Nyhed

Tæt på udsolgt til Roskilde

Festivalen opfordrer til, at man skynder sig at købe billet, hvis man vil på Roskilde Festival til sommer

I en pressemeddelelse fra Roskilde Festival i dag fremgår det, at der er tæt på at være udsolgt til sommerens festival.

Ifølge festivalen er der ikke mange billetter tilbage, og der opfordres derfor til, at man hellere køber billet i dag end i morgen, hvis man gerne vil af sted på festivalen til sommer.

Festivalen opfordrer desuden til, at man kun køber billetter gennem Billetnet, der er festivalens officielle salgspartner.


Dette års festival afholdes i dagene 5.-8. juli, og blandt hovednavnene finder man Björk, Queens Of The Stone Age, Beastie Boys og The Who.

ANNONCE