Interview

“Det er genialt, det dér!” Interview med koncertaktuelle GZA fra Wu-Tang Clan

 GZA fra Wu-Tang Clan tilbage i Danmark. GAFFA tog en snak med geniet om turnélivet, uddannelse og fremtiden.  

GZA fra Wu-Tang Clan tilbage i Danmark. Denne gang for at fremføre sit eget mesterværk Liquid Swords, der for mange er indbegrebet af lyden af Wu-Tang, hvor New Yorks gadekultur møder eksotisk kungfu fra Shaolin. GAFFA tog en snak med geniet om turnélivet, uddannelse og fremtiden.  

Forestil dig, at du ser Danmark udspille Uruguay til VM i Mexico i 1986. Michael Laudrup har bolden og burde skyde. Men hans tårnhøje fodbold-intelligens gør, at han venter et øjeblik, tager et ekstra træk og skubber bolden hen foran modspilleren, der ikke kan undgå at lave selvmål. “Det er genialt, det dér!” jubler Svend Gehrs.

Samme overblik repræsenterer GZA i Wu-Tang Clan. Mens de andre dynamitdrenge hamrer ud over stepperne, er han køligt observerende og kommer med opfindsomme, kreative måder, at angribe mikrofonen. 


Hans navn i sig selv er en sammentrækning af hans oprindelige kunstnernavn The Genius, og med en fascination af videnskab og skak, repræsenterer han for mange en intelligent og alligevel rå stil.

Efterhånden har han også fået et ry som dygtig formidler blandt andet til forelæsninger og i Netflix-tv-serien Liquid Science, hvor han undersøger videnskabelige fænomener med en gadehandlers skarpe skepsis.

Selvom det er blevet til mange udgivelser efter Liquid Swords, blandt andet den fantastiske Grandmasters med DJ Muggs fra Cypress, er det alligevel den der er hovedværket og hvorfra de fleste af hans klassikere som “Labels” og “Cold World” stammer.

Når han fremfører den fredag i Pumpehuset, er det med livebandet The Phunky Nomads, hvori salig Ol' Dirty Bastards storebror Ramsey Jones er trommeslager og bandleder. Det gør koncerten anderledes end for eksempel, da han spillede i Royal Arena med resten af Wu-Tang Clan. I den anledning fik vi lov at interviewe den skakternede ninja…    


Turnéen, du er på, er virkelig intens med shows næsten hver dag. Hvordan forbliver du fokuseret og formår at bevare din energi og udholdenhed?
Jeg forbliver fokuseret ved ikke at lade andre ting distrahere mig, som muligvis kan forstyrre arbejde, præstationer og så videre. Jeg holder min energi og udholdenhed ved at spise gode afbalancerede måltider, drikke masser af væske i særdeleshed, vand og juice for at forblive hydreret og også få tilstrækkelige mængder hvile.

Du medbringer et live-band denne gang, jeg gætter på, at det giver dig mange flere måder at holde showet interessant og levende?
– Ja, selvom jeg har lavet de fleste af shows gennem min karriere med en dj, er det spændende at skifte det ud og arbejde med bandet. Jeg har lavet en masse shows med forskellige bands, og det er meget anderledes end en dj og endnu bedre, hvis den musikalske side af forestillingen matcher den originale musik. Fordelen ved at spille med bandet er, at instrumenter kan fjernes og tilføjes, hvilket giver showet en meget mere levende lyd, hvilket forbedrer RZA's atmosfæriske produktion.

Du laver ting fra Liquid Swords såvel som Wu Tang-klassikere. Jeg er sikker på, at publikum elsker det, og at du har det fantastisk på scenen, men hvordan sætter du sætlisten sammen?
– Sætlisten er arrangeret af mig selv med lidt input fra bandet. Samarbejde. Ja, Liquid Swords, men jeg valgte at tilføje Wu-sange og andre medlemmers solokompositioner til showet, fordi det giver mening i betragtning af, at jeg er med på nogle af disse sange. Der er også altid en hyldest til ODB.


Jeg ved, at du også holder foredrag på skoler i New York-området, er det også på en måde at være på scenen?
– Musik er en fantastisk måde at uddanne, inspirere og lære. Der er mange lektioner i musik. Noget musik ændrer liv.

Hvad er dine fremtidsplaner for 2024, 2025?
– Udgiv flere projekter, fortsæt med at arbejde, optræde, lære, skrive og inspirere.

GZA spiller i Pumpehuset i København fredag den 1. marts og livebandet The Phunky og opvarmning fra DJ Typhoon. Der er stadig billetter.


BAGKATALOG: Da GAFFA talte med et par uoplagte Wu-Tang-medlemmer

ANNONCE