x

Kasper Eistrup: Bowie var den største kunstner i Månealderen

Kasper Eistrup: Bowie var den største kunstner i Månealderen

Søndag døde David Bowie af kræft, kun to dage efter udgivelsen af albummet ★, som udkom på hans 69 års fødselsdag, den 8. januar. Læs GAFFAs femstjernede anmeldelse af albummet her 
 
En af de mange, der er i chok efter Bowies død, er Kasper Eistrup, kendt som sanger, sangskriver og guitarist i Kashmir og desuden aktiv billedkunstner. Eistrup sang duet med Bowie i 2005 på sangen "The Cynic" på Kashmir-albummet "No Balance Palace". Albummet blev indspillet i New York og produceret af amerikanske Tony Visconti, der især er kendt for sit mangeårige samarbejde med Bowie, og det var via Viscontis mellemkomst, at Bowie fandt vej til albummet.
 
GAFFA har kontaktet Eistrup for at få en kommentar til Bowies død. Eistrup henviser til sin Instagram-profil, hvor han skriver følgende:  
 
"David, vores forbilledlige pionér-ven gik bort i går og efterlader os chokerede. Tak Bowie for musikken, den kunstneriske arv, inspirationen og evnen til at forblive menneske i en verden af kommercielle interesser og grådighed. Den største kunstner i Månealderen har forladt planeten. Vær venlig at spille hans musik på højeste volumen og lad os sørge sammen. Musikverdenen vil aldrig blive den samme igen." 

Med udtrykket "Moonage" henviser Eistrup til, at Bowie fik sit gennembrud med sangen "Space Oddity" umiddelbart efter landingen på Månen i 1969.  

Se musikvideoen til "The Cynic" med Kashmir og David Bowie:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA