Nyhed

Kræften tog Leonard Cohen

Journalisten Dave Remnick fra The New Yorker var den sidste, der interviewede en kræftsyg Leonard Cohen i Los Angeles.

Det var kræften, der tog Leonard Cohen. Og i den sidste tid af sit liv vidste den nu afdøde legende udmærket, i hvilken retning det gik. Og han kunne ikke vente. Som med David Bowie tidligere på året var det afsluttende mesterværk, You Want It Darker, et nøje kalkuleret requiem fra en kunstner, der modtog dødens snarlige komme med fuld accept.

Som Dave Remnick siger det i det fremragende interview med The New Yorker, Cohens sidste interview:

”Da jeg besøgte ham i Los Angeles i september, led han af kræft, noget han dog holdt for sig selv. Han havde enorme smerter i rygraden, og han sad i en speciel blå hospitalsstol for at lette den smerte. Han var allerede meget tynd, måske 52-53 kilo. Men han var i et fantastisk humør for en mand, der ved, hvor livet tager ham hen. Og han vidste præcis, hvor han var på vej hen. Og han var på vej derhen i en fart. Samtidig var han den mest velkommende vært siden min mor….”


Dave Remnick fortsætter:

”Han indspillede det nye album i det beskedne rum, siddende i den hospitalsstol med bare et par guitarer, lidt indspilningsgrej, et keyboard, men som på albummet kendte han retningen, og hans humor og galgenhumoristiske tagen pis på sig selv var helt til stede…”

Se den lille film og hør interviewet her:

ANNONCE