Nyhed

Kanye West måtte forlade koncert efter 45 minutter grundet problemer med stemmen

Problemer med stemmen var eftersigende årsag til, at rapperen måtte forlade sin egen koncert efter blot 45 minutter.

Kanye West følte sig nødsaget til at forlade scenen, og dermed afbryde en koncert, efter blot 45 minutter. Dette skete, fordi Kanye eftersigende skulle have mistet stemmen. Han fortalte publikum, at han var ked af det, men ikke kunne optræde, medmindre han kunne gøre sit bedste. 

Du kan se fan-videoerne i klippene herunder.

Koncerten foregik i Forum i Inglewood, Californien, og efter 45 minutter måtte Kanye sige: "Tænd lysene, showet er forbi. Jeg vil ikke lade jer overvære et show, hvor jeg ikke kan optræde. Undskyld", hvorefter han forlod scenen. 


Koncerten var Kanyes syvende på ni dage, efter at havdee tilføjet yderligere tre koncerter i Inglewood, hvilket ikke var med i den oprindelige tourplan. 

 


I GAFFAs afstemning om, hvem Roskilde Festival bør booke, ligger Kanye på en tredjeplads, kun overgået af Daft Punk og Frank Ocean. Dog tæt forfulgt af Nick Cave & The Bad Seeds. Vi håber dog, ligesom 16,36% af jer, at Kanye bliver booket til sommerens udgave af Roskilde Festival. Du kan deltage i afstemningen her


ANNONCE