Nyhed

Ed Sheeran indvier 2017 med to nye sange

Den populære britiske sanger løfter i dag sløret for to nye singler: “Castle on the Hill” og “Shape of You”

Siden Ed Sheeran efter et års pause begyndte at drille sine fans med teasers for to nye sange, har rygterne har svirret på de sociale medier. Tidligt i morges udkom sangene endelig.

De to nye sange, “Castle on the Hill” og “Shape of You” er den Grammy- og Brit Award-vindende singer-songwriters første udgivelser siden 2015, og de viser to meget forskellige sider af hans musikalske spændvidde.

Ed Sheeran har skrevet sangen ”Castle on the Hill” i samarbejde med Benny Blanco, og sangen hylder gennem Springsteen-agtige riffs Ed Sheerans opvækst i Framingham, Suffolk. Til gengæld er instrumenteringen mere sparsom i ”Shape of You”, der er skrevet af Ed Sheeran, Johnny McDaid og Steve Mac.


Ed Sheeran siger selv om sine nye sange: “Hej 2017! Jeg har arbejdet hårdt på det nye materiale, og jeg håber, at I bliver lige så begejstret for det, som jeg er. Jeg ville gerne vise jer de to meget forskellige sider af min musik, som jeg brænder for, og jeg var derfor sikker på, at jeg ville give jer to sange på én gang. Jeg er virkelig begejstret for at være tilbage.”

Selvom Ed Sheeran har været ude at rampelyset i et års tid, har han været involveret i nogle af 2016’s største hits: Major Lazers ”Cold Water” og Justin Biebers ”Love Yourself”.

 

ANNONCE