Nyhed

Tivoli annoncerer 12 nye koncerter til sommer

Fredagsrock bliver udvidet med navne som Patina, Østen og Ulige Numre, der skal varme op, før de store hovednavne går på scenen.

Fredagsrock har fået vokseværk.

Tivoli har netop afsløret 12 ekstra koncerter som optakt til de store hovednavne, der går på senere på aftenen.

Læs også: Her det bedste og det værste ved årets Roskilde-program


Ekstrakoncerterne finder sted klokken 19 på udvalgte fredage i juni, juli og august, før hovednavnene til Fredagsrock-koncerterne går på klokken 22.

Programmet tæller blandt andre Wafande, Anne Linnet og Xander Linnet, Mekdes, Ella Augusta, Patina og Østen.

Den første koncert bliver den 5. juni, hvor Ulige Numre spiller, før Jonah Blacksmith overtager scenen senere på aftenen.


Hos Tivoli ser man de tidlige koncerter som en måde at skabe mere plads til forskellige typer artister og genrer.

"Vi ønsker, at Tivoli skal være et samlingssted, hvor musikken møder publikum på flere måder, og hvor vi kan præsentere artister i forskellige faser af deres karriere," fortæller Marika Louise Lumholt Hakesberg, der er chef for underholdning i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Ambitionen er at gøre fredage i Tivoli til "en lille minifestival" med både musik, dj'er og comedy, forklarer hun senere.


Blandt årets navne finder man både Anne Linnet og sønnen Xander Linnet på plakaten.

Anne Linnet spiller den 3. juli før Rick Astley, mens Xander Linnet lukker rækken af de tidlige Fredagsrock-koncerter den 21. august, inden Burhan G går på scenen.

Det er noget, som Xander Linnet ser meget frem til.


"Siden jeg var lille, har jeg drømt om at spille i Tivoli til Fredagsrock," fortæller han i en pressemeddelelse.

Flere nye danske navne får plads på scenen
Tivoli giver derudover også plads til, at nyere danske artister kan træde frem på scenen.

Blandt andet spiller Ella Augusta, Karoline Mousing og Østen på sommerens program. Flere af navnene har tidligere været en del af Tivolis MINT-program for nye artister.


Se hele programmet med de nye optaktskoncerter herunder.

ANNONCE