Nyhed

27 omkommet og 180 kvæstet ved koncert i Rumænien

Releasekoncerten med Goodbye To Gravity i den rumænske hovedstad Bukarest endte i tragedie

27 personer er omkommet i en brand på klubben Colectiv Club i den rumænske hovedstad Bukarest. Branden opstod ved en koncert med det lokale metal-band Goodbye To Gravity (billedet) fredag aften, meddeler NME.

Det britiske musikmagasin skriver videre, at 180 mennesker er blevet kvæstet ved branden, og at to af medlemmene af bandet skal være blandt dem, som befinder sig i en kritisk tilstand efter ulykken.

Ifølge vidner var det pyroeffekter på scenen, som startede branden. Publikum troede først, at flammerne var en del af showet, og tidlige rapporter fra ulykkesstedet fortæller, at der kun var én nødudgang i klubben.


I alt var der 400 mennesker i lokalet i forbindelse med en gratis releasekoncert i forbindelse med Goodbye To Gravitys nye album.

I 2003 omkom 100 koncertgængere, og 232 blev kvæstet i en lignende ulykke, da pyroeffekterne på scenen i klubben The Station på Rhode Island i USA kom ud af kontrol under en koncert med bandet Great White.

Etter alt at dømme har gårsdagens ulykke i Rumæmien mange fællestræk med denne tragedie, da også situationen på The Station var få nødudgange og hurtigt spredning af flammer i lokalet.


 

 

ANNONCE