Sverige er allerede bagud på point, når vi gør musikstatus i anledning af weekendens arvefjendeopgør mellem Danmark og Sverige
Lørdag aften klokken 20.45 bliver der fløjtet op til landskampen mellem Danmark og Sverige som den første af de to vigtige EM-kvalifikationskampe. Som det kun er naturligt i et sundt søskendeforhold, dyster Danmark og Sverige i alt, der dystes kan.
Det er længe blevet betragtet som lidt af en kendsgerning, at vores svenske naboer bare kan det der med musik. Landet, der står bag ABBA, Roxette, Robyn, The Cardigans, The Knife, og vi kunne blive ved...
Men lad os ej forglemme, at svenskerne også står bag nogle af moderne tids absolut værste landeplager. Det vil vi sætte en ære i at minde om med denne liste over vore blonde brødres mest rædselsfulde musikalske udspil.
Er man af en anden musikalsk overbevisning end her på redaktionen, så egner listen sig også glimrende som festplayliste en lørdag aften, når promillen har passeret 1,0.
Listen er i kronologisk rækkefølge, og det kan bestemt anbefales at se de tilhørende musikvideoer for nostalgiens skyld. God fornøjelse!
GAFFAs svenske redaktion har i øvrigt også lavet en liste over Danmarks 10 værste sange. Hør listen med blandt andre Lukas Graham, Kim Larsen, Volbeat, Nephew og Cartoons her
Promoe - Svennebanan (2009)
Basshunter (billedet) - Boten Anna (2006)
Crazy Frog - Axel F (2005)
A*Teens - Upside Down (2001)
Dr. Bombay - Rice & Curry (1998)
Drömhus - Vill Ha Deg (1998)
E-Type - Here I Go Again (1998)
Rednex - Cotton Eye Joe (1995)
Yaki-Da - I Saw You Dancing (1995)
Dr. Alban - Sing Hallelujah (1992)