Her er de nominerede til sangskriverprisen Carl-Prisen 2017

Her er de nominerede til sangskriverprisen Carl-Prisen 2017

Til april uddeler Musikforlæggerne i Danmark Carl Priserne, der hædrer danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for alle musikgenrer. De nominerede navne er nu offentliggjort. Se dem nederst på siden.

Der skal uddeles i alt 14 priser til april, når Carl Prisen 2017 hædrer musikbranchens komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for blandt andet genrerne pop, rock, jazz, klassisk og filmmusik. 

Blandt de nominerede er navne som Agnes Obel, Anders Trentemøller, Chinah, Sigurd Barrett, Katinka Bjerregaard og Thorbjørn Radisch Bredkjær, bedre kendt som Bisse (billedet), der er nomineret i kategorierne “Årets tekstforfatter” og “Årets sang”.

Hvor andre musikpriser især hylder de udøvende artister, sætter Carl Prisen fokus på selve grundstoffet i musikken – at komponere og forfatte sange og sangtekster.

Musikforlæggerne uddeler Carl Priser den 24. april. Det foregår i Akvariefoyeren i Tivoli med Oliver Zahle og Stine Rosengren som konferenciers.

Se hele listen over nominerede her:

De Nominerede til Carl Prisen 2017: 

Årets komponist inden for pop 

Agnes Obel for værkerne på albummet ”Citizen of Glass”

Thomas Troelsen for værkerne i 2016 til bl.a. David Guetta, Justin Bieber, Jason Derulo

Fine Glindvad Jensen, Simon Kjær Lauridsen, Simon Lars Gustav Andersson (Chinah) for værkerne på ep’en ”Once the Lights Are On” 

Årets komponist inden for rock 

Nicolai Munch-Hansen for værkerne på albummet "Det Flimrende Lys Over Brabrand Sø" 

Anders Trentemøller for værkerne på albummet "Fixion"

Uffe Lorenzen (Baby Woodrose) for værkerne på albummet ”Freedom” 

Årets komponist inden for jazz 

Emil Palme (Boujeloud) for værkerne på albummet "Candy Prince" 

Lars Bech Pilgaard for værkerne på albummet "Som før"

Niclas Knudsen for værkerne på albummet "Guitar Inferno" 

Årets komponist inden for roots 

Mike Andersen for værkerne på albummet "Devil is back"

Kim Nyberg (Afenginn) for værkerne på albummet ”Opus”

Jacob Dinesen for værkerne på albummet "Brace Against The Storm" 

Årets komponist inden for score 

Nicklas Schmidt for score til filmen "Flaskepost fra P"

Sune Martin for score til filmen "Der kommer en dag"

Jonas Colstrup & Johann Johannsson for score til filmen "I Blodet" 

Årets komponist inden for børnemusik 

Sigurd Barrett for udgivelsen "Sigurds Danmarkshistorie"

Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn for udgivelsen "Bare kald mig Tofte"

Christian Dahlberg for musikken til Eventyrteatrets forestillinger “Nilens Stjerne” & “Et Juleeventyr”’ 

Årets tekstforfatter 

Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) for teksterne på albummet "Højlandet" 

Cæcilie Trier/CTM for teksterne på albummet ”Suite for a young girl” 

Katinka Bjerregaard for teksterne på EP'en "Lufthuller" 

Årets talentpris 

Jacob Dinesen

Den Sorte Skole

Kim Nyberg (Afenginn) 

Årets sang 

“Angel Zoo” (Jonathan Elkær Nielsen, Mads Bo Iversen, Gisli Gislason, Dani Alexander Sanjot Pedersen) 

“Seks hjerter” (Thorbjørn Radisch Bredkjær)

”Niafunke” (Niclas Knudsen) 

Årets internationale succes 

Volbeat

Lukas Graham 

Trentemøller 

Årets klassiske komponist – stort ensemble 

Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð & Allan Gravgaard Madsen for symfonisk sangcyklus ”Beinta”

Karsten Fundal, Simon Dokkedal, Martin Højland for Symfoni nr. 2

Bent Sørensen for koncert for klavertrio og orkester "L’isola della città" 

Årets klassiske komponist – lille ensemble 

Peter Bruun for korværket "Wind Walks"

Martin Stauning for værket ”Iles en mer d’Argent” 

Mette Nielsen for værket ”Odense Havn” 

Ud over disse kategorier uddeles der Carl Pris til Årets mest spillede sang samt Musikforlæggernes Ærespris.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA