ITVIVL – Mestre i at få store sandheder til at lyde små

ITVIVL – Mestre i at få store sandheder til at lyde små

ITVIVL består af musikeren Mads Wæhrens (som bl.a. tidligere har udgivet et album med sange til Henrik Nordbrandt-digte) og digteren Bjørn Friis Thomsen (som har bl.a. har udgivet en bog med rotteanmeldelser og en dansk digtsamling på et tysk forlag). Sammen har de udgivet det absolut glimrende album "Ophav", og i den forbindelse har GAFFA sat de to herrer stævne til en snak om tvivl, sandheder og selvfølgelig ordene og musikken.

 

Hvordan er navnet på projektet opstået?

– Vi havde længe talt om, at vi gerne ville hedde noget lidt mere band-agtigt end vores egne navne. Måske endda noget, der var lidt mere direkte, men det ligger åbenbart ikke så naturligt for os at være vildt direkte. Vi snakkede meget om, hvorfor det er sådan og kom frem til, at vi nok har det tilfælles, at vi ikke er typerne, der kan melde ting meget hårdt eller alt for selvsikkert ud. Det er vi vist begge lidt flove over, men da så navnet ITVIVL dukkede op under en samtale på en gåtur, føltes det vildt befriende. Pludselig skulle vi ikke skjule noget, men kunne stå ved, hvad vi var; nemlig i tvivl.

Så da vi i de efterfølgende dage tvivlede på, om navnet nu også var det rigtige, føltes det ironisk nok nærmest bare endnu mere perfekt for os – hvis det giver mening. Samtidig synes vi det så grafisk godt ud med de store bogstaver, der kun består af lige linjer, mens også proklamationen af tvivl synes fint paradoksal. 

Hvilket tanker lægger der bag albummet? Hvorfor hedder det for eksempel Ophav?

– Det var faktisk længe meningen, at pladen skulle hedde 'Forløb', fordi vi gerne ville forbinde den med vores første plade, der hed 'Situationer'. Men da vi så kom på bandnavnet, fik vi lyst til at markere en ny start. Så da et af de første numre vi lavede til pladen hed 'Ophav', gav det god mening at kalde albummet det.

– I forhold til tankerne bag albummet er det meget vigtigt for os at vores musik tager udgangspunkt i der hvor vi er, både personligt og professionelt. Vi har ikke lyst at være bundet af, hvad andre kunne have lyst til at høre, eller hvordan vi har lydt tidligere.

Hvordan synes I det adskiller sig fra hvad I tidligere har lavet? I prøver jo for eksempel nye musikalske udtryk af. Har I været i tvivl der?

– Vores første plade udgjorde en meget organisk og mere harmonisk lydunivers båret af cello, kontrabas og rigtige trommer. Alligevel var vi ikke i tvivl om, at vi denne gang gerne ville tage flere chancer. Begge vores udtryk har også bevæget sig en del siden den første plade. Teksterne er blevet længere og mere viltre, så det gav god mening at iklæde dem et andet mere eksperimenterende klangrum.

En naturlig konsekvens var at lave lidt længere sange og lege mere med pladsen omkring det sungne. At lade beats, keyboards og mere elektroniske elementer fylde og flyde i det rum. Samtidig havde Mads fundet sin elektriske guitar frem og havde brug for nogen at spille op imod. Så var det vi spurgte Oliver Hoiness.

Hvad har Oliver Hoiness bidraget med?

– Udover sit legendariske lækre guitarspil har han produceret pladen sammen med Mads. Og selvom begge de ting i sig selv har været essentielle, så virker det vigtigste bidrag, set i bakspejlet, til at være hans meget fine menneskelige evner til at lytte. Han var hurtig til at opdage, hvor vi gerne ville flytte os hen både musikalsk og som band. Så han har på en eller anden måde givet os roen og troen på at turde "tage den ud", lave fejl og eksperimentere - og så turde lade det stå sådan. Han er kort og godt vildt inspirerende at arbejde sammen med.

Bjørn, i pressemeddelelsen står der, det er lykkedes dig at tvivle et forhold i stykker. Hvordan gør man det?

– Ja, det står der godt nok, og det er også rigtigt nok. Selvom det først var, da forholdet var slut, jeg kunne se, at det skyldtes tvivl. Men mange af teksterne synes på deres egne måder allerede at have forudset bruddet.

– I forhold til tvivlen er det nok karakteristisk for mig, at jeg er nysgerrig og derfor har brug for åbenhed og frihed, så når jeg er faldet til ro et sted, melder tvivlen, om det nu også er det rigtige, sig tit hos mig.

– Jeg kommer til at tænke på et ret sjovt interview, jeg så med tennisspilleren Andy Roddick. Han siger noget med at "comfortable is a dangerous place to be" og det ramte mig, fordi jeg kunne se mig selv i det. Men nok også fordi jeg har en stille fest over at sportsfolk, sammen med politikere, har en måde at få små, banale sandheder til at lyde store og indlysende, fordi de er så selvsikre. Sådan er vi ikke i ITVIVL, snarere det modsatte; mestre i at få de store sandheder til at lyde små.

Hvilke tvivl har I i øjeblikket?

– Mads har lige fået altan, så der er noget med, hvilke møbler og planter der skal stå på den. Bjørn tvivler på, om det overhovedet giver mening at være med i et band, når man ikke kan spille et rigtigt instrument.

Men mere grundlæggende tvivler vi begge på, om det vi laver er det bedste, man kan give sig til midt en tid med økologisk og økonomisk krise og den aktuelle flygtningestrøm. På den anden side handler vores musik meget om at lytte efter nuancer og små forskydninger i toner og ord. Det virker det åbenlyst til, der er meget brug for i vores verden - og ikke mindst i den politiske debat herhjemme. Desuden handler selve det at være i tvivl meget om at turde gøre sig sårbar og tro en medmenneskelig tillid.

Er der koncerter i vente?

– Vi satser på et par koncerter i efteråret og bruger en masse energi i disse dage på at få en turné sat op til næste år, så vi er p.t. i gang med at finde den rigtige booker.

Mads, hvordan er det at synge ord, der ikke er dine egne?

– Mine krav, til hvad en god sangtekst er, er efterhånden ret høje. Der  skal være et vist niveau, hvis det skal udfordre og gøre en forskel - og ikke bare ende ud middelmådigt. Jeg har endnu til gode at udgive musik med mine egne tekster. Jeg gør det måske på et tidspunkt, men lige nu er det inspirerende at tage udgangspunkt i andres ord.

Faktisk synes jeg, det er en stor frihed at sætte musik til andres ord. At det ikke er mine egne linjer, jeg synger, gør for mig ikke sangene mindre stærke eller mindre følte. Bjørn skriver i et univers, hvor jeg på et intuitivt plan er med, men der er ofte linjer i digtene. som er for abstrakte til, at jeg umiddelbart helt forstår dem. Sådan skal det helst være, før det er sjovt. Samtidig er det jo en gave, at jeg på en måde kan gøre nye opdagelser i sangene, også lang tid efter de er lavet.

Bjørn, hvordan er det at høre dine ret personlige, fornemmer jeg, tekster sunget af en anden? Tænker du på dem som sangtekster eller digte, når du skriver dem?

– Teksterne på begge vores album var egentlige digte, som Mads, med sine åbenbare evner som fortolker, så har gjort til sangtekster. Og når det lykkes, er udgangspunktet på en eller måde ikke det centrale, om de er det ene eller det andet.

Hvad angår følelsen synes jeg altid, Mads rammer noget, der er i teksterne. Men det er ikke altid, jeg lige selv havde set det, og det er nok det, jeg synes er det allermest givende i vores samarbejde. Det er noget med at blive taget alvorligt, men på måder man ikke altid selv kan forudse. Det tror jeg er sundt. På en god dag bilder jeg mig faktisk også ind, at teksterne og musikken giver lytteren den samme mulighed for at opdage nye sider af sig selv og verden.

Der er jo netop ikke tale om klassiske sangtekster, er det svært at gøre prosaen sangbar, Mads?

– Jeg prøver at lytte til melodien i hvert enkelte ord og strofe. På den måde synes jeg faktisk ikke det er så svært at sætte melodi til en tekst, der hverken rimer eller har en stram metrik. Det handler om at fornemme det musikalske potentiale digtet har, og lade sig føre med - at lade teksten vise vejen. Det skaber tit en alternativ struktur i sangene, og når et givent akkordforløb og melodi gentages, opstår der alligevel masser af variation i melodien, hvilket giver musikken mere liv.

Denne gang har jeg desuden forsøgt at lave et lidt mere nøgternt univers og knap så inderlige melodier, som på vores første plade. Min stemmes følsomhed står på denne måde også bedre i kontrast til de elektroniske elementer og den mere eksperimenterende grundtone på vores nye plade.

Ser I ITVIVL som et enestående projekt, eller kan vi forvente mere fra jeres kyndige hænder?

– Med ITVIVL har vi fundet et sted, som passer os godt, og som vi glæder os til at undersøge og udvide grænserne for. Så forhåbentlig kommer der til at ske en masse. Vi har i hvert fald allerede lavet de første - synes vi selv - ret lovende udkast til den næste plade og som nævnt arbejder på at komme rundt i landet og spille. Så vi er i fuld gang!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA