Nyhed

Jesper Binzer klar med anden solosingle

GAFFA.dk – Alt om musik

Den anden forsmag på Jesper Binzers kommende album er nu tilgængelig. "En alfahan for fuld damp," meddeler rockeren.

Sidste uge offentliggjorde GAFFA, at D-A-D-frontmanden Jesper Binzer er klar med solo-album og miniturné.

”At der skulle gå så mange år før jeg kom med en soloplade, kan virke mærkeligt, men det er aldrig noget, jeg selv har tænkt på før nu. Og den kommende plade, det er mig, hvor jeg er lige her og nu. Opstået af følelser, der er benzin for mig i sangskrivningen. Om ansvar og tilgivelse. Om livsglæde og dødsangst," udtalte Jesper Binzer i en pressemeddelse.


I dag har han udgivet anden forsmag på sit kommende og første solo-album, ”Dying Is Easy”, der udkommer den 3. november. Titelnummeret beskrives af Jesper Binzer, som ”en alfahan for fuld damp med lige dele livsglæde og dødsangst”. Hvad synes du? Lyt herunder:

Jesper Binzer spiller tre koncerter i Danmark i forbindelse med sit kommende album. Se mere på GAFFA Live.


Hvis du ikke har lyttet til Jesper Binzers første single fra albummet, "The Future Is Now", kan du lytte til den herunder:

ANNONCE