Nyhed

Vandt du Editors-billetter og cd’er?

Billetter til eksklusiv Lille Vega-koncert og gruppens nye album kunne blive dine

Birmingham-bandet Editors, kendt for både dansabel og mørk guitarrock i arven fra blandt andre Joy Division og Echo & The Bunnymen og derfor også med en vis lighed med Interpol, udsender 25. juni albummet "An End Has A Start". Et album, der følger op på den roste debut ”The Back Room” fra 2005.

Inden udgivelsen af det nye album spiller bandet en koncert i Lille Vega lørdag den 9. juni, hvor man må formode, at de vil give en række smagsprøver på det kommende album. Og det bliver en ganske intim og eksklusiv oplevelse, for Editors plejer at spille på noget større scener, og sidst, de gæstede København, spillede de da også i Store Vega. Så lur os, om ikke koncerten bliver udsolgt hurtigt.

Du har nu muligheden for at være en af de heldige, der hver vinder 2 billetter til den eksklusive koncert, og oven i hatten får du også Editors’ nye album – men det får du altså først omkring 25. juni, når det udkommer.


Og det skal nok blive en god koncert på Vega. I hvert fald var GAFFAs John Fogde ganske godt tilfreds med bandets optræden på sidste års Roskilde Festival, hvor han blandt andet skrev:

”Men selvom de musikalske paralleller (til Joy Division og Interpol, red.) er oplagte, så er energiniveauet helt forskelligt. Hvor de nævnte bands ynder at stå som sure statuer på en mørk scene, så er Editors som en spastisk rockorkan med flagrende arme og uhæmmet energi. Det gør dem til en medrivende liveoplevelse, hvilket var tydeligt på sangen ”Blood” og en hel del andre sange i løbet af koncerten.”

Som sagt kunne du vinde 2 billetter til den eksklusive koncert sammen med det nye Editors-album. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Munich.


De heldige vindere, der har fået direkte besked, er
Linda Laugesen
2000 Frederiksberg

Eva Hoberg
2100 København Ø

Joachim Christensen
3500 værløse




ANNONCE