x

Stort Adele-interview del 4 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Stort Adele-interview del 4 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Læs de tre første afsnit af interviewet – om blandt andet at være kendt, om at at møde sine idoler og om inspiration fra Kate Bush – via dette link

"Jeg tror ikke på dig"

For omkring halvandet år siden troede Adele, at hun var tæt på at have nok sange til et album. Hendes manager var ikke sikker, og de tog demoerne med til Rick Rubin, der havde givet vigtig feedback på 21 – selvom Adele endte med at kassere nogle af hans produktioner til fordel for sine egne, mere rå indspilninger. Han så på Adele og sagde: "jeg tror ikke på dig". Den originale samling sange var lettere i tonen end noget andet, hun hidtil havde lavet.

– Du ved, de popsange, der er fantastiske, men som ikke har så megen dybde? De var alle sammen en smule sådan.

– Adele var ivrig efter at blive færdig med albummet og komme videre med sit liv. Jeg understregede, at det vigtigste var at være tro mod hendes stemme, selv hvis det tog længere tid og krævede mere arbejde. I det nye materiale, jeg hørte, var det tydeligt, at hun ikke var den primære sangskriver – mange af sangene lød som om, de kunne være på en anden popsangers album. Det er ikke bare hendes stemme, der kan synge hvad som helst for at gøre det til noget særligt, fortæller Rubin.

– Jeg tog det faktisk meget pænt, mindes Adele. Da han sagde det, kunne jeg ikke finde ud af, om jeg var knust og skulle til at græde snot. Så jeg sagde bare, "jeg tror ikke rigtig på mig selv lige nu, så jeg er ikke overrasket over, at du sagde det.

Både Rubin og manager Dickins sagde til hende, at det lød som om, at hun forhastede sig.

– Og det er ikke sådan, man skal lave nogen form for album, siger Adele.

– Især ikke, når jeg prøver at følge op på 21. Så jeg vendte tilbage til tegnebrættet, faktisk.

jeg har det fucking fint, så fuck dig

Tidligere i år brugte hun to måneder i Los Angeles fast besluttet på for alvor at komme videre med sit album. Mellem flere møder endte hun med at arbejde med den allestedsnærværende popmager Max Martin samt makkeren Shellback på den glidende Send My Love (To Your Lover), som meget vel kan være hendes mest fængende og moderne sang nogensinde. En sang, der er bygget op omkring et næsten afrikansk lydende guitar-lick, som Adele skrev for flere år siden. Hun opsøgte Martin, fordi hun kunne lide Taylor Swifts I Knew You Were Trouble ("jeg synes, det var en ny side af hende"). Men da Adele slog Martin op på YouTube, opdagede hun det fulde omfang af hans indflydelse, alle de hits, han har været med til at skrive for alle lige fra N*Sync og Britney Spears til Katy Perry. Send My Love er den eneste kiss off-sang på albummet og henvender sig til den fyr, Adele datede mellem sin 21-kæreste og Konecki. – Det er en af de der "jeg har det fucking fint, så fuck dig"-sange, fortæller hun.

En sang, der tidligt kom med, var Remedy, en storladen ballade med rullende klaverakkorder skrevet af Ryan Tedder, der også var med til at skrive Rumour Has It og Turning Tables fra 21. Den føles som Adeles egen version af Bob Dylans Make You Feel My Love, som hun lavede et cover af på sit første album. "When the pain cuts too deep and the night keeps you from sleep," synger hun med udsøgt ømhed, "I will be your remedy". Det gav hende tårer i øjnene, da hun skrev den, og effekten er nogenlunde den samme på lyttere.

– Jeg skrev den om mit barn, siger hun. Men jeg sang den for alle, jeg virkelig elsker. Da jeg skrev den, fik jeg selvtilliden tilbage i min sangskrivning, fordi jeg troede på mig selv.

21 kom hun anstigende til øvelokalet med notesbøger fulde af notater til nye tekster. Denne gang er hun ofte startet fra bunden og finder på sange hen ad vejen. Hendes samarbejdspartnere spillede ofte akkorder, mens Adele improviserede melodier og tekster, nogle gange i én mundfuld.

– Det er umuligt at regne ud, hvor hun er, når du sætter dig sammen med hende for at skrive en sang, siger Jesso.

– Hun var den første, jeg mødte, der bare kunne synge nogle ord lige fra hoften, som faktisk var rigtig gode.

Jessos manager har fortalt ham, at han kunne høre Adeles stemme fra gaden uden for det hus, hvor de indspillede – at den praktisk talt rystede jorden.

Hun og Bruno Mars forsøgte også at lave en up-tempo sang, men i stedet endte de med at lave den kompromisløst dramatiske ballade All I Ask, komplet med dramatiske toneskift og Adele, der kaster sig ud i nogle af sine mest "blærerøvsagtige" toner.

– Jeg har aldrig sunget sådan før. Aldrig så højt. Det sjove er, at Bruno også ramte de toner i studiet.

– Hun er en superstjerne og flabet som ind i helvedet, siger Mars, der mindes en kort uenighed omkring et tekststykke.

– Da først hun indspillede det, blev det en af mine yndlingssteder i sangen. Hun har sagt, at hun håber, jeg er blandt publikum, når hun synger den linje live, så hun kan give mig fingeren

I kun et tilfælde er et samarbejde gået grueligt galt. Hun forsøgte sig med at indspille noget sammen med Blur-frontmanden Damon Albarn – og han endte med at fortælle pressen, at Adele var "usikker" og at hendes musik var "middle of the road".

– Det endte med at være en af de der "mød ikke dit idol"-øjeblikke. Og det sørgeligste er, at jeg var sådan en stor fan af Blur som lille. Men det var trist, og jeg fortryder at have hængt ud med ham, siger hun. De færdiggjorde ikke en eneste sang sammen.

– Nej! Intet af det var rigtigt. Intet af det passede ind på min plade. Han sagde, jeg var usikker, selvom jeg er den mindst usikre person, jeg kender. Jeg bad om hans mening om mine bekymringer omkring det at vende tilbage med et barn – fordi han har også et barn – og så kalder han mig usikker?

Adele ville modernisere sin lyd, tilføje nogle synthesizere og trommer og bevæge sig væk fra lyden på 21. På River Lea, hendes nummer med Danger Mouse, synger hun over korlignende keyboardakkorder, der er skabt af hendes egen vokal, der er blevet samplet.

– Denne gang handlede det om at finde på den mærkeligste lyd, jeg kunne slippe af sted med, fortæller Epworth, der har været med til at skrive to numre på 25.

– Det album føles som om, at det måske passer bedre ind i den kulturelle dialog, frem for at være anakronistisk. Det er næsten som om, hun prøver at slå alle i deres eget spil.

Der er i store træk fraklip nok fra 25 til at fylde et helt album. Adele er nådesløs i sin kvalitetskontrol, og hun var stadig i gang med at sætte en sidste finger på værket, da vi mødtes.

– Nogle sange er bare fucking ikke gode nok. Og jeg tror, det er der, mange træder forkert ved at tro, at folk vil købe hvilket som helst gammelt lort af dig.

Hendrix og hardcore animé-porno under maden

Adele fejrede for nyligt sin fødselsdag på Kurobuto, et japansk spisested med en opdyrket rock'n'roll-stemning; The Guardian beskrev det som både "vanvittig lækkert" og "åndssvagt dyrt". I aften er hun vendt tilbage, og restauranten har arrangeret det, så vi kan sidde i vores egen kupé med levende lys bagest i restauranten ned ad en lille trappe. Vi har et komisk stort tømmerbord for os selv. Nogle gange er det godt at være en tilfældig pige fra London.

Mens vi studerer menuen, der tæller meget stegt mad, morer Adele sig over, at jeg prøver at skære ned på kulhydraterne.

– Lad os snyde, siger hun overbevisende. Bag hende hænger diverse vintage rockplakater, herunder Jimi Hendrix' Axis: Bold as Love.

– Lad os begge to snyde. Det er min snydedag. Lad os gå amok! Hun kigger på menuen igen. – Jeg gør det! Jeg går HAM – Hard As a Motherfucker!

Hun skæver over mod et tomt hjørne. – Sidste gang vi var her, havde de et tv dér. De må have fjernet det. Men det viste, sådan, hardcore animé-porno. Det var bare vanvittigt! Det er lidt forstyrrende, når du spiser sushi, og de har alt muligt hardcore porno-halløj kørende.

Hun bestiller en Amaretto Sour – det, hun kalder en Days of Our Lives-drink – men ændrer det så til et glas sauvignon blanc.

– Jeg ved ikke, om jeg bør være vild. Jeg kom lige i tanke om, at jeg bliver interviewet.

Adele er opmærksom på, at vise kritikere har brugt hendes "classy" ry som en målestok imod verdens Mileyer. Hun bryder sig ikke rigtig om det.

– Jeg vil helst ikke være den person, som alle bliver holdt op imod. Hvis de beslutter sig for at vise sin krop frem, så vil jeg helst ikke være den person, for det er bare at holde en kvinde op imod en anden, og jeg har ikke højere moral end alle andre. Så det har pisset mig lidt af. Ikke at jeg begynder at vise mine bryster frem fra nu af! Hun fortsætter med at tænke højt.

– Ville jeg vise min krop frem, hvis jeg var tyndere? Nok ikke, for min krop er min. Men nogle gange er jeg nysgerrig for, om jeg ville have været lige så succesfuld, hvis ikke jeg havde været stor i størrelsen. Jeg tror, jeg minder folk om dem selv. Jeg siger ikke, at alle er min størrelse, men man kan relatere, fordi jeg ikke er perfekt, og jeg tror, mange mennesker bliver portrætteret som perfekte, uopnåelige og urørlige.

Hun oplever, at mange af de spørgsmål, hun bliver stillet omkring disse problemstillinger er direkte sexistiske.

– Jeg er blevet spurgt "ville du være med i Playboy?" så fucking mange gange, at det er latterligt. Og er det så fordi jeg er en kvinde, eller fordi jeg er tyk?

Og så igen noterede hun sig også det ståhej, det skabte omkring en vis mandlig kendis, da han tabte sig.

– Noget, jeg fandt utroligt interessant, var det kæmpe postyr, der blev gjort ud af Chris Pratt. Da han pludselig tabte sig, lød det; "Oh my god, hvem ville have troet, han var så fucking veltrænet?" Der var et kæmpe fokus på, at han plejede at være større. Jeg har aldrig set det før med en mand.

Adele har haft så travlt de sidste års tid, at hun kun er svagt opmærksom på feminismens blomstrende fremspring i den popkulturelle diskurs.

– Hvis der er en bevægelse, skønt! Hvem står bag? Vil du spørge mig, om jeg er feminist? Jeg tror ikke, mange mænd bliver spurgt i interviews, om de er feminister.

Jeg stiller ikke spørgsmålet, men hun vil gerne svare alligevel.

– Jeg er feminist. Jeg tror på, at alle skal behandles ens, inklusive race og seksuel orientering. Hun husker, hvordan hun ikke er blevet taget seriøst i møder fyldt med mænd og er blevet mødt med en attitude, der siger "hvad ved du?" – Det er sådan, "tja, jeg er fucking kunstneren her", siger hun og retter sig op i sin stol. Så jeg ved fucking alting, faktisk! Du skal fucking ikke tale ned til mig!"

Hun nød at arbejde sammen med Sia på sit nye album, selvom sangene ikke kom med på albummet. En af dem, Alive, blev en single til Sia i stedet. Det gik op for Adele, at hun aldrig havde arbejdet sammen med en kvinde før.

– Jeg elsker faktisk dynamikken i, at vi begge to er med, og vi er fucking bossy, siger hun med et grin. – Og alle de her mandlige producere skider i bukserne, fordi vi er der.

Mine fans vil sige: "Bliv skilt!"

– Tror du, alle vil blive skuffede, fordi jeg er glad? spørger Adele. Det er et par dage efter vores middag, og hun har lignende leggings- og sweater-sammensætning på som sidst med den glamourøse tilføjelse af glitrende Margiela-støvler. Vi sidder i hendes managers lyse, moderne kontor på en stille gade i Notting Hill dekoreret med sportsminder og nogle af Adeles priser. Hun udpeger sin Ivor Novello-sangskriverpris i hjørnet, men nævner ikke noget om sin Diamond-pris ved siden af, der bevidner mere end 10 millioner solgte eksemplarer i USA.

Adele ved, at hendes sange har været til trøst for hendes fans.

– Hvis min musik kan hele nogens hjerte, så er det det mest tilfredsstillende nogensinde. Jeg synes ikke, at albummet har en "woo-hoo, jeg er totalt lykkelig"-stemning, men eftersom jeg er et bedre sted i mit liv sammen med mit livs kærlighed, vil mine fans så blive skuffede over, at jeg ikke kan reparere deres knuste hjerter med en sønderknust sang? Jeg vil ikke skuffe dem. Men samtidig kan jeg heller ikke skrive en sørgelig plade for alle andres skyld. Det er ikke en ægte plade, med mindre jeg er trist.

Hun griner ved påmindelsen om, at hendes sidste interview med Rolling Stone endte med, at hun forestillede sig, hvordan det ville være, hvis hun kom i et fast forhold. – Ingen musik! jokede hun dengang. – Mine fans vil sige, "Babe! Please! Bliv skilt!"

Men sådan ser hun det ikke længere.

– Det ville være lidt tragisk at lave et album om hjertesorg igen. En kliché, ikke engang tragisk! Det ville være sådan en kliché. Hvad hvis jeg var hjerteknust? Hvad fanden ville jeg skrive om? For jeg kan ikke skrive endnu et album om hjertesorg!

Hun forstår dog godt nogle kunstneres trang til at skabe kaos i deres liv.

– Jeg ville have været total klar på det, hvis ikke jeg havde haft et barn. Jeg troede ikke, jeg ville slå mig ned. Jeg har altid elsket dramaet, du ved. Jeg har altid gerne villet være forelsket, men altid elsket dramaet, lige siden jeg var ganske ung.

Idéen om en turné fylder meget i Adeles hoved, og hun har givet sig selv indtil jul til at beslutte sig.

– Da jeg satte mig ned og tænke "hvad kan jeg gøre, for at bringe noget nyt på bordet?" tænkte jeg straks: "turnér". For jeg har ikke gjort det ordentligt, siger hun. Som hun ser det, er dette album måske hendes sidste chance i mange år for at turnere – så snart Angelo er startet i skole, ønsker hun ikke at tage ham væk derfra.

Adele har aldrig haft sceneskræk med en særlig angst for at åbne munden, og intet kommer ud. Hvilket er usædvanligt, for hun har allerede mistet sin stemme én gang og vundet den tilbage.

– Men det skete ikke midt i en optræden, siger hun og affejer tanken. Hun har også en usandsynlig frygt for at træde ud på scenen og kun se fem mennesker i en salen. Hun frygter flere stemmeproblemer.

– Hvis min stemme forsvinder, så vil jeg aldrig kunne turnere igen. Jeg vil kunne få min hals fikset igen og lave studieindspilninger, men har jeg lyst til at gøre noget, som fejler, og så være for bange til nogensinde at prøve det igen?

Når hun endelig optræder, lover hun at omfavne sit gamle materiale og joker med, at hun er "forever 21". – At blive defineret af et album er en drøm, der går i opfyldelse, når du er en kunstner. Det er lige som når jeg tager ud og ser visse bands – ikke for at nævne navne – og de ikke spiller deres største hit? Røvhuller! Det irriterer mig virkelig.

– For den brede befolkning handler det ikke om omfanget af dit arbejde. I det fleste tilfælde handler det om den sang, der minder dem om noget i deres liv. De tager dig ind i hjertet.

– Det er den største ting nogensinde. Hun smiler, og hendes øjne funkler med al den musik, der venter på at blive lavet.

– Du er nødt til at spille den sang.

© 2015 Rolling Stone. First published in Rolling Stone Magazine. ®

All rights reserved. Distributed by Tribune Content Agency

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA