Aerosmith: Vi udskifter ikke Steven Tyler

Aerosmith: Vi udskifter ikke Steven Tyler

Rygterne har svirret om,at Aerosmith har været på udkig efter en ny forsanger som erstatning for Steven Tyler, der er i gang med at promovere sin country-inspirerede solokarriere. Rygtet er opstået, efter at bandets guitarist Brad Whitford indrømmede i et interview, at bandet tilbage i 2009 overvejede at udskifte Steven Tyler på grund af interne stridigheder i bandet. Blandt kandidaterne til at overtage Tylers plads dengang var Lenny Kravitz og Chris Cornell.

Rygterne har nu fået bandet til at udsende en pressemeddelelse, der benægter, at bandet vil lave en udskiftning i egne rækker:

”Ethvert rygte der er derude om, at vi kigger efter en anden sanger er fuldstændig usandt. Vi har alle fem lige talt i telefon om, hvor spændte vi er på at tage til Sydamerika og Mexico City”, udtaler guitarist Joe Perry.

Aerosmith tager hul på den latinamerikanske del af deres turné til september.

Lyt til klassikeren ”I Don’t Wanna Miss A Thing” her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA