Nyhed

Carl Emil Petersen tager på turné og offentliggør albumtitel

x

Carl Emil Petersen har netop offentliggjort sin første soloturné til efteråret samt titlen på sit første soloalbum. Det kommer til at hedde "Natradio" og udkommer også til efteråret.

Carl Emil Petersen brød igennem som sanger og sangskriver i Ulige Numre med debutsinglen ”København” tilbage i 2011. Gruppen udsendte en selvbetitlet ep i 2011, to albums, "Nu til dags" fra 2013 og "Grand Prix" fra 2015. Sidstnævnte nåede førstepladsen på den danske hitliste og indbragte bandet en guldplade. Ulige Numre modtog i løbet af karrieren tre Steppeulve, to DMA-statuetter samt P3’s talentpris og blev også nomineret til flere GAFFA-Priser.

I foråret meldte gruppen så ud, at de gik i opløsning, og kort efter kom solo-debutsinglen ”Liv før døden” fra Carl Emil Petersen. Senere kom endnu en single, ”Skærgården”. Begge singler er produceret af Sune Wagner og indspillet i L.A, og de giver et fingerpeg om, hvilken retning det kommende album tager. På 7-tommer-udgaven af ”Skærgården” hedder B-siden ”Natradio”, og det bliver som nævnt også titlen på Carl Emil Petersens kommende album.


Carl Emil Petersen kan også opleves på årets Roskilde Festival, endda på festivalens næststørste scene, Arena.

 

Carl Emil Petersens efterårsturné bringer ham til følgende byer:


26.10 KLAVERFABRIKKEN. Hillerød. 

27.10 BYGNINGEN. Vejle. 

28.10 ATLAS. Aarhus.


02.11 STUDENTERHUSET AALBORG. Aalborg. 

03.11 GIMLE. Roskilde. 

10.11 RAMPELYS. Silkeborg. 


11.11 LILLE VEGA. København. 

17.11 TAPPERIET. Køge. 

18.11 KULTURMASKINEN. Odense. 


 

ANNONCE