Nyhed

FOREDRAG: Derfor er Tobias Rahim blevet så populær

GAFFAs nyhedsredaktør præsenterer sin bog om popfænomenet Rahim ved foredrag i Aarhus

Tobias Rahim har været her, der og allevegne de sidste par år - og til sommer er han klar til at tage endnu en sejrsrunde gennem landets festivallandskab. 

Men hvorfor lige ham? Og hvorfor lige nu? Hvad er det, han kan? Det forsøger forfatter og nyhedsredaktør hos GAFFA, Espen Strunk, at nærme sig nogle svar på i sin nye bog Stor mand - to år med Tobias Rahim, som handler om Rahims opstigning fra undergrund til folkeligt fænomen over de sidste par år.

Bogen udkom tilbage i december, og nu er der en chance for at høre forfatteren fortælle om Rahim og bogen, som konkret stiller skarpt på en række koncerter i 2022-23 og trækker på interviews med flere af Rahims bandmedlemmer og samarbejdspartnere.


Forfatterarrangementet finder sted på Dokk1 i Aarhus den 2. maj klokken 17.00, og billetter til 75 kroner kan købes her. Du kan varme op med et interview med Espen Strunk om Rahim lige her.

LYT: Tobias Rahim og D1ma klar med fælles single

ANNONCE