Den 18. november udgav Kellermensch førstesinglen forud for deres kommende album. Denne er netop kåret til Track of the Week.
Danske Kellermensch udgav den 18. november en længe ventet single, nemlig singleforløberen "Bad Sign", der er første udspil fra det kommende album "Goliath", der udkommer den 27. januar via Universal Music.
Førstesinglen "Bad Sign" blev i går udnævnt til Track of the Week i programmet "The Rock Show" på BBC Radio 1 af den prominente radiovært Daniel Carter. Carter udtrykte stor glæde over det nye udspil og har siden bandets debut tålmodigt ventet på nyt materiale fra det esbjergensiske rockband. Tilbage i januar postede han en opfordring til bandet via Twitter "@Kellermensch – I still have faith".
Du kan høre hele episoden af The Rock Show på BBC Radio 1 med Daniel Carter her.
I 2010 inviterede Carter bandet til de legendariske Maida Vale studier for at indspille en session til The Rock Show, hvorefter han kun havde roser til overs for bandet og deres optræden: "De er et uroligt godt liveband, og de har leveret en af de fineste livesessions, vi nogensinde har oplevet i Maida Vale-studierne… Et af de bedste bands, der er kommet ud af Danmark."