Nyhed

Fallulahs bagkatalog blev fortolket i Toppen af Poppen

I gårsdagens Toppen af Poppen var det Fallulahs tur til at få fortolket sine sange

Det var en glad, overvældet og højgravid Fallulah, der sad for enden af bordet i Toppen af Poppen i går, mens hendes kollegaer fortolkede en håndfuld af hendes sange.

Særligt Carpark North-forsangeren Lau Højens version af hittet ”Out Of It” var Fallulah imponeret over. ”Out Of It” stammer fra DR-serien ”Lykke” og blev Fallulahs helt store gennembrud.

”Jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, hvor vildt det var at komme ud til hele familien Danmark. Det var sindssygt,” fortæller Falullah i programmet om sin pludselige berømmelse.


”Out Of It er en sang om at lære at blive venner med sine indre dæmoner. Alt det, der ligger i ens fortid, som kommer og spøger nogle gange. Det er det der med, at man er nødt til at slutte fred det, fordi ellers så vil det bare være der for evigt,” siger Fallulah i Toppen af Poppen.

Også sangene ”Perfect Tense”, ”Work Song”, ”Lay My Head”, ”We All Need Water” og “Dried Out Cities” blev fortolket i showet.

Du kan se Lau Højens version af ”Out Of It” samt alle det andre optrædener fra gårsdagens program her.


Herunder kan du se musikvideo til Fallulah egen udgave af ”Out Of It”:

ANNONCE