Frem mod slutningen af 2. afstemningsrunde til GAFFA-Prisen 2025 taler vi med de nominerede i de forskellige kategorier og hører, hvad det betyder for dem at være nomineret.
I forbindelse med anden afstemningsrunde til GAFFA-Prisen har vi talt med Hugorm, som er nomineret i ikke bare én, men hele tre kategorier. Hugorm er nomineret til Årets Danske Udgivelse for trioens tredje udgivelse, Drømmehug, som GAFFAs anmelder kvitterede med seks stjerner for og beskrev som "den type album, man pantsætter sin førsteføde for at få fat i." Selvsamme album er desuden også nomineret til Årets Danske Popudgivelse.
Udover deres anmelderroste album har Árni Bergmann, Morten Gorm og Simon Kvamm også gjort sig bemærket på de danske musikscener, hvor deres intense og engagerende liveoptrædener har sikret dem en nominering i kategorien Årets danske livenavn. I løbet af 2024 var GAFFAs anmeldere også begejstrede for bandet – både for deres optræden på Grøn Koncert og i Djurslands Bank Arena, der begge blev belønnet med fem stjerner.
Hugorm udgav deres første album, Kom vi flygter i 2020. Et album, der ifølge GAFFAs anmelder var med til at skubbe til grænserne for et dansk rockalbum. I 2022 fulgte albummet Tro, hug & kærlighed , der ikke blot modtog en femstjernet anmeldelse, men også sikrede trioen prisen for Årets rockudgivelse ved GAFFA-Prisen 2023. Læs med, når vi dykker ned i, hvad det betyder for Hugorm at være nomineret til dette års GAFFA-Prisen.
Hvordan føles det at være nomineret til GAFFA-Prisen, og hvad betyder denne anerkendelse for jer?
Hvad betyder publikumsstemmer for jer i en prisuddeling som denne?
Er der en særlig oplevelse fra det seneste år, der har haft stor betydning for jeres musikalske rejse?
Hvordan forbereder I jer på en eventuel takketale – eller tager I det spontant?