Nyhed

Kim Larsen & Kjukken på efterårsturné med nyt album

Nationalskjalden stopper ikke på landevejen efter sommerens turné, men fortsætter til jul

Kim Larsen & Kjukken er i disse dage ved at afslutte deres store sommerturné – hele 38 koncerter. Nationalskjalden har dog ingen intentioner om at geare ned og bebuder nu en stor turné til efteråret, der strækker sig fra oktober til jul. Og det tegner også til at blive med nyt album i ryggen. Se turnéplan her forneden.

I maj udgav Kim Larsen & Kjukken singlen "Moder Jord", som indtil videre er den eneste smagsprøve på det endnu unavngivne album, der forventes at ramme gaden til efteråret. Det bliver dog ikke kun nyt materiale, som efterårets stort anlagte turné vil byde på, men også udpluk fra Larsens 45 år lange karriere.

Kim Larsen dannede Kjukken i 1995 i Odense og har sammen med det fynske orkester utallige udgivelser og koncertturnéer bag sig. 9 album-udgivelser, 2 koncert-dvd’er samt et meget stort antal koncerter hvert år i Skandinavien.

Kjukken består i dag af Karsten Skovgaard (guitar), Jørn Jeppesen (rytmeguitar), Jesper Haugaard (bas) og Jens Langhorn (trommer). Karsten Skovgaard har været Kim Larsens sideman siden opstarten af Kjukken i 1995, og Jesper Haugaard kom med i bandet i 2003. I 2015 overtog Jens Langhorn (tidl. Fielfraz) trommerne, og samme år begyndte Kim Larsens impresario Jørn "Ørn" Jeppesen at spille med i bandet.

Turnéen begynder den 27. oktober og fortsætter til den 17. december. Larsen & Kjukken kommer hele Danmark rundt og besøger blandt andet Amager Bio for første gang nogensinde, mens Train i Aarhus står for hele to koncerter.


Billetsalget til turnéen starter søndag den 14. august 2016 kl 10.00 via de lokale spillesteder. Se billetsalgslinks på www.kimlarsen.dk.

Se turnéplanen for efteråret 2016 her:

27. oktober: Greve, Portalen

28. oktober: København, Store Vega


29. oktober: Holbæk, Elværket

3. november: Aabenraa, Gazzværket

4. november: Haderslev, Harmonien


5. november: Holstebro, Musikteatret

10. november: Odense, Posten

11. november: Nykøbing F, Teatret


12. november: Ringsted, Kongrescentret

18. november: Esbjerg, Tobakken

19. november: Viborg, Tinghallen


24. november: Værløse, Galaksen

25. november: Amager, Amager Bio

26. november: Albertslund, Musikteatret


1. december: Aarhus, Train

2. december Aarhus, Train

3. december: Grenå, Pavillonen


8. december: Aalborg, Nordkraft

9. december: Frederikshavn, Det Musiske Hus

10. december: Fredericia, Thansen.dk Arena


16. december: Næstved, Grønnegades Kaserne

17. december: Frederiksværk, Gjethuset

ANNONCE