Nyhed

Ny single fra Hedegaard og Stine Bramsen

Hit-produceren Rasmus Hedegaard har netop udgivet sangen "Keep Dreaming", der har Stine Bramsen på vokal

Den danske dj og producer Rasmus Hedegaard, bedre kendt under kunstnernavnet Hedegaard, har i dag udgivet sin nye single "Keep Dreaming" feat. Stine Bramsen. 

Hedegaard har tidligere haft stor succes som dj og producer på numre som "Smile & Wave" feat. Brandon Beal og "Happy Home" feat. Lukas Graham. Han har desuden produceret et utal af remixes, hvoraf specielt "Twerk It Like Miley" feat. Brandon Beal og Christopher opnåede stor kommerciel succes.

Nu er den danske dj og producer tilbage bag pulten med nummeret "Keep Dreaming" feat. Stine Bramsen.


I morgen, lørdag den 10. september, gæster Hedegaard Jyske Bank Boxen i Herning til YouSee Live sammen med Lukas Graham, Brandon Beal, Stine Bramsen, Kesi, Patrick Dorgan, Sivas og Nibiha. Et arrangement, man dog kun kan komme til gennem en konkurrence hos YouSee.

Du kan høre singlen "Keep Dreaming" feat. Stine Bramsen herunder via Spotify:


 

ANNONCE