De optræder til GAFFA-Prisen 2023
Den 2. marts kl. 20.00 afviklede vi den traditionsrige uddeling af GAFFA-Prisen. I år foregik prisfesten i Musikhuset Aarhus, og her er de seks navne, som optrådte live ved festen. Læs med her for at lære artisterne bedre at kende:
AFSKUM
I en flot anmeldelse fra Spot Festival 2022 fik Afskum hele 6 stjerner. Han har ikke udgivet noget endnu, men han formåede alligevel at efterlade et enormt indtryk med energiske trommer, synth-keys og et fyrværkeri af en optræden med overskud.
EYES
Eyes formår, med sin udadreagerende lyrik, at få enhver op af stolen. I november 2022 udgav de deres anden single ”Generation L”, hvor de giver et talerør til en generation med angst og bekymringer for fremtiden. Disclaimer: ikke for sarte sjæle, men noget særligt, man ikke vil gå glip af.
EEE GEEE
Eee Gee har formået at skabe en helt særlig lyd, hvor hun blandt andet kombinerer både R&B, indiefolk i sine sange. I en pressemeddelelse lyder de fra Emma Grankvist: ”More Than A Woman” minder mig om min rejse som ung pige, der med tiden blev en kvinde på den forvirrende vej til voksenlivet, og hvordan man balancerer sine drømme med egne forventninger, og ikke mindst alle andres.”
JJ PAULO
I en lidt anden boldgade end Eyes, vækker JJ Paulo alle danseceller i kroppen til live med en afrikansk lyd. Han fortæller, at han har været fascineret af dét med at kunne synge og danse på samme tid, og her har Michael Jackson haft en indflydelse på hans drømme om at skabe dette selv.
ZAR PAULO
Fra afrikanske groovy toner til en folkelig dansk lyd kommer Zar Paulo ind i billedet. De sammenlignes med The Minds of 99, som de i øvrigt har været opvarmningsband for. Er Zar Paulo danskernes nye yndlingsband? Det er et spørgsmål, flere medier har bragt op omkring bandet, siden deres ankomst.
SWAN LEE
Det er 15 år siden, at vi fik varmen på ”Love Will Keep You Warm”. Efter 17 års stilhed fra bandet, udtaler Pernille Rosendal følgende om deres nye udgivelse:
”Mange af vores nye sange er skrevet på klaver. De opstår mellem os i et nærværende øjeblik, og derfra giver vi slip, sammen. Der er helt klart en genkendelig tone i ’Heaven’, som uundgåeligt er os tre. Men hvor vi brød igennem i en tid, hvor man dyrkede det indadvendte, er Swan Lee, her og nu, en langt mere udadvendt og eksperimenterende organisme, uden for meget føleri, men med plads til alt, der er sanseligt og frit”.
STOR TAK til GAFFA-Prisens sponsorer: