Nyhed

Se Justin Bieber blive skudt i trailer til ny Ben Stiller-film

Popstjernen er en af de mange kendisser, der må lade livet for at være for smuk i filmen Zoolander 2

Justin Bieber bøder for sit smukke ydre i den nye trailer til Ben Stiller-filmen "Zoolander 2". "Oh Fudge!" råber han, idet han indser sin skæbne, men når dog lige at tage en sidste selfie med ordene "peace out, World", før han overgiver sig til døden. 

En mystisk seriemorder lader til at slå alle verdens smukkeste mennesker ihjel, og det er op til de to hovedpersoner, Ben Stiller og Owen Wilson med hjælp fra agenten Penelope Cruz, at finde og udrydde den ondsindede gerningsmand. 

På listen over dræbte får man kort også et glimt af Miley Cyrus, Demi Lovato, Usher og en Lenny, der måske kunne være Kravitz. 


"Zoolander 2" kommer til danske biografer den 11. februar. 

Se Justin Biebers tragiske skæbne omkring 00:52 i klippet herunder. 


ANNONCE