x

Led Zeppelin – Forført af musikken del 2 af 2

Led Zeppelin – Forført af musikken del 2 af 2

Ride på bølgen
Der har været eksempler i musikhistorien, Dylan, Beatles, Elton John, og i allerhøjeste grad Led Zeppelin, hvor artisten har udviklet sig dramatisk på meget kort tid (der er 34 måneder mellem LZ I og IV). Kunne du allerede fra starten forestille dig sange som Stairway to Heaven og Rain Song eller var det bare at lukke øjnene og flyde med strømmen?

– Det var nærmest som skæbnen definerede at vi fire skulle være sammen, og at vi skulle vise os i stand til at skifte den musikalske horisont, og udvikle os så dramatisk som tilfældet var. Jeg synes man kan høre et substantiel vækst i bandet for hvert album, det var utroligt tilfredsstillende at være en del af. Tager du IV'en er der former for idéer, som virkede friske for os og for publikum. Og går vi tilbage til den første, og en sang som Babe, I'm gonna leave you, så var det nyt at eksekvere den form for vekselvirkning mellem det voldsomme, og den skrøbelige stemme og guitar.

Som når du går fra blidt fingerspil, til mega heavy riffs på de præcis samme akkorder og figurer?

– Ja, lige præcis. Og så havde du violinbuen og den elektriske guitar. Det var ikke en gimmick, med et tilføjet element for at forsøge at skubbe musikalske grænser, som nærmest bidrog med avantgardiske elementer  til guitarbaseret rockmusik. Så er der de mere spirituelle elementer, med tabla trommer osv., og selvfølgelig the blues, altså vores version af the blues (en bedre blues end Since I've been loving you nogen? I tilfældet har jeg ikke hørt den, red.) Alt var under konstant udvikling og forandring, og så spørger du mig om jeg kunne forestille mig sange som Stairway to heaven og Rain song helt tilbage i 1968/69. Svaret må være nej, men jeg vidste allerede den gang, at vi havde muligheden for virkelig, virkelig at ændre og udviklede den generelle musikalske udvikling.

Du/I har haft nærmest ufattelig musikalsk indflydelse. Hvad er du aller gladest for når du kigger tilbage?

– Det skal jeg fortælle dig, for det ved jeg helt præcist. I forhold til et livsværk er det følelsen af at have videregivet så stor en tekstbog til andre musikere siden 1980, da vi mistede John.  Hvert eneste år kommer mennesker hen til mig og fortæller hvordan deres børn er blevet inspireret af Led Zeppelin til selv at spille musik, og det er nærmest stærkere nu end nogensinde, også med henblik på internettets tilgængelighed. Det er påskønnelsen af, og respekten for, at du havde disse vidunderlige musikere, hvor du gennem årene kan høre alles bidrag og udvikling. Det er mit livsværk. Og jeg ved hvordan det er. Som dreng aflyttede jeg plader om og om igen, prøvede at spille den og den solo osv. Og jeg kender det stadig. Det er bare en dejlig følelse, om det så er i forhold til min rolle som producer, teknikker, som guitarist, akustisk, elektrisk, som komponist og som ophavsmand til riffs. Det har været stort, det har været fantastisk. Det betyder bare at jeg må lave.

Det skal du da gøre, helt sikkert.

– Ja, på egne ben, bare ud og spille.

Robert ser frisk ud, John Paul Jones ligner nærmest en teenager. Der er masse fælder i rockcirkusset, du har selv røget i (dokumenteret herionmisbrug fx) Men du ser frisk og glad ud. Hvad er hemmeligheden?

– For mig at jeg er passioneret omkring, hvad jeg laver. Jeg blev forført af musikken.


Celebration Day
Rockhistoriens måske mest eftertragtede koncert fandt sted i O2 i London den 10.12.2007. 20 millioner prøvede at få billetter, 15.000 fik, og i går hørte jeg tilfældigt om en person der betalte 20.000£ for en billet på sortbørsen. Her er Jimmys tanker omkring Celebration Day?

Robert siger på scenen, at tusindvis af minder og følelser var gået igennem jer over de forudgående seks uger, hvor i havde øvet op. Kan du sætte ord på nogle af dem?

– Det var primært John Paul Jones, Jason og mig som øvede. Det var vigtigt at det var med Jason, Johns søn. Du ser ham allerede tilbage i Johns fantasi på The songs remains the same - (koncert)filmen fra 70erne, red.  Vi har kendt ham altid og han har spillet trommer med sin far siden han var fire, så Jason er 'The man'. Så det vigtigste var at få ham til at føle sig som bandmedlem, så vi kunne flytte musikken på en tilsvarende måde som den gang. Og der sker nogle uøvede ting i O2, som for mig er ret magiske. Den har sine øjeblikke. Vi ønskede alle en verdensturné, men jeg ved godt det ikke kommer til at ske. Jeg er ikke den skal 'pin pointe' i forhold til den snak.

Rygtet vil vide, at det er Robert, men jeg ved ikke, om det er rigtigt?

– Robert, Robert hvad?

At det er ham, som ikke ønsker en mere ordentlig Led Zeppelin Reunion?

– Vi er allerede i 2014 nu, tiden går. Men jeg kan sige dig at Jason, John Paul og jeg var friske. Vi troede alle at der ville blive flere koncerter end den ene på O2. Det lå ligesom i kortene. Vi investerede rigtig meget arbejdskraft i at sørge for at alt var i orden, du ved. Men anyway, det er sådan landet ligger.

Men det må have været en fantastisk aften, var du nervøs?

– Ja, det var jeg, adrenalinen pumpede. Men det var dejligt, og selv for en flok fyre i deres 'tusmørke' år, er kemien stadig ganske magisk, vil jeg mene.


Gladsaxe 1968

Ganske ubegribeligt live-debuterede Bonham, Plant, Jones og Page i Gladsaxe teen Club i efteråret 1968, og få timer efter i Brøndby popklub, under navnet The New Yardbirds. Bl.a. var den unge, danske fotograf Jørgen Angel på pletten. Jimmy har ikke glemt Danmark
– Ja, vi spillede nærmest under forklædning den gang (Det var The Yardbirds der var blevet booket, men de var i mellemtiden gået i opløsning, red.)Jeg kan stadig huske rummet, publikum, Gladsaxe, ik? (fantastisk accent, red.) Og Jørgen Angel var der, han havde også tidligere fotograferet The Yardbirds (Jimmy har senere både brugt Angels billeder officielt og mødtes med ham flere gange, red.)Så var DR studioproduktionen (historisk optagelse fra den 17. marts 1969, med teenage-hippier i skrædderstilling på gulvet, red.). Publikum er nærmest skræmte. Jeg tror vi var et intenst band at lytte til, der var mange accenter og dynamikker, som kunne tage dig ud på lidt af en interessant musikalsk rejse, det var helt sikkert. Vi havde et godt forhold til Danmark, det var også her vi varmede op til Knebworth (2x Falkoner august 1979, red.) i sin tid

Om Led Zeppelin
Original diskografi
Led Zeppelin, 1969.
Led Zeppelin II, 1969.
Led Zeppelin III, 1970.
Led Zeppelin IV, 1971.
Houses Of The Holy, 1973.
Physical Graffiti, 1975.
Presence, 1976.
In Through The Out Door, 1979.
Coda, 1982.

Bandet er optaget i Rock'n'Roll Hall of Fame
Har solgt over 300 millioner album
Led Zeppelin IV er blandt verdens 10 bedst solgte plader
Debuterede den 7. september 1968 i Gladsaxe
Bandet har aldrig været på forsiden af nogle af deres plader
Kashmir har taget navn efter Led Zeppelin sangen af samme navn
Gav i storhedstiden meget få interviews
Er inspirationen til filmen Almost Famous,
Stoppede øjeblikkeligt da trommeslager John Bonham døde i september 1980
Oprindeligt var Jimmys tanke at rekruttere John Entwhistle og Keith Moon (begge The Who) og Jeff Beck og Steve Mariott med i bandet.
Stairway to Heaven er den mest spillede AOR (Album oriented rock) sang på FM radio i USA. Aldrig udgivet som single.
Bandnavnet tilskrives ofte Entwhistle/Moon der jokede at sådan en supergruppe, som oprindeligt tænkt, ville gå ned som en 'lead ballon', beskrivelse af en dårlig koncert
Bandet leverede fuldt op til de vilde rock'n'roll myter. Raserede hoteller, fløj rundt i eget jetfly, Jimmy flirtede med satanisme, ingen mangel på damer, og generelt fuld skrue hele vejen. Bonham betalte prisen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA