Hvor tit hører du egentlig Nirvana?

– Ikke særligt tit, men på mit arbejde har jeg en del gigabyte musik der bare shuffler rundt, og så dukker der da et Nirvana nummer op en gang imellem. Men der er da et eller andet fantastisk ved at sætte den originale hvide vinyludgave af Bleach på pladespilleren og så bare skrue op. Jeg hører selvfølgelig også de plader, jeg køber, men det er mest for at tjekke, om de er i ok stand, og om sælgeren har vurderet den rigtigt. For hvis jeg lige har brugt 4000 kroner på en plade på eBay, så ville det være irriterende, hvis der var et hak i en af sangene. 

Ud over pladerne, samler du så på andre Nirvana-ting?

– Jeg har et par af deres originale t-shirts, samt negativerne af nogle uudgivne billeder fra det photoshoot, der blev brugt til singlen The Priest The Called Him (10"single lavet af Kurt Cobain og William S. Burroghs). Men jeg er altid på udkig efter nogle sjove ting, men det er bare ret svært at støve noget op, og det er tit meget dyrt, når der endelig dukker noget op.

Forstår du de folk, der udelukkende har deres samling liggende som mp3'er?

– Ja det er vel fint nok, hvis man gerne vil skåne regnskoven, men personligt syntes jeg det er meget mere rart, at kunne sætte sig i sofaen og kigge i et stort cover, mens musikken spiller. Der er også en god stoflighed i at have noget i hånden, og der kommer jo flere og flere lækre vinyludgivelser den dag i dag. For nylig var jeg til Mark Lanegan-koncert, hvor jeg købte hans seneste plade, og der er coveret lidt matteret og ru, sådan noget syntes jeg er fedt. Med en mp3 kan du kun trykke play, og hvis den er rigtigt dårligt komprimeret, så kan du høre, at det rasler lidt i de høje toner, og det kompromis er du ikke udsat for med vinylplader. Jeg har også lagt mærke til at mange af de downloade-koder der følger med nye vinyludgivelser er taget direkte fra vinylen og det er der jo en grund til, for de lyder bare bedre. Men jeg har selv mange mp3'er liggende, men jeg kan bedste lide alle vinylpladerne. En fysisk pladesamling fylder selvfølgelig en helt del, men den pynter jo også. Det gør en mp3 ikke, den tager bare plads på din computer.

En investering

Har din kæreste og venner forståelse for, hvorfor din samling betyder så meget for dig, og hvorfor du har brugt så mange penge på den?

– Nej det tror jeg ikke. Min kæreste syntes i hvert fald det er åndssvagt, men nu har vi heldigvis ikke fælles økonomi, så jeg bestemmer vel selv hvad jeg bruger mine penge på. Jeg ser det jo også lidt som en investering, for jeg burde altid kunne få pengene tilbage. Så på den måde er det ikke penge ud af vinduet, i modsætning til at købe et album på iTunes.

Har du selv solgt ud af din samling?

– Ja jeg havde et par duplikationer af nogle vinyler, som jeg ligeså godt kunne sælge, så en anden kunne blive glad for at få fat i dem. Jeg havde også en masse Nirvana-bootlegs på cd som jeg solgte på eBay og det gav faktisk overvældende mange penge. Jeg fik for eksempel over 2000 kroner for en bootleg-cd med en liveoptagelse fra 1988, udsendt af et japansk selskab der hedder Cracker Records. Det er en fed koncert, men det er jo grotesk mange penge for en cd. Men der sidder åbenbart nogle samlere, der går op i netop bootleg-cd'er. Eller også er det samlere, der har alle de vinyler jeg har og mere til og som nu kun kan udvide samlingen med bootleg-cd'er. For jeg er da godt klar, at jeg ikke har den største samling, men jeg har ikke travlt, og skal nok nå at få fat i det hele.

 

Bonusinfo: Start din vinylsamling med Nirvana-genudgivelser

Nirvana-pladerne Bleach, Nevermind, Incesticide, In Utero og MTV Unplugged er alle blevet genudgivet på vinyl og bør kunne skaffes hjem af din pladepusher. Desuden er deres officielle Live At Reading-udgivelse også tilgængelig på vinyl, samt 7"-singlen Sliver og et 10" bokssæt med singlerne Smells Like Teen Spirit, Come As You Are, Lithium og In Bloom.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA